USA's udfordringer (4. udg.)

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 1.1

• Hurtig skriveøvelse (ca. 2 min.) "Hvad fascinerer dig, eller hvad kan du godt lide ved USA?"
• Hurtig skriveøvelse (ca. 2 min.) "Hvad frastøder dig ved USA, eller hvad kan du ikke lide ved USA?"
• Rangorden de ting som du godt kan lide ved USA – med begrundelser naturligvis!
• Rangorden de ting som du ikke kan lide ved USA – med begrundelser naturligvis!
• Hurtig skriveøvelse (ca.2 min) "Hvad fascinerer dig eller hvad kan du godt lide ved Danmark?"
• Hurtig skriveøvelse (ca.2 min) "Hvad frastøder dig ved eller hvad kan du ikke lide ved Danmark?"
• Rangorden de ting som du godt kan lide ved Danmark – med begrundelser naturligvis!
• Rangorden de ting som du ikke kan lide ved Danmark – med begrundelser naturligvis!
• Gå sammen med en makker og foretag en hurtig men systematisk sammenligning (komparativ analyse) af jeres individuelle resultater (f.eks. viser sammenligningerne at I fascineres af de samme ting ved USA og Danmark, at I frastødes af de samme ting ved USA og Danmark, at I er enige om de forskellige rangordninger, som I har udarbejdet – at I begge synes det var nemmere at skrive noget omkring USA end Danmark eller var I stort set uenige om det hele).
• Udarbejd i klassen en fælles figur over, hvad der henholdsvis fascinerer og frastøder jer ved henholdsvis USA og Danmark.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 1.2 + 1.2.1 + 1.2.2

• Informationssøgning og diskussionsopgave i grupper af 3 - med fælles klasseopsamling
  I gruppen skal I starte med at opliste forskelle på udvalgte (f.eks. 5) delstater i USA. I den forbindelse kan I bruge oplysninger fra bogens afsnit "De store forskelles land", men I skal også indhente yderligere informationer ved at bruge internettet eller andet materiale.
  I må meget gerne tænke kreativt. I kunne f.eks. undersøge antallet af biografer, skilsmisser, flest fødsler, flest drab, største population osv. Det står jer frit for. Det eneste krav er, at det skal fremgå meget tydeligt, hvorledes de delstater I kigger på, afviger fra hinanden. Udarbejd derfor et skema (I skal selv lave skemaet) som kan hjælpe jer til at systematisere og tydeliggøre forskellene. Diskuter, hvordan det kan være, at der er disse forskelle mellem de delstater, I undersøger. Øvelsen afrundes med en fælles opsamling i klassen.
• Diskuter med din sidemand, hvorfor amerikanerne er langt mere religiøse end f.eks. danskere. I diskussionen må I gerne medtage det forhold, at kirke og stat er adskilt i USA, mens det i Danmark forholder sig omvendt.
  Brug din sociologiske viden! Ved hjælp af begreber som primær og sekundær socialisering (de normer og værdier som individet indoptager og internaliserer i de to socialisations-arenaer), sociale roller og sociale grupper, skal du forsøge at lave en enkelt model, der kan illustrere hvorfor religion muligvis har en større betydning i det amerikanske samfund i forhold til det danske.
• Diskuter i klassen fordele og ulemper ved at leve i et samfund, hvor religion spiller en betydningsfuld rolle for det enkelte individs liv. Husk at komme med konkrete eksempler på fordele og ulemper i klassediskussionen. I diskussionen kan I f.eks. tage stilling til, om I tror, at den massive økonomiske krise vil styrke det religiøse element i det amerikanske samfund eller snarere vil føre til det modsatte.
• Undersøg en delstat, eksempelvis Michigan. En af rustbæltets historiske industrikraftcentre og hovedsæde for store dele af den amerikanske bilindustri har været byen Detroit i delstaten Michigan. Men hvordan går det egentligt med Michigan og byen Detroit? Undersøg f.eks. økonomiens størrelse (GDP), arbejdsløshed, fattigdomsniveau, uddannelsesniveau osv. Det kan være en god idé at lytte til musik fra 1960’erne og 1970’erne fra det berømte Motown-selskab. Det er superfedt og så er Motown fra Detroit.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 1.3 + 1.3.1

I amerikansk politik er det bestemt ikke uvæsentligt at have viden om, hvilke egne der har bestemte historiske rødder. Denne øvelse er et forsøg på opnå en bredere kulturel indsigt i, hvor etniske grupper historisk har spillet en rolle, og hvor de spiller en rolle i dag. Det kan hjælpe jer, når I skal i gang med det politiske arbejde i kapitel 2.

