Figurer fra bogen
- Figur 0.1: Indikatorer på 19-årige drenge og pigers trivsel i 2009, 2013 og 2017 (%)
- Figur 0.2: Udbredelsen af udvalgte psykiske lidelser blandt børn og unge fra 0-18 år
- Figur 0.3: Hvorfor skader du dig selv med vilje?
- Figur 0.4: Generation X, Y og Z
- Figur 0.5: Forholdet mellem struktur og aktør
- Figur 1.1: Dobbeltsocialisering
- Figur 1.2: Familietyper i det moderne samfund
- Figur 1.3: Modernitetens dynamiske effekter
- Figur 1.4: Stødpudezoner, der beskytter individet mod det omgivende samfund
- Figur 2.1: Fordeling af danskernes mediebrug
- Figur 2.2: Hver sjette ung mellem 16-24 år netdater
- Figur 2.3: Eksempler på Sorte Svaner - stor betydning, lav forudsigelighed
- Figur 3.1: Hvor overordnet tilfreds er du med dit liv fra 0-10?
- Figur 3.2: Rangering af lykke, top-10-lande i verden
- Figur 3.3: Grad af lykke og BNP pr. indbygger
- Figur 3.4: Indkomst og lykke i USA
- Figur 3.5: Spændingsforholdet mellem de tre faktorer: norm, forventning og lykke
- Figur 4.1: Unges mediedøgn
- Figur 4.2: Bidrager de sociale medier positivt til unges velvære og sundhed?
- Figur 4.3: Instagram styrker selvudfoldelsen, men forværrer kropsbilledet
- Figur 4.4: Hvor mange danskere har været på internettet inden for de sidste tre måneder?
- Figur 4.5: Andel af mennesker, der har brugt sociale medier inden for de sidste tre måneder
- Figur 4.6: Dagligt minutforbrug
- Figur 4.7: Andel der dagligt benytter sociale medier
- Figur 4.8: Den digitale immigrant versus den digitalt indfødte
- Figur 4.9: Forholdet mellem Erving Goffmann og Joshua Meyrowitzs sociale interaktion
- Figur 5.1: Andel af folk, som er stressede, opdelt efter tilknytning til arbejdsmarkedet
- Tabel 5.2: Stress på de videregående uddannelser (%)
- Figur 5.3: Medlemstal i LO fra 2008 til 2018
- Figur 5.4: I hvilken grad er du urolig for, at din arbejdssituation bliver forandret på grund af omo
- Figur 5.5: Andel med højt stressniveau blandt mænd og kvinder i forskellige aldre
- Figur 5.6: Danskernes forhold til tid
- Figur 6.1: Udbredte fællesskaber i ungdomslivet
- Figur 6.2: De ændrede fællesskabsformer
- Figur 6.3: Durkheim - fra mekanisk til organisk solidaritet
- Figur 6.4: Et neotribalt fællesskab
- Figur 6.5: Neostammer som modstrømning til individualisering
- Figur 6.6: Virtuelle fællesskaber
- Figur 6.7: Forskydningen af organiseringen fra fællesskaber til netværk
- Figur 7.1: Danske unges demokratiske deltagelse
- Figur 7.2: Demokratidagen
- Figur 7.3: Så meget er ungdomspartierne vokset fra 2014 til 2016
- Figur 7.4: Udviklingen i medlemstal i ungdomspartierne 2014-2015
- Figur 7.5: Syv personlighedstyper
- Figur 7.6: Andel, der er medlem af en forening. Fordelt på oprindelsesgruppe
- Figur 8.1: Danske 15-16-årige unge drikker mest i Europa
- Figur 8.2: Jeg-kultur versus vi-kultur
- Figur 8.3: Indvandrere og efterkommere i Danmark fra vestlige og ikke-vestlige lande 1980-2018
- Figur 8.4: 16-19-årige som er i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse, mænd og
- Figur 8.5: Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som er i gang med en ungdomsudda
- Figur 8.6: Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande halter efter på arbejdsmarkedet
- Figur 8.7: De fem ghettokriterier
- Figur 8.8: Udvikling i den etniske sammensætning, kriminalitet og karaktergennemsnit, fordelt på bol
- Figur 8.9: Social kontrol går især ud over ikke-vestlige kvinder
- Figur 8.10: Axel Honneths tre anerkendelsessfærer
- Figur 8.11: Kriminalitetsindeks, afgørelser, mænd
- Figur 9.1: Judith Butler: Køn er noget, vi gør
- Figur 9.2: Pædagogfaget er domineret af kvinder
- Figur 9.3: Andelen af kvinder i udvalgte job (%)
- Figur 9.4: Løngab
- Figur 9.5: Psykisk trivsel og seksuel erfaring
- Tabel 9.6: Unges seksuelle orientering
- Figur 10.1: Unge danske kvinders holdning til egen krop
- Figur 10.2: Hvor tilfreds er du med din krop?
- Figur 10.3: Procent, som spiser slik/chokolade dagligt, 1998-2014
- Figur 10.4: Risikozonen for spiseforstyrrelser
- Figur 10.5: Piger med risikoadfærd for spiseforstyrrelser er oftere blevet mobbet på nettet
- Figur 10.6: Udvikling i andel børn og unge, der styrketræner i privat/kommercielt regi siden 2011
- Figur 10.7: Udviklingen i antal fitnesscentre 2006-2018
- Figur 10.8: Det narcissistiske menneske
- Figur 10.9: Børnene fra socialklasse 5 er sjældnere tilfredse med deres vægt
- Figur 10.10: Børnene fra socialklasse 5 er mindst tilfredse med deres egen sundhed
- Figur 10.11: De unges forslag til hvordan man undgår utilfredshed med egen krop
- Figur 11.1: Hvor stor en andel udgør de forskellige typer af kriminalitet?
- Figur 11.2: Andel af fødselsårgange med dom efter straffeloven inden det fyldte 18 år
- Figur 11.3: Domme for udvalgte lovovertrædelser. Andel af samtlige domme inden det fyldte 18 år. Mæn
- Figur 11.4: Fordeling af 14-15-årige med hensyn til om de har begået kriminalitet inden for det sene
- Figur 11.5: Forklaringer på den faldende ungdomskriminalitet
- Figur 11.6: Snap-modellen
- Figur 11.7: Fire kriminalitetsformer
- Figur 11.8: Snap-modellen: En generel teori om centrale kriminalitetsfaktorer
- Figur 11.9: Maslows behovspyramide
- Figur 11.10: De tre kategorier af kriminalitetsteorier
- Tabel 11.12: Andelen af unge i undersøgelsen, som havde specifikke risiko- og beskyttelsesfaktorer s
- Tabel 11.13: Antal personer pr. 1.000 20-29-årige, der har været sigtet for forskellige straffelovso
- Tabel 11.14: Antal personer pr. 1000 20-29-årige, der har været sigtet for forskellige straffelovsov
- Figur 11.15: Bourdieus kapitalformer
