USA's udfordringer (4. udg.)

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 4.1

• Undersøg hvad der kan forklare skiftene i USA’s internationale ageren (handlen) op gennem det 20. århundrede og diskuter, hvorfor vi har set alle tre polaritetsbetragtninger i det internationale politiske system op igennem århundredet.
• Diskuter om betegnelsen ”The American Century” (der ofte er brugt om det 20. århundrede) er retvisende (hvorfor/hvorfor ikke).
• Undersøg og diskuter. Magtbalance er et begreb, som går igen mange gange i teksten, men hvad menes der med det, og hvordan blev magtbalancen egentlig opretholdt under Den kolde Krig? I forbindelse med Den kolde Krig har man ofte brugt begrebet terrorbalance. Hvorfor blev netop dette begreb brugt under Den kolde Krig?
• Analyser og diskuter. Se/hør den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagans berømte "Tear Down This Wall"-tale fra Berlin i 1987. Analyser hvad det er, Reagan siger, fx; hvad lægger han vægt på i sin tale, hvordan fremstiller han henholdsvis Sovjetunionen og USA? Diskuter hvilken betydning ordet ”freedom” har i talen og sæt det gerne i forhold til bogens kapitel.

Øvelsesopgave med filmklip: G. John Ikenberry fortæller om international liberal orden og amerikansk lederskab

Spørgsmål til filmen:

• Hvordan periodiserer G. John Ikenberry opbygningen af den internationale liberale orden?
• Hvordan er det moderne internationale politiske system, ifølge Ikenberry, bygget? I kan bruge skemaet under denne boks til at skrive jeres noter ind i.
• Hvad er det, som vi ifølge G. John Ikenberry, skal være opmærksomme på, når vi iagttager og analyserer den internationale liberale orden i dag?
• G. John Ikenberry nævner til sidst i interviewet begrebet ”hegemony” (på dansk hegemoni) og siger i den forbindelse, at hegemoni ikke nødvendigvis er liberalt. Hvad mener han egentlig med det?
• Som afslutning på interviewet opsummerer Ikenberry på begrebet liberal International Order - hvad siger han i den forbindelse?

Øvelsesopgave med filmklip: Joseph Nye fortæller om polaritetsbegrebet

• Hvilke tre polaritetsformer taler professor Joseph S. Nye Jr. om i starten af interviewet?
• Hvorfor er professor Joseph S. Nye Jr. af den opfattelse at "the hole idea of polarity misleads us"?

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 4.2 + 4.3

Kig grundigt på figur 4.4 og tegn en lignende figur – men tilføj endnu en kolonne til figuren. Kolonnen skal tegnes til højre for den kolonne, der bærer overskriften ”Indflydelse, som hegemonen vinder ved at kontrollere de forskellige instrumenter”. Giv denne nye kolonne overskriften ”Konkrete eksempler” og forsøg nu at udfylde de fire kategorier så godt som muligt. Du må naturligvis gerne anvende bogen og internettet til at hente inspiration til dit arbejde.

• Diskuter hvad der menes med, at USA er (har været) i stand til at skabe andre staters præferencer samt regulere andre staters handlinger. Bogen nævner nogle eksempler – men det er vigtigt, at I selv forsøger at komme med nogle eksempler, som I mener, kan forklare disse to faktorer i et hegemoni.
• Diskuter hvad I mener, der er ved at ske med USA's hegemoniske position under nuværende præsident Joe Biden. Brug ”4.fase” i tekstboks 4.1. Er USA's hegemoniske position blevet forstærket, status quo (den samme) eller er den forringet. Husk at begrunde de svar, som I når frem til. Diskuter også gerne hvad I tror vil ske, hvis enten Harris eller Trump vinder præsidentvalget.

Øvelsesopgave med filmklip: Joseph Nye diskuterer begrebet hegemoni

• Hvorfor mener Joseph S. Nye Jr., at begrebet hegemoni er upræcist og ikke tilstrækkelig i stand til at forklare USA's rolle i verden?
• Hvilket begreb vil Nye foretrække, når man skal forklare USA's position i international politik?
• Hvorfor mener Nye, at USA har haft "primacy" i verden siden 1945? Hvilke faktorer peger han på for at forklare, hvad der har gjort denne primære magtposition mulig for USA?

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 4.4 + 4.5

Komparativ analyse af udenrigspolitiske mål og muligheder mellem Danmark og USA. I skal foretage en komparativ analyse af forskelle og ligheder mellem dansk og amerikansk udenrigspolitik. Brug skemaet nedenfor til at systematisere jeres sammenligning.

