Forlaget Columbus

KS-bogen

USA: DEN FÆLLES HISTORIE

Lektion 4-5: Amerikansk udenrigspolitik (s. 236-240)
Spørgsmål til bogen: 

  • Hvordan kom USA ind i 1. og 2. Verdenskrig?
  • Hvad er forskellen på isolationistisk og internationalistisk udenrigspolitik?
  • Hvad betyder et dualistisk verdenssyn?
  • Hvilken fjende havde USA under præsident Ronald Reagan?
  • Hvad karakteriser præsident Barack Obamas udenrigspolitik?

Forslag til øvelser:

  • Redegør for USA’s udenrigspolitiske situation i 1984. Hvem var den primære fjende? Hvordan kommer dette til udtryk i præsident Ronald Reagans tale? (Se supplerende materiale).
  • Hvordan anvender Ronald Reagan civilreligion i talen?

Supplerende materiale:

På dette link: https://www.youtube.com/watch?v=TdMTTlpfNP4 kan du se og høre Ronald Reagans ”State of the Union Speech” den 25. januar 1984.

Kampen mod terror
Med terrorangrebet d. 11. september 2001 oplevede USA det første udenlandske angreb på landet siden japanernes angreb på Pearl Harbor i 1941. Den islamiske terrororganisation Al Qaeda havde under ledelse af Osama Bin Laden kapret fire amerikanske fly og fløjet dem direkte ind i henholdsvis World Trade Center i New York og Pentagon i Washington (det amerikanske forsvarsministerium).

Det sidste fly havde kurs mod Det hvide Hus, men styrtede ned inden det nåede sit mål. Resultatet var en amerikansk befolkning i chok.

Reaktionen blev den amerikanske præsident George W. Bush’s  erklæring om ”War on terror” foran Det hvide Hus d. 16. september 2001:

”This crusade, this war on terrorisme is going to take a while, and the american people must be patient".

Efter Den kolde Krigs afslutning blev USA’s nye fjende således terrorismen, og denne skulle bekæmpes med alle midler. I sin tale til nationen den 11.9. 2001 beskrev den amerikanske præsident en dualistisk kamp mellem det gode og det onde. Her henviste præsidenten til landets tidligere kampe for frihed. USA havde som det gode sejret før og ville gøre det igen:

”This is the day when all Americans from every walk of life unite in our resolve for justice and peace. America has stood down enemies before, and we will do so this time. None of us will ever forget this day. Yet, we go forward to defend freedom and all that is good and just in our world”.

Dette førte på det udenrigspolitiske plan til ”Bush-doktrinen”, der kunne koges ned til 4 punkter:

  • USA ville ikke holde sig tilbage fra at gennemføre udenrigspolitiske aktioner alene, dvs. unilateralt, uden støtte fra FN og NATO.
  • USA ville angribe lande, der husede terrorister.
  • USA ville foretage forebyggende angreb på mulige fjender.
  • USA ville fremme demokratiske regimeskift i verden for at forhindre fremtidige terrorangreb.

 ”...the war on terror will not be won on the defensive. We must take the battle to the enemy, disrupt his plans, and confront the worst threats before they emerge. In the world we have entered, the only path to safety is the path on action, and this Nation will act.”
Præsident George W. Bush West Point Militærakademi 1. juni 2002. 

Med denne udenrigspolitiske doktrin indledte USA i første omgang krigen mod det afghanske Taleban-styre under navnet ”Operation enduring freedom”. Dette navn henviste til USA som det udvalgte folk, der gennem en mission skulle udbrede frihed, lighed og demokrati til resten af verden. George W. Bush anvendte her civilreligion til at legitimere krigen mod Taleban-styret. 

I sin anden indsættelsestale i 2005 legitimerede han USA’s nye udenrigspolitik på følgende måde:

”We are led, by events and common sense, to one conclusion: The survival of liberty in our land increasingly depends on the success of liberty in other lands. The best hope for peace in our world is the expansion of freedom in all the world.”

Den amerikanske regering indledte krigen mod Irak i 2003 med det formål at fjerne det totalitære styre under Saddam Husseins ledelse. De udemokratiske regimer, der ifølge præsidenten var kendetegnet ved ”The Axis of Evil”, var en trussel mod USA. George W. Bush citerede i sin indsættelsestale i 2005 Abraham Lincoln for at sige, at Gud ikke ville acceptere frihedsfornægtelse. Han talte om den retfærdige Gud, der stod bag det frie menneske og satte  herved eksplicit Gud på amerikanernes side. Bush pointerede, at de amerikanske værdier var de guddommelige værdier.

I lighed med uafhængighedskrigen og borgerkrigen, kunne man se terrorangrebet den 11. september som endnu en prøvelse sendt fra Gud – altså en tredje prøvelse, hvor uafhængighedskrigen og borgerkrigen var henholdsvis den første og den anden. Det amerikanske folk skulle bekæmpe frihedsberøvende regimer, og i stedet indfører demokratiet, den af Gud velsignede samfundsmodel. USA var igen kommet på en guddommelig mission.

Opgave: Bomberne i Boston
Den 15. april 2013 sprang tre små bomber tæt på målstregen ved Boston Marathon. Der omkom 3 personer og 183 mennesker blev såret. Det var de to tjetjenske brødre Dzhokhar og Tamerlan Tsarnaev, der stod bag terroraktionen. 

“You showed us, Boston, that in the face of evil, Americans will lift up what's good. In the face of cruelty, we will choose compassion. In the face of those who would visit death upon innocents, we will choose to save and to comfort and to heal. We'll choose friendship. We'll choose love. Because Scripture teaches us God has not given us a spirit of fear and timidity, but of power, love and self-discipline.” 
Præsident Barack Obama d. 18. april 2013

Hvordan anvender Barack Obama ”dualismen” i dette citat? Hvilken historisk begivenhed kan dualismen trækkes tilbage til? Hvordan kommer den civilreligiøse retorik til udtryk i citatet?

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)