Øvelser til tema II
Bemærk at samtlige tabeller ligger i Excel-format under Tabeller
Øvelse 5.1. Forbrug og opsparing
- a) Udregn opsparingskvote og forbrugskvote for forskellige grupper i tabel 5.1.
- b) Kan det begrundes at momsen vender den tunge ende nedad, dvs. de laveste indkomster betaler en større andel af deres indkomst i moms?
Øvelse 5.2. Maslows behovspyramide
- a) Hvad viser Maslows behovspyramide se figur 5.1? Kan du indplacere dine egne aktiviteter i pyramiden?
- b) Kan tesen om Maslows behovspyramide/Kan Engels lov bekræftes af tabel 5.2Økonomi - ABC? Foretag relevante beregninger. Du kan finde
Øvelse 5.3. Ækvivalerede indkomster
Ifølge bogen side 51 skal indkomstfordeling og forbrug korrigeres for de såkaldte stordriftsfordele.
- a) Forklar hvad begrebet stordriftsfordele går ud på.
- b) Diskutér om der ikke i udregningen af den ækvivalerede indkomst skulle korrigeres for andre faktorer.
Øvelse 5.4 Indkomstfordeling på median og indkomst
- a) Indsaml i klassen de månedlige indkomster blandt eleverne og indtast disse i regneark.
- b) Udregn gennemsnit og median.
- c) Hvad er fattigdomsgrænsen i absolutte tal for klassen ved 50% af medianindkomsten? 60%?
- d) Prøv at ændre enkelte indkomster til enten meget store indkomster eller meget små indkomster. Hvordan påvirkes hhv. medianindkomst og gennemsnitsindkomst af ændringerne?
Øvelsen kan også gennemføres med husstandsindkomsten, hvis forældrene ønsker at opgive denne.
Øvelse 5.5 Overførsler
Find tal for overførsler på www.borger.dk budget for familie med 2 voksne og 2 børn på kontanthjælp.
Diskutér om en familie kan have et acceptabelt leveniveau for den indkomst (sammenlign med tabel 5.4 side 55 i bogen).
Øvelse 5.6 Fattigdom
Find artiklen Samlet opposition i kamp mod fattigdomsydelser fra Information den 12.december 2008.
- a) Hvordan har antallet af fattige børn i Danmark udviklet sig?
- b) Hvordan mener oppositionen at problemet skal løses?
- c) Og hvad mener regeringen?
- d) Diskutér om løsningen på fattigdomsproblemet er at presse de udsatte familier på kontanthjælpen?
Øvelse 6.1 Skatteberegning
Du skal anvende filen skatteberegningsmodel.xls (link til højre) til at beregne, hvor meget der betales i skat ved forskellige indkomster.
Du kan også i modellen afprøve forskellige skattesatser.
Øvelse 6.2 Proportionalskat
Kan modellen i øvelse 6.1 ændres til en model, hvor indkomstskatten udskrives som en ren proportionalskat, dvs. der betales samme procent i skat uanset hvor meget man tjener.
Hvilke fordele og ulemper er der ved en ren proportionalskat ("flat-rate")?
Øvelse 6.3 Højere moms
- a) Forklar hvad det betyder at momsen vender den tunge ende nedad.
- b) Hvad vil det betyde for indkomstfordelingen efter skat, hvis momsen hæves til fx 50% og indkomstskatten helt fjernes? Model
Øvelse 6.4 Beskæring af SU til lån
Anvend fil fra 1a
Øvelse 6.5 Overførsler igen
- a) Redegør for udviklingen i antallet af modtagere af indkomsterstattende ydelser ifølge tabel 6.3. Redegørelsen skal understøttes af relevante beregninger og diagrammer.
- b) Hvordan kan stigningen forklares?
Øvelse 6.6 Forsørgerbyrden
Ifølge tabel 6.3 modtager ca. 50% af befolkningen en eller anden for indkomsterstattende ydelse. Diskuter om det er rimeligt at ydelserne fordeles ud på så mange personer eller om der ikke bør satses på welfare for the poor, således at ydelserne målrettes de mest trængende.
Øvelse 6.7 Velfærdsspil
I skal anvende filen velfaerdsspil.xls (link til højre) udviklet af Velfærdskommissionen til at gennemføre forskellige prioriteringer indenfor den offentlige sektor. Regler m.v. er anført i spillet.
Overvej om spillet er realistisk i forhold til den politiske proces.
Øvelse 6.8 Omfordeling
Du skal anvende tabel 6.6.
- a) Hvad viser tabellen? Redegør for tabellen.
- b) Nogle kritikere af den danske velfærdsmodel siger, at modellen er uhensigtsmæssig ved at 90 % af befolkningen betaler til 90 % af befolkningen. Er der belæg for dette udsagn i tabellen?
Øvelse 7.1 Skat og arbejde
Du skal anvende modellen der ligger i filen skatteberegningsmodel.xls til at beregne skattebetalingen under forskellige forudsætninger.
- a. Hvordan fremgår progressionen af modellen?