• Hvis I endnu ikke har beskæftiget jer med dansk udenrigspolitik kan/skal I bruge lidt tid på først at læse enten kapitel 11 i IP-bogen 2.udgave af Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött, eller kapitel 8 i Hans Branners Global Politik 5.udgave, Forlaget Columbus 2023. Her tydeliggøres mål og muligheder i dansk udenrigspolitik.

• Præsenter jeres komparative analyse enten for hele klassen eller for et udvalg af klassen, og diskuter hvad der kan forklare de forskelle og ligheder i dansk og amerikansk udenrigspolitik, som I er kommet frem til i jeres analyse.

• Diskuter om vi vil kunne overføre denne analysemodel (figur 4.7) direkte til f.eks. en analyse af dansk udenrigspolitik. I skal her forholde jer til, om det vil være de samme kategorier af interne faktorer, som vi ville kigge på? I skal her begrunde ja’er og nej’er, det vil sige, at I skal opstille modellen og vælge fire kategorier, som I mener, man skal være opmærksomme på, når man analyserer dansk udenrigspolitik.
  
  Når I analyserer dansk udenrigspolitik ved brug af denne model, skal I være opmærksomme på, at Danmarks udenrigspolitiske muligheder i verden er markant anderledes end USA's. Det betyder, at Danmark er nødt til at agere anderledes (gøre tingene på en anden måde) i forhold til de eksterne forhold (verden uden for Danmark). I den forbindelse skal I forklare/besvare:

  • Hvorfor skal Danmark agere anderledes i verden end USA?

  • Hvilke muligheder har Danmark for at påvirke verden, men lige så vigtigt: hvordan påvirker verden Danmark?

Screencast-o-matic

• Redegør, undersøg, sammenlign og digitaliser. I forlængelse af ovenstående arbejde kan det være en god ide at arbejde med programmet Screencast-o-matic, som kan hentes her (det er et gratisprogram). Programmet giver mulighed for, at I kan optage jeres gennemgang af modellen og præsentere den i klassen/for læreren/ eller gemme den som noter. Man klikker ind på Screencast-o-matics hjemmeside, og klikker derefter på ikonet ’Start recording’. Der kommer nu en ramme op – det er kameraet.
  
  Hent dernæst figur 4.7 (kompleksiteten i USA's udenrigspolitik) frem (I finder figuren under fanen "Figurer" til højre). I tilpasser nu kamerarammen omkring figuren ved at trække i rammens hjørner. Når det er gjort, skal I kort forberede jer på at redegøre for det, som I mener har indflydelse på amerikansk udenrigspolitik. Herefter klikker I på den røde knap i kamerarammen og optagelsen går i gang. I kan og skal bruge musen, når I gennemgår figuren, men husk på, at musen skal bevæges meget langsomt – det vil I erfare, når optagelsen er slut.
  
  Når I er færdige, klikker I på knappen ’Done’. Herefter klikker I på ’publish as video file’, og gemmer den på jeres computer. I har nu lavet en digital modelpræsentation af forhold, der spiller ind på amerikansk udenrigspolitik. Efterfølgende kan I gøre det samme i forhold til, hvad der spiller ind på dansk udenrigspolitik.

• Diskuter betegnelsen ”The dynamics of Choice”. Betegnelsen bruges ofte som udtryk for den rolle, som en amerikansk præsident spiller i sikkerheds- og udenrigspolitikken. Diskuter hvorfor denne betegnelse er præcis.

• Undersøg en række af de sikkerheds- og udenrigspolitiske begivenheder, som har fundet sted i præsident Joe Bidens embedsperiode (januar 2021- januar 2025). Det kan f.eks. dreje sig om USA's tilbagetrækning fra Afghanistan, USA's støtte til Israel i Mellemøsten, USA's bombardementer af Houhtierne i Yemen, USA's gen-indtræden i klimaaftalen fra Paris, handelskrig med Kina og de stigende spændinger i det Sydkinesiske Hav osv. Forsøg at placere præsidentens rolle og betydning i håndteringen af disse sikkerheds- og udenrigspolitiske begivenheder.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 4.6.2

