Skriv og præsenter en avis-leder
Eleverne inddeles i grupper, der svarer til klassens antal af elever. Nedenfor er angivet en model, hvor der er tale om en klasse på 30 elever. Hver tal-matrixgruppe har ansvaret for at skrive en bestemt avis-leder om spørgsmålene om ulighed og social ulighed i Danmark(Se matrixgrupper og hvilken avis-leder gruppen skal skrive nedenfor).
I deres tal-matrixgruppe skal eleverne skrive en avis-leder, hvor de tydeligt argumenterer for avisens holdning og syn på spørgsmålene om ulighed og social ulighed. I forbindelse med denne skriveproces (den redaktionelle leder) er det en god idé, hvis tal-matrixgruppen starter med at undersøge, hvad det er for en avis og hvem der læser denne avis, som tal-matrixgruppen skal skrive lederen for. I den forbindelse er det derfor klog at kigge på minervamodellen således man i tal-matrixgruppen blive skarpe på, hvorledes man henvender (argumenterer) til sine læsere (segment der læser avisen). Det er vigtigt, at man i tal-matrixgrupperne både kan forklare, hvad man har været opmærksom på (overvejelser om avisen, læsere osv.) i forhold til at skulle skrive denne leder og hvordan man håber, at det er tydeligt i den leder, som eleven fra gruppen her efter præsenterer for de andre.
Når eleverne i tal-matrixgrupperne har skrevet lederen - bliver de fordelt ud i bogstavs-matrixgrupperne, hvor de skal præsentere deres avis-ledere.
Tal-matrixgruppe 1: Jyllands-Posten
Tal-matrixgruppe 2: Information
Tal-matrixgruppe 3: Ekstra Bladet
Tal-matrixgruppe 4: Politiken
Tal-matrixgruppe 5: Berlingske
Tal-matrixgruppe 6: Kristeligt Dagblad
Elevgrupperne arbejder først horisontalt (vandret i deres talgruppe) og dernæst går de ud i den bogstavgruppe som de skal præsentere i(vertikal). Klasselokalet, opholdsarealer, gården osv. kan alt sammen bruges når der skal præsenteres.