Fokus- og arbejdsspørgsmål til kapitel 2
- Sammenlign og vurder henholdsvis Tolstojs, de Tocquevilles og Carlyles forklaringer på protestbevægelser.
- Diskutér hvorfor oplevelse af uretfærdighed i særlig grad synes at give anledning til vrede og protester.
- Redegør for de centrale elementer i henholdsvis solidaritets-, sammenbruds- og afsavnsforklaringen.
- Sammenfat styrker og svagheder ved hver af de tre forklaringer.
- Gør rede for de centrale elementer i Charles Tillys' teori om protestbevægelser.
- Tilly skelner bl.a. mellemidentitetsmæssige krav, rettighedsbaserede krav og programmatiske krav. Brug disse tre kategorier i en undersøgelse af forskellige protestbevægelser ud fra opslag i liste over sociale bevægelser, fx http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_social_movements.
- Undersøg ligeledes politiske budskaber i en eller flere af disse protestbevægelser.
- Diskutér i hvor høj grad Kerner-rapportens konklusioner stemmer overens med nogle af de teorier og mønstre omkring protestbevægelser, der er beskrevet tidligere i dette kapitel.
- Redegør for, på hvilke punkter RMO-teorierne adskiller sig fra klassiske teorier om protestbevægelser.
- Hvilke antagelser om aktørerne ligger der til grund for RMO-teorierne.
- Redegør for begrebet mulighedsstrukturer.
- Redegør for RMO-teoriernes opfattelse af protestbevægelsers ressourcer (ressourcemobilisering).
- Brug RMO-teorierne til at undersøge forskellige protestbevægelser ud fra opslag i liste over sociale bevægelser, fx http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_social_movements eller links her på hjemmesiden (se under Links og videoer eller på siderne om enkelte lande).
- Redegør med egne ord for begrebet framing. Find eksempler på anvendelse af frames, fx i øvelsesteksterne her på siden eller i nogle af de artikler eller videoer, som der er henvisning til.
- I hvor høj grad kan RMO-teorierne bruges til at analysere urolighederne ved Verdensbankens møde i København 1970?
- Redegør for mulige sammenhænge og vekselvirkninger mellem henholdsvis protestbevægelsernes omfang og styrke og myndighedernes reaktioner.
- Undersøg ved hjælp af figur 11 udviklingen i "Det arabiske Forår". Brug eventuelt også linket til Mellemøsten ("Under protestbevægelser rundt om i verden") på denne hjemmeside til nærmere uddybning.
- Undersøg ved hjælp af figur 12 udviklingsmuligheder for forskellige protestbevægelser ud fra opslag i liste over sociale bevægelser, fx http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_social_movements eller links her på hjemmesiden (se under Links og videoer eller på siderne om enkelte lande).