• Undersøg udviklingen i antallet af legale og illegale immigranter der i seneste år (2020-2024) er ankommet til USA.
• Diskuter dernæsthvad der kan forklare udviklingen, og vurder om afgående præsident Biden og hans regering har evnet at bremse den illegale immigration til USA fra Mexico. I kan lade jer inspirere af denne artikel, men tallene til udviklingen i immigration skal i selv forsøge at finde/opdatere. Desuden skal I inddrage et af Bidens senere tiltag (Executive order).
  • “Where Biden and Trump differ - and overlap - on immigration policy” by Bernd Debusman Jr.
  • “Biden Signs Executive Order”, 4.6.2024 NBC News
• Undersøg: I grupper af 3 skal I udarbejde et geografisk kort over USA, hvor I angiver, hvor henholdsvis de tyske, irske, italienske, kinesiske, mexicanske immigranter, der blev slavegjort osv. slog eller slår sig ned i USA. I får brug for A3 papir - og det er en rigtig god ide at indhente yderligere information om, hvor (i hvilke egne af USA) indvandrerne slog sig ned. Det er vigtigt, at I er kreative og gør brug af forskellige symboler til at tydeliggøre, hvilke områder der har eller er særligt præget af bestemte indvandringsgrupper.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 1.4

• Diskuter med din sidemakker, hvordan det kan være, at der er forskel på indvandringsdiskussionerne i henholdsvis USA og Danmark. I den forbindelse skal I forsøge at præsentere faglige argumenter, der understøtter jeres forklaringer om hvorfor der er forskelle. I må også meget gerne præsentere konkrete eksempler fra debatten i henholdsvis USA og Danmark, som tydeliggør de forskelle, I peger på i jeres argumentation.
• Undersøg hvilken integrationsform, der er den mest fremtrædende i henholdsvis Danmark og USA. I den forbindelse kan det være en god idé dels at inddrage de politiske partiers (både i Danmark og USA) udlændinge- og integrationspolitik, dels at analysere dem med henblik på at finde ud af, hvorvidt de vægter en assimilations-, segregations-, eller pluralistisk integrationsmetode.
• Undersøg hvor dansk du egentlig er? Tag en lille test og find ud af, om du er dansk! Indvandrere, som kommer til Danmark, skal bestå den såkaldte indfødsretstest (alle indvandrere der ønsker at blive statsborgere i Danmark skal tage og bestå testen for at komme i betragtning til et statsborgerskab). Kan du bestå danskertesten?
• Diskuter i klassen, om et resultat af en sådan test er udtryk for, om man er mere eller mindre dansk. I USA skal man ikke tage en sådan test.

ØVELSE MED LYDKLIP: Eric Foner

Øvelsesopgave med lydfil: den amerikanske historiker Eric Foner diskuterer integration og etniske grupper i USA.

• Hvordan mener Eric Foner, at den integration, der har været tale om i USA, er udtryk for "Melting Pot" integration?
• Hvorfor mener Eric Foner, at det er meget lettere for både asiatiske befolkningsgrupper og latinoer at integrere sig i det amerikanske samfund?
• Hvorfor mener Eric Foner, at det endnu ikke er lykkedes at integrere den afrikansk-amerikanske befolkningsgruppe fuldt ud i det amerikanske samfund?

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 1.5 + 1.5.1

• Sammenlign to landekulturer.Foretag et mindre komparativt studie af kulturforskelle i forskellige lande. Sammenlign fx USA, Danmark, Spanien og Tyskland ved at bruge Hofstedes analytiske værktøj til sammenligning (comparison) af kulturforskelle mellem lande. Værktøjet findes her.
• Diskuter hvad I tror kan forklare de kulturelle forskelle mellem de fire lande.
• Undersøg i grupper af 3, og ved brug af Hofstedes løgmodel, dansk kultur. I skal finde konkrete eksempler på danske symboler, danske helte, danske ritualer og danske værdier. Efter I har fundet eksempler på de fire forskellige lag i modellen, skal I diskutere, hvordan der sker en overførsel af de kulturelle elementer (symboler, helte, ritualer og værdier) fra en generation til en anden. Dette gruppearbejde kan fint rykkes uden for klasselokalet - f.eks. ved at I går rundt i lokalområdet og tager billeder, laver interviews eller små film med forskellige symboler, helte, værdier osv.
• Sammenlign dernæst jeres resultater med amerikansk kultur (naturligvis på baggrund af Hofstede modellen) og diskuter forskelle og ligheder. I kan i den forbindelse overveje at diskutere styrker og svagheder ved brug af den komparative metode.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 1.6 + 1.6.1 + 1.6.2