• Læs og diskuter indholdet i tekstboks 4.4: ”Realismen er fortsat tydelig i amerikansk udenrigspolitik”. Find selv eksempler på, at realismen er tydelig i amerikansk udenrigspolitik.
• Læs denne ældre provokerende artikel af Kenneth Waltz: Why Iran Should Get the Bomb, fra magasinet Foreign Affairs. Bestem hvilket amerikansk udenrigspolitisk skole Kenneth Waltz tilhører, men også hvilken generel international politisk teori han kan passe ind i (realisme, neorealisme, liberalisme, neoliberalisme, konstruktivisme). Diskuter hvorvidt I er enige eller uenige med Waltz i hans påstand.
• Læs følgende artikel af John Mearsheimer og Stephen M. Walt. ”The case for off-shore balancing”:
  • Analyser teksten og udvælg de steder i teksten, hvor Mearsheimer og Walt argumenterer for, hvordan USA skal føre sikkerheds- og udenrigspolitik.
  • Sæt jer derefter i grupper af fire personer, hvor I deler jer i 2 par. Det ene par skriver nu en argumentation der støtter Mearsheimer og Walts tilgang til sikkerheds- og udenrigspolitikken, det andet par skriver en argumentation, som kritiserer Mearsheimer og Walts tanker om, hvad der skal kendetegne USA's sikkerheds- og udenrigspolitik.
  • Parrene læser deres argumentationer op for hinanden og giver hinanden konstruktiv kritik i form af, hvad man kunne fokusere på, næste gang en argumentation af denne art skal skrives.
  • Diskuter hvorvidt I er enige eller uenige med John Mearsheimer i, at USA aldrig kan være en global hegemon.
  • Diskuter hvorvidt den måde, som USA forsøger at balancere Kinas magt på med handelskrig (trade war) og flåden i Det Sydkinesiske Hav, er fornuftig eller ufornuftig.
  • Udarbejd en simpel model der illustrerer, hvordan USA forsøger at balancere Kinas stigende magt i verden. Husk det er vigtigt, at der er pile, som tydeliggør forbindelseslinjer mellem de forskellige elementer i modellen.

Øvelsesopgave med filmklip: Joseph Nye diskuterer de tre teoretiske skoler

Spørgsmål til filmen:

• Joseph S. Nye Jr. forklarer, at han betragter sig selv som liberal realist. Hvad handler henholdsvis de to international politik-teorier liberalisme og realisme om, og hvorledes forklarer Nye, at han placerer sig inden for begge?
• Joseph S. Nye Jr. kommer med et eksempel fra hans arbejde med Pentagon vedr. USA's forhold til Kina. Hvad handler eksemplet om, og hvordan er det et konkret udtryk for at flere international politisk-teoretiske ideer er med til at præge de beslutninger som træffes?
• I interviewet nævner han IP-teorien konstruktivismen, men han forklarer den ikke rigtigt. Undersøg hvad IP-teorien konstruktivismen handler om, og forsøg at give et bud på, hvorfor Nye mener, at Konstruktivismen sammen med liberalisme og realisme er de tre centrale teorier inden for international politik.
• Læs denne artikel “What was the Biden Doctrine” fra magasinet Foreign Affairs - det kan være, at man skal have abonnement. Hvad har Joe Bidens udenrigspolitik ifølge Jessica T Matthews handlet om? Er Mathews kritisk eller støttende i forhold til den førte udenrigspolitik under Biden? Er der en tendens til, at Matthews synes inspireret af en af de amerikanske IP-skoler - i så fald hvilken mener i, hun tilhører, og hvorfor?

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 4.6.3

• Hør Obamas tale fra 2009, hvor han modtog Nobels fredspris i Oslo. Analyser talen og find elementer på de ideer og værdier, som den amerikanske liberale internationale udenrigspolitiske skole betoner. Diskuter hvorvidt der i talen ligeledes præsenteres tanker og værdier, som synes at være inspireret af andre af de fire amerikanske udenrigspolitiske skoler. I den forbindelse kan nedenstående skema 1 anvendes. Talen, i dens fulde længde, kan findes her. Undersøg hvilke udenrigspolitiske skoler, som synes at præge demokraternes præsidentkandidat Kamala Harris. Her kan I anvende den tale, som Harris holdt i forbindelse med, at hun accepterede nomineringen som demokraternes præsidentkandidat i August 2024
• Hvis tiden tillader det, kan det være en interessant øvelse at sammenligne henholdsvis Donald Trumps og Kamala Harris tilgange til amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik (det kan gøres i skema 2 nedenfor). Der findes en række forskellige taler og udmeldinger (bl.a. National Security som blev lavet i 2017 under hans embedsperiode) fra Trump og hans administration vedr. sikkerheds- og udenrigspolitikken. Et nyere perspektiv (2024) på Trumps ønske om udenrigspolitik kan findes her. Harris er lidt vanskeligere at placere - men her kan man også anvende sitetet fra Council of Foreign Relations og finde frem til svarene her.

