Forlaget Columbus

Protestbevægelser

Fokus- og arbejdsspørgsmål til kapitel 3

  • Undersøg ligheder og forskelle i henholdsvis Habermas', Giddens og Becks teorier om nyere sociale bevægelser.
  • Redegør for, på hvilke punkter nyere sociale bevægelser adskiller sig fra tidligere tiders bevægelser. Hvorledes hænger disse forskelle sammen med senmoderniteten (inddrag figur 14 og 15).
  • Diskuter styrker og svagheder ved brug af teorierne om nyere sociale bevægelser. Inddrag konkrete protestbevægelser, som søges analyseret ud fra teorierne.
  • Redegør for begreberne konsensusmobilisering og aktivitetsmobilisering.
  • Redegør for hvad det vil sige at konstruere en gruppeidentitet.
  • Redegør for Maffesolis begreb neotribale fællesskaber. Diskuter med inddragelse af eksempler i hvor høj grad begrebet kan øge forståelsen af nyere protestbevægelser
  • Redegør for hvilke forhold der hos grupper i samfundet kan skabe sympati for en protestbevægelse, og hvad der kan få sympatisører til at blive aktive medlemmer.
  • Undersøg de samfundsmæssige forhold, der i de senere år har skabt grobund for protestbevægelser rundt om i verden. Inddrag oversigtsartiklen her på hjemmesiden.
  • Undersøg bl.a. ved hjælp af links på hjemmesiden baggrunden for og udviklingen af de senere års omfattende protestbevægelser i Sydeuropa.
  • Faktaboks side 70: Unges politiske engagement. Lav en tilsvarende undersøgelse om det politiske engagement i din klasse eller på din skole.
  • Diskuter hvad der eventuelt kan få unge til at opgive at bruge traditionelle politiske kanaler til fordel for at tilslutte sig protestbevægelser.
  • Diskuter påstanden: "Unge kan ikke længere identificere sig med forældre- og bedsteforældre- generationens aktionsformer, og i stedet dukker nye former for kreativ aktivisme op, som vil gøre verden sjovere, sundere eller smukkere eller uden brug af vold udfordre eller latterliggøre magthavere".
  • Redegør for begrebet dilemma-aktivisme.
  • Diskuter den kreative aktivismes mulige gennemslagskraft. Inddrag "11 gode råd til en ikke-voldelig revolution".
  • Diskuter anvendeligheden af kreativ aktivisme over for brug af traditionelle politiske kanaler med henblik på at opnå politiske resultater.
  • Diskuter hvorvidt vækst i protestbevægelsers styrke og omfang kan udgøre en trussel mod demokratiets funktion og stabilitet.
  • Undersøg den kreative aktivisme i relation til senmoderne identitetsdannelse.
  • Diskutér følgende citat fra bogen om de unges politiske engagement: "De er handlingsorienterede og vil gerne gøre en forskel. Men deres engagement i kollektive handlinger er først og fremmest udtryk for, at de hele tiden er i gang med at finde individuelle strategier til at nå deres mål og f.eks. overvinde de problemer, som den økonomiske krise giver."
  • Redegør for begrebernetwitter-krigereog online-aktivisme.
  • Redegør for begrebet hacktivisme.
  • Undersøg Anonymous' mål og metoder, bl.a. ved hjælp af links her på hjemmesiden.
  • Diskuter den kritik, der rettes mod Anonymous for bl.a. at "være feje udemokratiske vandaler og terrorister, der skjuler sig bag anonymitetens maske og derfor ikke kan tages alvorligt" (citat fra bogen). Inddrag de andre synsvinkler på bevægelsen, som nævnes i bogen.
  • Redegør for begrebet slacktivisme.
  • Diskuter de synspunkter, der fremføres i boksen "Fuck kapitalismen".
  • Diskuter citat fra bogen: "Snart har vi en subkultur, hvor selve samhørigheden næsten udelukkende bygger på fælles forurettelse. Snart ender vi med en identitet, som ikke har noget at sige om sig selv. En identitet, som bygger på den mest forarmede position af alle: At være trodsigt vred er at være til."
  • Den danske sociolog Ulla Holm sammenligner vestlige protestbevægelser med vrede unge muslimer, der reagerer på krænkelser af Profeten. Diskuter rimeligheden i denne sammenligning.
  • Redegør for de centrale synspunkter i uddrag fra artikel af Ulla Holm, "Liste Ø for Radical Chic". Diskuter forfatterens synspunkt om, at "det handler om at være sammen om at være imod".

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)