Diskussions- og øvelsesopgaver: Sammen med din sidemakker skal I genlæse følgende passage fra bogen

Amerika blev på den måde dels skabt i opposition til den gamle verden i Europa og dets autokratier dels som en slags eksodus (i det gamle testamente er eksodus udtryk for israelitternes udvandring fra Ægypten), hvor guds udvalgte folk (puritanerne), rejste mod det forjættede land for at bevise deres sande tro over for gud. Puritanernes projekt blev så at sige at skabe et samfund, hvor gud og troen var højeste autoritet og at troskabspagten mellem gud og det nye folk i Amerika skulle tjene som lysende eksempel for resten af verden. " (s.33).

Sammenlign ovenstående tekststykke fra bogen med nedenstående uddrag fra tidligere præsident George W. Bushs tale fra Republikanernes nationale konvent i september 2004 og diskuter, hvorvidt den "puritanske arv" fortsat lever videre i det amerikanske samfund og i amerikansk politik. Bush' tale er godt 16 år gammel, derfor skal I undersøge (via nettet) om f.eks. tidligere præsident Trump eller demokraternes præsidentkandidat Kamala Harris eller afgående præsident Joe Biden har udtalt sig på lignende vis - om det exceptionelle USA.

Young women across the Middle East will hear the message that their day of equality and justice is coming. Young men will hear the message that national progress and dignity are found in liberty, not tyranny and terror. Reformers and political prisoners and exiles will hear the message that their dream of freedom cannot be denied forever. And as freedom advances, heart by heart, and nation by nation, America will be more secure and the world more peaceful.

America has done this kind of work before, and there have always been doubters. In 1946, 18 months after the fall of Berlin to allied forces, a journalist wrote in the New York Times wrote this: "Germany is a land in an acute stage of economic, political and moral crisis. European capitals are frightened. In every military headquarters, one meets alarmed officials doing their utmost to deal with the consequences of the occupation policy that they admit has failed," end quote...

Fortunately, we had a resolute president named Truman who, with the American people, persevered, knowing that a new democracy at the center of Europe would lead to stability and peace. And because that generation of Americans held firm in the cause of liberty, we live in a better and safer world today.

The progress we and our friends and allies seek in the broader Middle East will not come easily or all at once. Yet Americans, of all people, should never be surprised by the power of liberty to transform lives and nations. That power brought settlers on perilous journeys, inspired colonies to rebellion, ended the sin of slavery, and set our nation against the tyrannies of the 20th century. We were honored to aid the rise of democracy in Germany and Japan, Nicaragua and Central Europe and the Baltics, and that noble story goes on.

I believe that America is called to lead the cause of freedom in a new century. I believe that millions in the Middle East plead in silence for their liberty. I believe that given the chance, they will embrace the most honorable form of government ever devised by man.

I believe all these things because freedom is not America's gift to the world; it is the almighty God's gift to every man and woman in this world.

This moment in the life of our country will be remembered. Generations will know if we kept our faith and kept our word. Generations will know if we seized this moment and used it to build a future of safety and peace. The freedom of many and the future security of our nation now depend on us.

And tonight, my fellow Americans, I ask you to stand with me." G.W. Bush acceptance speech 2.9.2004

Sammenlign f.eks. tidligere præsident Donald Trumps tiltrædelsestale (Inaguration speech) med afgående præsident Joe Bidens tiltrædelsestale - med et fokus påtalernes fremhævelse afgrundlæggende amerikanske værdiforestillinger som immigrant, moralske, religiøse og Frontier værdiforestillinger samt de politiske, sociale og menneskelige værdiforestillinger og ikke mindst exceptionalismen.

ØVELSE MED LYDKLIP: Eric Foner

Øvelse med lydklip: den amerikanske historiker Eric Foner fortæller om "The Frontier Myth" og amerikansk exceptionalisme

