Diskursanalyse af flere tekster
Analysens faser:
1. fase: Kvantitativ analyse
Eksempel: undersøgelse af diskurser i danske medier om personer af anden etnisk baggrund
Udvælgelse af tekster:
- Brug søgefunktion i Infomedia til optælling af artikler hvor ordet indvandrer forekommer.
- Definér bladtype og afgræns perioden, der søges indenfor.
- Lav eventuelt mere finmasket søgning, f.eks. andengenerationsindvandrere, indvandrerkvinder osv.
Arbejdet med teksterne:
- Hvor ofte nævnes det søgte ord?
- I hvilke medier?
- Hvordan indgår de i avisartikler? (i leder, portræt, citater, som emne, konkrete sager?)
- Hvilken vinkling anvendes? Negativ/ positiv/både- og?
- Hvilke emner tages op i forbindelse med indvandrere? (fx kriminalitet, positive integrationshistorier, religion)
- Hvem udtaler sig i avisartiklerne, og hvor ofte udtaler de sig?
Undersøgelsesskema:
| Medie | Hvor ofte? | Hvordan? | Antal: | Vinkel? | Antal: | Hvilke emner? | Antal: |
Jyllandsposten | Leder | Positiv | Kriminalitet | ||||
| Politiken | Konkret sag | Negativ | Integration | ||||
| osv | Citat | Både-og | osv | ||||
| osv | |||||||
| Total |
Kvalitativ analyse
Analysen bruges til at identificere diskursive mønstre eller forståelsesrammer i den politiske debat om indvandrere. Det vil bl.a. sige, at man leder efter hvordan problemstillinger omkring indvandring italesættes.
Igennem italesættelse af problemfremstillingen gives implicit eller explicit én bestemt tolkning af problemet ligesom der anvises et bestemt udvalg af handlemuligheder. Derfor følges diskursanalysen af en analyse af social praksis.
1. Tekstlæsning | Nærlæsning af udvalgte tekster fra den kvantitative | Hvilke emner, tages op? Hvilken sammenhæng? |
| 2. Læsning af teksten på tekstens egen betingelse | Hvad er problemet? Hvem har skabt problemet? | Hvilke personer ser vi i hvilke roller? Hvem er gode, hvem er onde, hvem er passive, hvem er aktive, hvem er sympatiske, hvem er ikke sympatiske? |
| 3. Diskursanalyse | Identifikation af centrale passager i tekst, centrale ord og begreber. Finde nøgleord og argumentationskæder i hver artikel. Dvs. finde Nodalpunkter, ækvivalens- og differenskæder, flydende betegnere | Hvor ofte går et bestemt ord igen i teksten? Konkret ordoptælling |
| 4. Hvilke løsningsforslag præsenteres? | Identifikation af konkrete løsningsforslag | Artiklens egen prioritering og vurdering af disse |
| 5. Forhold til andre diskurser | Ideologiske markører i nodalpunkter og ækvivalens- og differenskæder (solidaritet, ansvar, frihed, lighed osv.) | Hegemoni? Antagonismer? Defensiv eller aggressiv? |
| 6. Forhold til social praksis | Policy og/eller politics | Sociologisk og politologisk analyse |
Inspiration fra Ole Jensen, AUC, Seminar 2009. Læs nærmere om begreberne i Ideologier og diskurser, s. 132ff. Denne model bygger på kursusmateriale udleveret ved kursus om Diskursanalyse og Spin (Solveig Bennike): Værktøjskasse til diskursanalyse og retorisk analyse.