- b. Prøv at ændre på de forskellige skatteprocenter i søjle I. Hvordan ændres skattebetalingen i tabellen? Prøv i tabellen at udform et flat-rate skattesystem. Hvordan påvirkes skattebetalingen?
- c. Diskuter hvilken effekt der er størst ved en skatteændring: substitutionseffekten eller indkomsteffekten?
Øvelse 7.2 Kan det betale sig at tage en uddannelse?
Det fremføres ofte, at det ikke kan betale sig at tage en uddannelse, da grupperne med de lange uddannelser straffes af progressionen i skattesystemet
- a) Anvend tabel 7.8 (i Excel) til at finde sammenhæng mellem uddannelsens længde og årsløn. Brug fx bedste rette linje.
- b) Er der i figur 7.10 dokumentation for at andelen med videregående uddannelse i Danmark er faldende?
- c) Nogle økonomer påstår, at Statens uddannelsesstøtte er den indkomstoverførsel som mest bidrager til omfordele fra de fattige til de rige (omvendt Robin Hood). Hvordan det? Der er to argumenter.
- d) Hvis SU er en omvendt Robin Hood: Vil det ikke være mere effektivt hvis målet er lighed at give SU som lån?
- e) Hvilke andre faktorer end indkomsten har betydning for valg af uddannelse?
Øvelse 7.3 Lighed og vækst
Mange økonomer sætter lighedstegn mellem udvikling og økonomisk vækst. Hvilke konsekvenser må figur 7.14 have for valg af udviklingsstrategi i udviklingslande hvad angår lighed?
Øvelse 7.4 HDI og BNP/indbygger
Diskutér hvilket mål som er mest korrekt, hvis man skal sammenligne velfærden mellem lande. Er det HDI eller BNP/indbygger?
Øvelse 7.5 HPI, GDI og HDI
Find på UNDPs hjemmeside oplysninger landes placering på de tre forskellige indeks. Hvordan er Danmark fx placeret hvad angår HPI, GDI og HDI? Kan man forestille sig lande som har en meget høj HDI og samtidig scorer lavt på GDI?
Ekstra til kapitel 7
Tabel 7.12 side 85
- a) Hvilken sammenhæng mellem graden af ulighed og mobilitet kan der forventes ifølge økonomisk teori?
- b) Kan denne sammenhæng bekræftes af tabel 7.12?
Øvelse 8.1 Vækst i den offentlige sektor
På side 92 er i skemaet anført en række årsager til væksten i den offentlige sektor. Holdet opdeles i 5 grupper. Hver gruppe tager en teori og besvarer følgende:
- a) Hvordan forklarer teorien væksten?
- b) Hvordan vil man kunne undersøge om teorien er korrekt? Hvilke data vil være nødvendige?
- c) Nogle politikere og økonomer mener at vækst i den offentlige sektor er et problem. Anviser teorien løsninger på at nedbringe væksten?
Øvelse 8.2 Udfordringer for fremtiden
- a) Hvad forstås ved finanspolitisk holdbarhed?
- b) Diskutér om det overhovedet er realistisk at foretage en fremskrivning af den økonomiske udvikling som vist i tabel 8.1.
- c) Der kan findes mere aktuelle tal for 2010 på Finansministeriets hjemmeside. Hvordan ser disse tal ud i forhold til tabel 8.1?
Øvelse 8.3 Løsninger
Den 20.august 2009 fremlagde Arbejdsmarkedskommissionen deres bud på løsninger der kan sikre finanspolitisk holdbarhed i fremtiden. Den 19.august 2009 var finansminister Claus Hjorth Frederiksen (V) ude og skyde forslagene ned.
- a) Hvilke forslag fremlagde arbejdsmarkedskommissionen? Se fx www.amkom.dk og aviserne for den 21.august 2009. Du bør anvende publikationen Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger kort fortalt.
Klassen opdeles evt. i grupper der tager et af forslagene.
- b) Indplacer forslagene i forhold til modellen i figur 8.2.
- c) Hvorfor mon Claus Hjorth Frederiksen skyder forslagene ned inden de er fremlagt? Er der enighed blandt de politiske partier om at forslagene ikke dur?
Ekstra: Flexicurity
I en artikel i Politiken den 14.august 2005 Flexicurity den danske model er ingen eksportvare er økonomen Michael Svarer meget kritisk overfor den danske flexicurity model.
Hvilke argumenter fremfører han som belæg for at modellen måske ikke er så robust som mange mener?
Øvelse 9.1 Reformer af den offentlige sektor
Eleverne skal i grupper fremlægge deres bud på reformer af den offentlige sektor. Stikord til arbejdet kan være: selveje, udlicitering, brugerbetaling, privatisering, medborgerkonto m.v.
- a) Hvad går forslaget ud på?
- b) Hvilke konsekvenser må forslaget antages at få for indkomstfordeling, kvalitet og offentlige udgifter?
I forbindelse med selveje og resultatløn kan man evt. interviewe skolens rektor og høre hende/ham om betydningen af selveje og taksameterstyring for skolens økonomi. Og efter hvilke kriterier er rektors/ledelsens resultatlønskontrakt opbygget.
