Ulighedens mange ansigter

Ulighedsdebatten

Eleverne inddeles i grupper, der svarer til klassens antal af elever. Nedenfor er angivet en model, hvor der er tale om en klasse på 30 elever. Både tal- og bogstavmatrixgrupperne består af 5 elever. Hver tal-matrixgruppe har ansvaret for et politisk parti (se matrixgrupper og politisk parti nedenfor).  

I deres tal-matrixgruppe arbejder eleverne sammen om at forberede hinanden på, at kunne repræsentere det politiske partis holdninger vedr. ulighed og social ulighed i det danske samfund. Dvs. at eleverne skal finde ud af, hvilke holdninger til ulighed og social ulighed som deres politiske parti har og dernæst skal de finde ud af den bedste mulige måde at argumentere for disse i forbindelse med debatten.

Når eleverne har haft tid til at forberede sig på dette – bliver de fordelt ud i bogstavs-matrixgrupper, hvor de skal diskutere mod de andre elever i klassen. De fem elever, som ikke er blevet placeret i en tal-matrixgruppe placeres i en ordstyrergruppe, hvor de udarbejder et regelsæt for debatten mellem de fem partier. Det er ordstyrernes opgave at indlede debatten, at styre debatten samt runde debatten af. Det er desuden ordstyrernes opgave, at vurdere hvilket af de politiske partier der gjorde det bedst i debatten (der skal naturligvis være en begrundelse for valg af vinder). Det sker ved, at ordstyrerne sætter sig sammen efter debatten og på en hemmelig seddel skriver de hvilket parti der vandt debatten og hvorfor de vandt. Læreren læser disse hemmelige sedler og afrunder dagens undervisning, med at kåre det parti, som har fået flest stemmer.    

Tal-matrixgruppe 1: Liberal Alliance:
Tal-matrixgruppe 2: Dansk Folkeparti:
Tal-matrixgruppe 3: Venstre:
Tal-matrixgruppe 4:Socialdemokraterne:
Tal-matrixgruppe 5:Enhedslisten:
Ordstyrergruppe: 5 elever

Elevgrupperne arbejder først horisontalt (vandret i deres talgruppe) og dernæst går de ud i den bogstavgruppe, som de skal deltage i (vertikal). Klasse lokalet, opholdsarealer, gården osv. kan alt sammen bruges.