Øvelsesopgave med filmklip: G. John Ikenberry om at være liberalist

• Hvad vil det ifølge professor John Ikenberry sige at være en liberalist?
• Diskuter om professor John Ikenberry selv kan karakteriseres som en liberalist.
• I interviewet fortæller professor John Ikenberry, at han også arbejder med realistiske elementer. Hvilke elementer taler han her om?

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 4.6.4

• Læs denne lidt ældre artikel ”Superpowers dont get to retire” af amerikaneren Robert Kagan, d. 27.05.14, og
  • 1) bestem hvilken af de fire amerikanske udenrigspolitiske skoler, I tror, at Kagan tilhører og
  • 2) diskuter hvorvidt I er enige i Kagans pointe, og diskuter om USA under henholdsvis Harris eller Trump vil forsøge at styrke USA's position i verden eller trække sig tilbage.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 4.7.1 + 4.7.2 + 4.7.3

• Undersøg og beregn: Undersøg hvordan beskæftigelsen i USA ser ud lige nu. Find data (aktuelle tal) for arbejdsløsheden fra 2020 og indtil nu, og indsæt dem i et Excel ark. Beregn dernæst udviklingen i arbejdsløshed og opstil et diagram, der illustrerer udviklingen. Skriv dernæst en kort forklaring på, hvorfor udviklingen ser ud, som den gør.
• Undersøg og diskuter: Undersøg hvor høj USA's gæld (løbende priser) er lige nu. Brug figur 4.20 og US Debt Clock, som er rimelig troværdig i forhold til gældens udvikling. Diskuter hvad der er problematisk ved et land, der har en høj gæld? I skal her anvende økonomisk viden.
• Undersøg og Diskuter: Undersøg USA's økonomi ved at kigge på de centrale nøgletal. Til det skal I anvende jeres viden om bl.a. de økonomiske mål og økonomiske konjunkturer. I skal starte med at undersøge, hvordan det ser ud med de enkelte økonomiske mål (BNP, beskæftigelse, inflation, betalingsbalancen, Statens budget (herunder undersøg gælden)), og på baggrund af undersøgelsen skal I så bestemme, hvilken økonomisk konjunktur USA's økonomi befinder sig i. Diskuter hvad konsekvenserne af den økonomiske situation kan betyde for det amerikanske samfund og landets position i verden. Skriv jeres argumenter ned.
• Undersøg. Nedenstående landes forbrug af penge på militæret i perioden 2010-2023. I skal indhente informationer om landenes forbrug ved at benytte jer af data fra Sipris militære database over landes forbrug på militæret.
  
  Plot de relevante data ind i et excel ark. Dernæst skal I forsøge at udlede de respektive landes forbrug af penge på militæret i perioden 2010-2023. Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger og diagrammer der illustrerer udviklingen. I skal anvende viden om polaritetsbetragtninger og magt i international politik til at forklare udviklingen i perioden.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 4.7.3 + 4.7.4

Undersøg: Undersøg hver enkelt af de fire BRIK-landes udenrigspolitiske muligheder. I kan benytte jer af følgende links til at indhente de nyeste informationer, men I er også velkomne til at søge andre informationskanaler. Hvis I har lyst og tid, kan I også kigge på Sydafrika, Nigeria, Indonesien og Tyrkiet.

• www.sipri.org
• www.worldbank.org
• www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook
• https://www.economist.com
• https://www.un.org

Brug nedenstående skema 3 til at systematisere jeres informationer i forhold til deres relevans for hvad der spiller ind på en stats udenrigspolitiske muligheder.

Da opgaven er omfattende, kan det være en god idé at lave det som en matrix-øvelse, hvor eleverne inddeles i grupper, der svarer til klassens antal af elever. Et eksempel på en sådan øvelse er angivet nedenfor.

Matrixgruppearbejde til undersøgelse af BRIK’ernes udenrigspolitiske muligheder:

• Eleverne inddeles i grupper, der svarer til klassens antal af elever. Nedenfor er angivet en model (skema 4), hvor der er tale om en klasse på 32 elever, og hvor to grupper har fået ansvar for et BRIK-land. Eleverne fra disse grupper fordeles herefter ud i deres bogstavs-matrixgruppe, hvor de præsenterer landets udenrigspolitiske muligheder.
  
