Delprøve 1: Uden hjælpemidler
- Spørgsmål 1: Forklar hvilke tre statsmagter som vi finder i det amerikanske politiske system.
- Spørgsmål 2: Tegn og forklar ”Checks and balances”, som er det centrale styringsprincip i amerikansk politik, og forklar hvorledes det danske politiske system er forskelligt/afviger fra dette princip.
- Spørgsmål 3: Nævn 3 forskellige amerikanske værdiforestillinger
- Spørgsmål 4: Forklar den amerikanske lovgivningsproces ved at inddrage figuren til højre.
- Spørgsmål 5: Forklar hvorfor der reelt kun er to store politiske partier i det amerikanske politiske system og husk at nævne hvilke to der er tale om.
- Spørgsmål 6: Hvilken ideologi kan siges at være repræsenteret hos begge de to store politiske partier I USA?
- Spørgsmål 7: Forklar forskellen på henholdsvis primærvalg og præsidentvalg
- Spørgsmål 8: Hvad vil det sige (I skal forklare), at USA er en føderation med et præsidentialt styre og det samtidigt er et konstitutionelt demokrati?
- Spørgsmål 9: Nævn alle de politiske partier som sidder i det danske folketing og nævn samtidigt navnene på følgende danske ministre:
- Statsministeren:
- Udenrigsministeren:
- Undervisningsministeren:
- Justitsministeren:
- Finansministeren:
- Spørgsmål 10: Forklar hvad der er forskellen på henholdsvis et forholdstalsvalg og et flertalsvalg i enkeltmandskredse og nævn, hvad man kalder flertalsvalg i enkeltmandskredse for i USA.
Delprøve 2: Med hjælpemidler
Opstil, på baggrund af nedenstående tabel, tre forklarende hypoteser med dertilhørende faglige begrundelser.
Dvs. I skal opstille tre forklarende hypoteser der kan give jer mulighed for at kunne inddrage jeres viden om nogle af disse områder som fx:
- Det demokratisk retfærdige/uretfærdige ved det amerikanske valgsystem, herunder forskellige typer og opfattelser af demokrati samt begreberne pork barrel, Gerrymandering og tab af stemmeret ved kriminalitet, registrering før man kan stemme, samt lobbyismens store indflydelse på amerikansk lovgivning.
- Vælgeradfærd blandt de amerikanske vælgere. Herunder de forskellige vælgertyper i de to partier (inddrag her viden om kerne- og marginalvælgere, issuevoter).
- Politisk kommunikation, organisation og penge til kampagner.
Tabel over resultatet af præsidentvalget i USA 8.11.2016 i udvalgte delstater, valgmandsstemmer, samlet antal stemmer samt stemmeprocenten.
Donald Trump | Hillary Clinton | |
---|---|---|
Michigan | 47,6% | 47,3% |
Californien | 32,8% | 61,6% |
Wisconsin | 47,8% | 47,0% |
Pennsylvania | 48,8% | 47,6% |
Ohio | 52,1% | 43,5% |
New York | 37,5% | 58,8% |
Samlet antal valgmandsstemmer | 306 | 232 |
Samlet antal stemmer for hele USA | 46,3% (62,79 mio. stemmer) | 48,2% (65,4 mio. stemmer) |
Stemmeprocenten til valget | 59,3% af alle stemmeberettigede amerikanere stemte ved valget | 59,3% af alle stemmeberettigede amerikanere stemte ved valget |