Køn og interkøn
I den traditionelle biologiske kønsopfattelse er der to køn bestemt af kønskromosomerne. Således er en person med kønskromosomerne XX biologisk set en kvinde og en person med kønskromosomerne XY en mand.
Helt så simpelt er det dog alligevel ikke. Der findes personer, der ved en klassisk kromosomtalsanalyse vil vise sig at have kønskromosomerne XY, men som indtil analysen blev foretaget er blevet opfattet som kvinder. Det skyldes, at deres Y-kromosom ikke fungerer som det skal. Man kan derfor sige, at det er tilstedeværelsen af et funktionelt Y-kromosom, der definerer en mand i biologisk forstand. Det betyder, at en person med blot et enkelt kønskromosom (X eller X0) defineres som en kvinde, mens en person med kønskromosomerne XXY eller XXXY defineres som en mand.
Der findes også personer, der er såkaldte mosaikker, hvor nogle celler har et Y-kromosom, mens andre ikke har. Det betyder, at de i nogle organer er mand, mens de i andre er kvinde.
Hos en del af personerne med disse genetiske variationer kan kønnet ikke bestemmes entydigt, da kønsorganer og kønskirtler (æggestokke og testikler) ikke klart kan defineres som mandlige eller kvindelige.
Her begynder den firkantede biologiske kønsdefinition af løbe ind i problemer, og man har derfor indført begrebet interkøn for disse personer.
- Undersøg hvad man forstår ved biologisk interkøn og hvor almindeligt, det er i befolkningen.
- Undersøg hvilke andre årsager, der kan være til interkøn end anormaliteter i kønskromosomerne og deres antal.
- Undersøg hvilke konsekvenser det har at bære kønskromosomerne X0, XXY og XXXY.
Husk, at ens kønsidentitet, seksuelle orientering eller seksualitet ikke nødvendigvis har noget at gøre med hvilket biologiske køn man har.
PMS og PMD
PMS – PRÆMENSTRUELT SYNDROM
Følgende citat af Tory Eisenlohr-Moul, klinisk psykolog, stammer fra artiklen ’Pms på hjernen’ Weekendavisen 3. august 2023. Pms på hjernen | Weekendavisen
Desværre er pms gledet ind i kulturen som en stående vittighed, der netop handler om, at kvinder – alle kvinder – bliver umulige en gang om måneden.’
Tory Eisenlohr-Moul fortsætter i artiklen:
Og det medvirker til, at de relativt få, som faktisk oplever tunge symptomer, har svært ved at blive taget alvorligt.’
Undersøg: Find relevant information på diverse hjemmesider. Brug evt. de links der er vist til sidst i opgaven. Husk at vurdere om der er forskningsmæssigt belæg for de forskellige informationer.
- Hvad der forstås ved pms.
- procentdelen af menstruerende kvinder der rammes af pms.
- om hyppigheden og omfanget af pms ændrer sig med alderen.
- hvad den nyeste forskning siger om årsagen til pms.
Når I har funder oplysninger, skal I diskutere om pms er en tilstand, der skal behandles.
PMD – PRÆMENSTRUEL DYSFORI
Lidelsen pmd, der i engelsksproget litteratur kaldes pmdd (premenstrual dysphoric disorder), betegnes populært som populært som ’pms på steroider’.
Undersøg:
- hvilke symptomer der udløser diagnosen pmd.
- procentdelen af menstruerende kvinder der rammes af pmd.
- om hyppigheden og omfanget af pmd ændrer sig med alderen.
- hvad den nyeste forskning siger om årsagen til pmd.
Når I har funder oplysninger, skal I diskutere om pmd er en tilstand der skal behandles.
Læs om pms og pmd
- https://ugeskriftet.dk/videnskab/praemenstruel-dysfori-overses-ofte
- https://www.femina.dk/sundhed/krop-velvaere/pms-saadan-paavirker-din-cyklus-dig-dag-dag
- Præmenstruelt syndrom (PMS) (netdoktor.dk)
- https://psykologerne.dk/pms-test/
- https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK560698/
