Forlaget Columbus

Økonomi - principper, praksis og perspektiver

Opgaver til kapitel 11: Fordeling, velfærd og effektivitet

  • 1. Forklar hvad det betyder at den offentlige sektor er politisk styret.
  • 2. Hvilke overordnede opgaver har den offentlige sektor?
  • 3. Hvor stor en andel af den samlede økonomi (målt ved BNP) udgør den offentlige sektor? Brug Samfundsstatistikken til dokumentation.
  • 4. Forklar forskellene mellem en markedsøkonomi - en planøkonomi - en blandingsøkonomi og en selvforsyningsøkonomi.
    • Placer begreberne ovenfor i forhold til stat, marked og civil samfund.
  • 5. Hvorfor antages det normalt at markedsmekanismen er det mest effektive middel til at fordele samfundets ressourcer mest hensigtsmæssigt?
  • 6. Forklar begreberne privat gode - billetgode - menneskehedens fællesgoder - meritgode og kollektiv gode og angiv hvilke finansieringsproblemer de hver især giver anledning til.
  • 7. Diskuter hvorvidt det passer at en øget del af goderne ovenfor produceres og sælges på markedsmæssige vilkår (jf. Habermas tese om systemverdenens kolonisering af livsverdenen).
  • 8. Hvilken funktion har de forskellige typer af indkomstoverførsler fra det offentlige til husholdningerne?
  • 9. Hvordan har udviklingen været i antal personer på indkomstoverførsler? Brug Samfundsstatistikken til dokumentation. Hvordan kan udviklingen forklares? Inddrag fx konjunkturforløbet.
  • 10. Overvej hvordan de forskellige poster i den realøkonomiske fordeling af de offentlige udgifter og indtægter indgår i det økonomiske kredsløb.
  • 11. På hvilken måde kan ændringen i DAU tages som udtryk for den førte finanspolitik?
  • 12. Find opdaterede tal for den funktionelle fordeling af de offentlige udgifter. Hvilke forskydninger i sammensætningen er der sket de seneste 10 år?
  • 13. Vækst i den offentlige sektor
    • a) Opstil systematisk forskellige forklaringer på at den offentlige sektor er vokset i størrelse.
    • b) Hvordan kan det undersøges om en teori passer eller ej?
  • 14. Forklar hvad det betyder, at Danmark især har anvendt såkaldte institutionaliserede løsninger ved indretningen af den offentlige sektor. Kom med eksempler.
  • 15. Kom med eksempler på ydelser der tildeles efter objektive kriteriet. Og individuel vurdering (såkaldt visitation).
  • 16. Den offentlige forsørgelse er vokset over tid - den samlede forsørgelse har nogenlunde været konstant. Forklar sammenhængen.
  • 17. Hvilke principper er det danske skattesystem opbygget efter?
  • 18. Find dokumentation - brug fx skatteministeriets hjemmeside - for baggrunden for og indholdet i regeringens skattestop.
  • 19. Hvilke incitament-problemer giver et skattesystem baseret på beskatning af indkomst (arbejde)?
  • 20. Forklar hvorfor Laffer-kurven har det forløb den har.
  • 21. Hvilke problemer giver globaliseringen for det danske skattesystem?
  • 22. Den offentlige sektor virker omfordelende. Forklar på hvilke tre måder den virker omfordelende.
  • 23. Hvordan vil en øget grad af brugerbetaling frem for skattefinansiering påvirke Gini-koefficienten?
  • 24. Hvorfor vil flere 'grønne afgifter' frem for progressiv indkomstbeskatning virke dæmpende på omfordelingen fra de rige til de fattige?
  • 25. Forklar begreberne udbudslicitation, privatisering, brugerbetaling og medborgerkonto. Kom med eksempler.
    • Vil disse tiltag altid virke til ugunst for de laveste indkomstgrupper i samfundet?
  • 26. Opregn fordele og ulemper ved universelle tildelingskriterier ved offentlige ydelser.
  • 26. På hvilken måde kan den offentlige sektor opfattes som et 'forsikringsselskab'?

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)