Velfærdsstaten i forandring
Lektion 1 (s. 192-194)
Øvelse: Casen om Peter
- Anvend teori om hver af de 3 velfærdsmodeller på casen om Peter (se under Supplerende materiale).
- Fortsæt fortællingen om Peter og hans familie – undersøg fx forholdende for Peters bedsteforældre i hver af de 3 velfærdsmodeller.
Supplerende materiale:
Case: Peter – uddannelse og SU i 3 velfærdsmodeller
Forestil dig Peter – en dreng på 18 år, der er godt i gang med en ungdomsuddannelse. Peter bor hjemme hos sine forældre – moderen, Anne, går hjemme, og faderen, Thomas, er ingeniør i et multinationalt firma. Lad os se på, hvordan en periode af Peters liv kunne forme sig i 3 forskellige samfund i den vestlige verden.
Danmark:
Peter går på HF og får SU (Statens Uddannelsesstøtte). Han får et grundbeløb på 1.293 kr. Beløbet er det samme for alle unge, og hertil kommer et lille tillæg, som afhænger af hans forældres samlede indtægt. SU’en kan fint finansiere nogle byture om måneden og Peters øvrige forbrug. Efter et par sabbatår (højst 2, så han fortsat kan få SU til et fjumreår, hvis det bliver nødvendigt) vil han uddanne sig til multimediedesigner. Til den tid er han uafhængig af sine forældres indkomst og kan få fuld SU. Studiebøgerne må han dog selv betale, så hvis ikke han vælger at optage studielån, planlægger Peter at have et fritidsjob – gerne noget studierelevant.
USA:
SU er i USA ”en by i Rusland”, så Peter må arbejde på McDonald’s for at finansiere sit forbrug i fritiden. Forældrene betaler skolepenge til Peters high school, der er privat. Han kunne også have valgt en offentlig skole, men her er kvaliteten af undervisningen ringere. Siden Peter var helt lille, har forældrene sparet op, så Peter kan gå på et velrenommeret (og dyrt) universitet, der naturligvis er privat, når han er færdig med high school. Peter er god i skolen og kan måske få et stipendium, som giver ham friplads på universitetet. Hvis ikke, bliver Peters uddannelse en dyr affære for familien.
Tyskland:
Peter har siden 5. klasse gået i gymnasiet, der er privat, og derfor opkræver skolepenge fra familien. Når Peter fortsætter i uddannelsessystemet efter gymnasiet, er der ikke udsigt til nogen statslig støtte til studierne. Peters forældre modtager dog ”opdragelsespenge” (ca. 200 euro om måneden) fra staten, indtil Peter fylder 26 år. Peter forventer, at han selv kommer til at råde over pengene, når han flytter hjemmefra. Han har også mulighed for at optage studielån (BAföG), som skal betales tilbage efter studierne – dog kun, hvis hans forældres indkomst ikke overstiger en bestemt beløbsgrænse.
Note: BAföG er en forkortelse for Bundesausbildungsförderungsgesetz.