  Brasilien inddeles i to elevgrupper nr. 1 & nr. 2
  Rusland inddeles i to elevgrupper nr. 3 & 4
  Indien inddeles i to elevgrupper nr. 5 & 6
  Kina inddeles i to elevgrupper nr. 7 & 8
  (Eller hvad der nu svarer til klassens/holdets elevantal)
• Elevgrupperne udarbejder nu en undersøgelse og analyse af det pågældende BRIK-lands udenrigspolitiske muligheder (ved hjælp af nedenstående skema 3), som de efterfølgende skal præsentere i deres matrixgrupper jf. oversigtsskema.

• Som afslutning kan man i fællesskab mellem lærer og elever i klassen vælge at sammenligne BRIK-landenes udenrigspolitiske muligheder med USAs og diskutere hvorvidt, eller snarere hvordan BRIK-landene har muligheder for at skubbe til USA's magtposition i verden.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 4.7.5

Øvelsesopgave med filmklip: Joseph Nye forklarer ”soft power” og "smart power"-teorien

Den første film er temmelig kort vedr. soft power. Derfor kan det være en idé at supplere den video med denne video med Nye, hvor han uddyber sin forståelse af soft power.

Spørgsmål til filmene

• Hvad handler magt (power) i international politik om ifølge Joseph Nye?
• Hvad lægger Joseph S. Nye Jr. vægt på i forklaringen af smart power teorien?
• Hvorfor var der ikke tale om brug af "smart power" da USA invaderede Irak?
• Hvorfor argumenterer Joseph S. Nye, at strategien under Den Kolde Krig var udtryk for en smart power strategi?

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 4.8 + 4.8.1

• Sammenlign tidl. præsident Donald Trumps og nuværende præsident Joe Bidens sikkerheds- og udenrigspolitik. I kan anvende nedenstående skema til sammenligningen.

”God til at træne skriftlighed”

• Brug eksamensopgaven fra 22.5.2017 omhandlende Amerikansk udenrigspolitik. Opgaveformuleringen er sat ind nedenfor, men bilagene skal hentes frem (ophavsrettigheder) via materialeplatformen, og da opgaven er af lidt ældre dato, kan det give mening at opdatere bilagene:

Delopgave B: Amerikansk udenrigspolitik

1. Sammenlign de syn på amerikansk udenrigspolitik, der kommer til udtryk i bilag B1, B2 og B3.I sammenligningen skal du anvende begreber om udenrigspolitik.
2. Du er udenrigspolitisk rådgiver for den tidligere amerikanske præsident Donald Trump. Skriv et notat til Donald Trump, der sætter ham i stand til at argumentere for en strategi, der kan håndtere nogle af de internationale trusler, der ifølge bilag B4 udfordrer USA i fremtiden. Notatet skal tage udgangspunkt i bilag B4 og B5, og du skal anvende teorier om international politik.

Øvelsesopgave med film: John Ikenberry om USA's magtposition

Spørgsmål til filmen:

• Vil USA, ifølge G. John Ikenberry, fortsætte med at være den dominerende magt i international politik?
• G. John Ikenberry benytter sig af begreberne bipolær (bipolaritet) og multilateralt (multipolaritet). Hvad menes med disse to centrale IP-begreber, og hvorfor tror Ikenberry ikke rigtig på, at en af de to former for polaritet vil præge international politik i fremtiden?
• I interviewet påpeger G. John Ikenberry et område, som han ikke synes er blevet nævnt - nemlig det, han betegner som "soft diffusion of power". Hvad mener han med dette, og hvorfor mener han, det er centralt at være opmærksom på "soft diffusion of power"?
• Hvorfor mener G. John Ikenberry, at polaritetsteorien ikke vil være tilstrækkelig til at forstå og forklare, hvad der sker i international politik i fremtiden?

Øvelsesopgave med filmklip: Joseph Nye om den amerikanske drøms "soft power"-potentiale

Spørgsmål til filmen:

• I interviewet taler Joseph S. Nye Jr. om "If the United States remains open, it attracts the talent of the World", hvad menes med denne sætning, og hvorledes er det amerikanske samfunds åbenhed over for verden en del af den amerikanske drøm?
• Hvorfor er det amerikanske samfunds åbenhed en styrke (en såkaldt soft power-kapabilitet)?
• Hvad handler sætningen "Yankee go home but take me with you" om?
• Diskuter - hvorvidt USA's åbenhed over for verden er blevet mere eller mindre udbredt under præsident Trumps lederskab i perioden 2017-2020, og diskuter hvad I tror, der vil ske, hvis enten Trump vinder, eller hvis det bliver Harris der vinder i november 2024 valget.