Opgaver til Kapitel 1: Økonomisk adfærd
- 1. Hvad er baggrunden for man overhovedet kan tale om en økonomisk videnskab?
- 2. Hvornår er en ressource knap? Kom med eksempler på goder som er knappe, men som tidligere ikke var knappe.
- 3. "Flere og flere af vores aktiviteter er kommet til at indgå i det økonomiske system". Er påstanden korrekt? - hvordan kan den undersøges?
- 4. Hvilke funktioner har penge?
- 5. Hvorfor er økonomi ikke det samme som penge?
- 6. Hvad er et marked? Hvordan kan et marked afgrænses?
- 7. Ifølge bogen sikrer markedet en ensartet pris. Kom med eksempler på det modsatte - at der er forskellige priser for det samme gode.
- 8. Forklar følgende:
- efterspørgselskurven er faldende fra venstre mod højre og
- udbudskurven er voksende fra venstre mod højre
- 9. Hvad er markedsligevægt?
- 10. Hvad kan bevirke at efterspørgselskurven forskydes - mod 'nordøst' - mod sydvest?
- 11. En virksomhed iværksætter en kraftig markedsføringsindsats med henblik på at sælge flere produkter. Hvordan påvirkes efterspørgselskurvens beliggenhed af en sådan indsats?
- 12. Forklar begrebet 'forbrugeroverskud'.
- 13. Hvorfor er der faldende grænsenytte?
- 14. Hvilke egenskaber har 'homus oeconomicus'?
- 15. Sammenlign menneskeopfattelsen i økonomi med menneskeopfattelsen i sociologi (homo sociologicus) og politologi (homo politicus).
- 16. Beskriv produktionsprocessen gennem en virksomhed.
- 17. Hvad er forskellen mellem variable og faste omkostninger? Kom med eksempler på virksomheder med høje faste omkostninger? Eksempler på virksomheder med høje variable omkostninger?
- 18. Man overvejer at hæve afgiften på cigaretter. Men finansministeren er bange for at staten vil miste indtægter. Hvilken sammenhæng mellem prisstigning og ændring i salg kan give anledning til ministerens skepsis?
- 19. Hvilke karakteristika har en ren markedsøkonomi? Hvilke karakteristika har en ren planøkonomi? Hvilken indikator kan anvendes som målestok for graden af markedsøkonomi?