Protestbevægelser

Fokus- og arbejdsspørgsmål til kapitel 2

• Sammenlign og vurder henholdsvis Tolstojs, de Tocquevilles og Carlyles forklaringer på protestbevægelser.
• Diskutér hvorfor oplevelse af uretfærdighed i særlig grad synes at give anledning til vrede og protester.
• Redegør for de centrale elementer i henholdsvis solidaritets-, sammenbruds- og afsavnsforklaringen.
• Sammenfat styrker og svagheder ved hver af de tre forklaringer.
• Gør rede for de centrale elementer i Charles Tillys' teori om protestbevægelser.
• Tilly skelner bl.a. mellemidentitetsmæssige krav, rettighedsbaserede krav og programmatiske krav. Brug disse tre kategorier i en undersøgelse af forskellige protestbevægelser ud fra opslag i liste over sociale bevægelser, fx http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_social_movements.
• Undersøg ligeledes politiske budskaber i en eller flere af disse protestbevægelser.
• Diskutér i hvor høj grad Kerner-rapportens konklusioner stemmer overens med nogle af de teorier og mønstre omkring protestbevægelser, der er beskrevet tidligere i dette kapitel.
• Redegør for, på hvilke punkter RMO-teorierne adskiller sig fra klassiske teorier om protestbevægelser.
• Hvilke antagelser om aktørerne ligger der til grund for RMO-teorierne.
• Redegør for begrebet mulighedsstrukturer.
• Redegør for RMO-teoriernes opfattelse af protestbevægelsers ressourcer (ressourcemobilisering).
• Brug RMO-teorierne til at undersøge forskellige protestbevægelser ud fra opslag i liste over sociale bevægelser, fx http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_social_movements eller links her på hjemmesiden (se under Links og videoer eller på siderne om enkelte lande).
• Redegør med egne ord for begrebet framing. Find eksempler på anvendelse af frames, fx i øvelsesteksterne her på siden eller i nogle af de artikler eller videoer, som der er henvisning til.
• I hvor høj grad kan RMO-teorierne bruges til at analysere urolighederne ved Verdensbankens møde i København 1970?
• Redegør for mulige sammenhænge og vekselvirkninger mellem henholdsvis protestbevægelsernes omfang og styrke og myndighedernes reaktioner.
• Undersøg ved hjælp af figur 11 udviklingen i "Det arabiske Forår". Brug eventuelt også linket til Mellemøsten ("Under protestbevægelser rundt om i verden") på denne hjemmeside til nærmere uddybning.
• Undersøg ved hjælp af figur 12 udviklingsmuligheder for forskellige protestbevægelser ud fra opslag i liste over sociale bevægelser, fx http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_social_movements eller links her på hjemmesiden (se under Links og videoer eller på siderne om enkelte lande).