• Hvem fandt på navnet "The Frontier Myth"?
• Hvad handler "The Frotier Myth" om, og hvilken indflydelse har denne myte, ifølge Eric Foner, haft på amerikanernes selvforståelse?
• Er "The Frontier Myth" noget særligt amerikansk?
• Hvilke problemer, mener Eric Foner, at der er indbygget i The Frontier Myth?
• I interviewet forklarer Eric Foner, at den amerikanske exceptionalisme er indlejret i "The Frontier Myth", og at denne myte tjener som redskab til vise verden USA's exceptionalisme. Hvordan er myten et redskab til at understrege den amerikanske exceptionalisme?
• Hvad kan, ifølge professor Eric Foner, forklare, at amerikanerne er så aktive, specielt militært, på den internationale scene, og hvordan legitimerer amerikanerne deres tilstedeværelse mange steder i verden?
• Undersøg: Undersøg lykke-niveauet i henholdsvis Danmark og USA: Indhent informationer via nettet til at sammenligne lykkeniveauet blandt de to landes befolkninger. Nedenstående link kan i den forbindelse anvendes http://worldhappiness.report/
• Diskuter og vær metodisk kritiske: I forbindelse med undersøgelsen af lykke er det meget vigtigt, at I gør jer en række metodeovervejelser omkring undersøgelsernes validitet (gyldighed/sandhed) og reliabilitet (troværdighed). I den forbindelse kan kapitel 8 (s.164-169) i Metodenbogen af Vibeke Allerup Petersen, Anders Hassing og Per Henriksen, Forlaget Columbus 2018 med fordel anvendes.
• Diskuter jeres resultater - hvad har I fundet frem til? Det I har fundet frem til, skal I også forsøge at forklare, så det er meget vigtigt, at I skriver nogle begrundelser ned (også selv om det kan være lidt løse påstande), som I kan anvende til at begrunde eller dokumentere jeres resultater af arbejdet med det empiriske materiale. På den måde får I styrket jeres kompetence til at opstille og forklare hypoteser samt være metodisk bevidste om jeres fremgangsmåde.
• Gruppearbejde: Find forskellige udtryksformer (taler, musik, film, symboler, bygninger osv.) hvor den amerikanske exceptionalisme kommer til udtryk. I skal dels pege på noget helt konkret dels kunne begrunde, hvordan lige præcis dette er et udtryk for amerikansk exceptionalismen.

ØVELSE MED FILMKLIP: Sheryll Cashin

Øvelse med filmklip: Professor Sheryll Cashin fortæller om den amerikanske drøm

Spørgsmål til filmen:

• Hvordan forklarer Sheryll Cashin ”den amerikanske drøm”?
• Hvad mener Sheryll Cashin, når hun siger ”it’s still a powerfull idea even though we are not living up to it these days”?
• Diskuter om det er blevet lettere eller vanskeligere at udleve den amerikanske drøm i dag.

ØVELSESOPGAVER - AFSNIT 1.7

• Sammenlign den danske grundlovstekst med den amerikanske forfatningstekst. Hvilke ligheder og forskelle kan findes i de to forfatningsdokumenter? (begge dokumenter er lettilgængelige på nettet).
• Læs tekstboks 1.5 om civilreligion og den amerikanske (nationale) selvopfattelse. Gå sammen med en makker og beskriv for hinanden, hvad begrebet civilreligion betyder. Undersøg i teksten hvilke forskellige symboler og ritualer der nævnes, men I skal også selv finde symboler i det amerikanske samfund, som I mener spiller en rolle i civilreligionen. Sammenlign amerikanernes brug af forskellige symboler og ritualer med danskernes. Er der i det danske samfund en lignende brug af symboler og ritualer, som bidrager til en samlet fortælling om Danmark og det danske?
• Diskussion: I forlængelse af sammenligningen af civilreligion i Danmark og USA kan I, i grupper af 3-4, diskutere, hvad der udgør sammenhængskraften i henholdsvis det danske og amerikanske samfund. Det er i den forbindelse vigtigt, at I først diskuterer jer frem til en fælles forståelse af begrebet sammenhængkraft og dernæst konkret forklarer, hvordan sammenhængkraften kommer til udtryk i et samfund. Afslutningsvis samles der op i klassen, og her må I gerne vurdere om sammenhængskraften er stærk eller svag i henholdsvis det danske og det amerikanske samfund
• Diskuter det menneskesyn, som kommer til udtryk i Forfatningen og som den danske historiker David Gress betegner snilde og snuhed. I diskussionen kan I stille jer selv spørgsmålet, om mistro eksempelvis kun knytter sig til det amerikanske samfund - eller om det også ses i det danske eller andre samfund.

ØVELSE MED FILMKLIP: SHERYLL CASHIN

Øvelse med filmklip: Sheryll Cashin fortæller om forfatningen og frihed

Spørgsmål til filmen:

• Hvad mener Sheryll Cashin med at der er individuel frihed i USA?
• Hvorfor mener Sheryll Cashin at mange amerikanere er bundet til deres livsomstændigheder (levekår)?
• Diskuter om det ikke er et problem for det amerikanske samfund, hvis det er blevet for vanskeligt for en større gruppe af mennesker at udleve den amerikanske drøm (Cashin bruger sætningen ”land of opportunity”).