Løsninger på ulighed og social ulighed
Eleverne inddeles i grupper, der svarer til klassens antal af elever. Nedenfor er angivet en model, hvor der er tale om en klasse på 30 elever. Både tal- og bogstavmatrixgrupperne består af 5 elever. Hver tal-matrixgruppe har ansvaret for at skabe en løsning på ulighed og social ulighed ved brug af en af de centrale ressourcebeholdere. (Se matrixgrupper og tildeling af ressourcebeholdere nedenfor).
I deres tal-matrixgruppe skal eleverne arbejde på at finde løsninger til, hvordan man kan forøget den enkelte borgers ressourcebeholder, som gruppen har ansvaret for. Det er tanken, at eleverne skal tænke i ud af boksen løsninger, men dog fortsat gerne løsninger, som synes at være mulige at føre ud i livet. Fx skal en gruppe præsentere kreative løsningsforslag til, hvordan man kan forestille sig at øge den enkelte borgers helbredsressourcer i det danske samfund osv.
Når eleverne har haft tid til at forberede sig på dette – bliver de fordelt ud i bogstavs-matrixgrupperne, hvor de skal præsentere deres løsningsforslag til, hvordan man kan styrke/øge ressourcebeholderne.
Tal-matrixgruppe 1: Økonomiske ressourcebeholder
Tal-matrixgruppe 2: Kulturelle ressourcebeholder
Tal-matrixgruppe 3: Arbejdsmarkedstilknytningsressourcebeholderen
Tal-matrixgruppe 4: Netværksressourcebeholderen
Tal-matrixgruppe 5: Stabilitet i familien - ressourcebeholderen
Tal-matrixgruppe 6: Helbredsressourcebeholderen
Elevgrupperne arbejder først horisontalt (vandret i deres talgruppe) og dernæst går de ud i den bogstavgruppe, som de skal præsentere i(vertikal). Klasselokalet, opholdsarealer, gården osv. kan alt sammen bruges.