Forlaget Columbus

Politikbogen

Tjek på lektien - Kapitel 10

  1. Beskriv kort omstændighederne omring miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens afgang i 2016
  2. Beskriv den overordnede tanke i den parlamentariske styringskæde. Du skal sætte ord på både magtuddelegeringskæden, men også på ansvarskæden.
  3. Hvilke typer af valg deltager danskerne i? Beskriv valgene, hvad angår formål, hvornår det afholdes, hvem der kan stemme og hvem der kan stille op (s. 204).
  4. Hvorfor kan man anskue en stemme på valgdagen en stemme for demokratiet?
  5. Hvad er det centrale i valgmetoden flertalsvalg og hvordan adskiller valgmetoden i USA sig fra valgmetoden i Frankrig?
  6. Hvad er forholdstalsvalg, og hvordan adskiller denne valgmetode sig fra flertalsvalg i enkeltmandskredse? Hvilke hensyn ligger bag de to metoder? Nævn lande, hvor man benytter sig af de to metoder.
  7. Brug din viden om valgsystemerne til at forklare, at UKIP i Storbritannien kun fik 1 mandat i det britiske parlament ved det seneste valg.
  8. Tegn de tre landsdele, de 10 storkredse og de 92 opstillingskredse, som benyttes ved folketingsvalg i Danmark på et tomt Danmarkskort. Hvad er ideen med denne opdeling?
  9. Hvad er forskellen på tillægsmandater og kredsmandater?
  10. Kig på tabel 10.4. Forklar herudfra D’Hondts metode.
  11. Hvordan adskiller D’Hondts metode fra Sainte-Leguës metode og den danske metode? Lav din egen tabel, hvor du blokker kredsmandaterne ud og herefter laver fordelingen af tillægsmandater vha. Sainte-Leguës metode.
  12. Hvad er ideen med en spærregrænse, og hvad ligger spærregrænsen på i Danmark? Har den lave spærregrænse ført til mange nye partier i Danmark i de seneste 30 år?
  13. Hvordan fungerer kommunal- og regionsvalg i Danmark og hvad er forskellen på et valgforbund og et listeforbund?
  14. Hvad er forskellen på sideordnet opstilling, kredsvis opstilling og kredsvis opstilling med anmeldt partiliste og i hvilke af disse opstillingsformer har partiet mest magt?
  15. Hvad er Folketingets vigtigste rolle i den parlamentariske styringskæde?
  16. Hvordan forløber sagen om landbrugspakken? Brug din viden om idefasen, forberedelsesfasen, beslutningsfasen og implementeringsfasen til at beskrive forløbet omkring Landbrugspakken. Inddrag desuden de forskellige beslutningsprocesmodeller.
  17. Hvad er parlamentarisk kontrol og hvilke parlamentariske kontrolredskaber bruges i sagen om landbrugspakken?
  18. Hvad er fordele og ulemper ved en fast valgperiode?
  19. Hvad er en regering og hvad er regeringens rolle i styringskæden?
  20. Beskriv forskellen på negativ og positiv parlamentarisme og vurder fordele og ulemper ved negativ parlamentarisme i Danmark.
  21. Hvad har historisk set været den mest normale regeringsform i Danmark og hvilken type regering har vi nu?
  22. Hvad er en dronningerunde?
  23. Hvad betyder det, at vi i Danmark har ministerstyre?
  24. Vi skelner mellem en nedadgående og en opadgående funktion hos embedsmændene. Hvad er forskellen på disse funktioner? Nævn eksempler på disse funktioner med udgangspunkt i sagen om Landbrugspakken.
  25. Hvilke dilemmaer er det, som embedsmændene i miljø- og fødevareministeriet står i, i sagen om Landbrugspakken? Hvordan ville du håndtere sagen, hvis du var embedsmand i ministeriet?

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)