Forlaget Columbus

Samf på B

Figurer fra bogen

1.1 Butterflymodellen
2.2 Familietyper i det moderne samfund
2.3 Den bestemte anden og den generaliserede anden
2.4 Meads opdeling af identiteten i jeg'et og mig'et
2.5 Modernitetens dynamiske effekter
2.6 Stødpudezoner, der beskytter individet mod det omkransende samfund
2.7 Singlelivet er i vækst - en konsekvens af det moderne arbejde?
2.8 Internetbrug i udvalgte lande 1990-2013
2.8a Smartphones og tablets vinder frem
3.1 Udviklingen i indkomstspredningen. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2014-priser
3.2 Er ulighed et problem?
3.3 Forskellige typer ulighed - forskellige ressourcer
3.4 Bourdieus tre kapitalformer
3.5 Fire forskellige samfund inddelt i to grupperinger af borgere i henholdsvis blå og rød
3.6 Indvandrere og efterkommeres andel af den danske befolkning, 1980-2015
3.8 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre tilknyttet arbejdsmarkedet
3.9 Store forskelle i uddannelsesniveau
3.10 Mere kriminalitet blandt ikke-vestlige efterkommere
3.11 Axel Honneths tre anerkendelsessfærer
4.1 Eastons model
4.2 Danskernes tillid til politikerne er styrtdykket siden 2007
4.3 De danske politiske partiers medlemstal (i tusinder)
4.4 Magtens niveauer
4.5 Model over den dagsordensættende proces
4.8 Magtens centrale aktører
4.9 Magtens tredeling
4.10 Checks and balances i det amerikanske præsidentiale system
4.11 Den normative styringskæde
4.12 Den parlamentariske styringskæde - en mere virkelighedsnær variant?
4.13 Folketingets arbejdsopgaver
4.14 Lovgivningsprocessen i Danmark
4.15 Implementeringsfasen
4.16 Fordelingen af arbejdsopgaver i det offentlige
4.17 Måder til at påvirke demokratiet
4.18 Medierne - den fjerde statsmagt?
4.21 EU's fælles beslutningsprocedure
4.25 Danskernes frygt for udenlandsk arbejdskraft
5.1 System- og livsverden
5.2 Liberalisme
5.3 Konservatisme
5.4 Socialisme
5.5 Socialliberalisme
5.6 Velfærdsstatens funktioner
5.7 Velfærdstrekanten
5.8 De tre modeller i forhold til velfærdstrekanten
5.10 Velfærdstrekanten - livsverden og systemverden
5.11 Velfærdsstatens dyre udfordringer
6.2 Partiorganisation i typisk dansk politik
6.3a Politiske akser - fordelingspolitik
6.3b Politiske akser - værdipolitik
6.3c Politiske akser - magtpolitik
6.4 Medianvælgermodellen
6.5 Hvad indbefatter de forskellige seekings?
6.6 Molins adfærdsmodel
6.8 Flere og flere vælgere skifter parti
6.9 Flere vælgere beslutter sig først under valgkampen
6.10 Den 'traditionelle' højre-venstre-skala
6.11 Vælgernes politiske adfærd
6.12 Ideologier og materialisme-postmaterialisme-dimensionen
6.13 Ændringer i den danske erhvervsstruktur
6.14 Minerva-modellen
6.15 Partiernes placering på Minerva-værdikortet
7.1 Udbud og efterspørgsel
7.1a Ændringer i markedsligevægt
7.1b Ændringer i markedsligevægt
7.2 Det simple økonomiske kredsløb
7.3 Det udvidede økonomiske kredsløb
7.4 Konjunkturforløb
7.5 Den årlige realvækst i BNP fra 1961 til 2014
7.6 BNP fra 1966-2014: Vi bliver rigere og rigere
7.7 Et bud på en beregning af den ægte opsparing i Danmark fra 1990 til 2009 (gennemsnit pr. år af B
7.8 Arbejdsløsheden fra 1950 til 2014, i procent af arbejdsstyrken
7.9 Indkomstulighed i Danmark 2012, enlige og familier med to voksne
7.10 Årlig inflation fra 1900 til 2014 i procent
7.11 Forbrugerprisindekset. 1900=1
7.12 Nettostatus over for udlandet (udlandsgæld eller udlandsformue) og betalingsbalancens løbende p
7.13 Ekspansiv finanspolitik
7.14 Staten sparer op i gode tider og spenderer i dårlige tider
7.15 Opkvalificerings- vs. stramningsstrategi
7.17 Kommunernes mange opgaver
7.18 Skattetrykket i Danmark 1950-2015
7.19 Det danske personskattesystem 2016
7.20 Offentlige udgifter 2015, funktionsfordelt
7.21 Den samlede udenrigshandel med varer og tjenester - 2003-2013
7.22 Den nye globale arbejdsdeling - fra idé til modetøj
7.25 Risiko for ubalance på arbejdsmarkedet
7.26 Parametre for et lands konkurrenceevne
  • 1.1 Butterflymodellen
  • 2.2 Familietyper i det moderne samfund
  • 2.3 Den bestemte anden og den generaliserede anden
  • 2.4 Meads opdeling af identiteten i jeg'et og mig'et
  • 2.5 Modernitetens dynamiske effekter
  • 2.6 Stødpudezoner, der beskytter individet mod det omkransende samfund
  • 2.7 Singlelivet er i vækst - en konsekvens af det moderne arbejde?
  • 2.8 Internetbrug i udvalgte lande 1990-2013
  • 2.8a Smartphones og tablets vinder frem
  • 3.1 Udviklingen i indkomstspredningen. Ækvivaleret disponibel indkomst. 2014-priser
  • 3.2 Er ulighed et problem?
  • 3.3 Forskellige typer ulighed - forskellige ressourcer
  • 3.4 Bourdieus tre kapitalformer
  • 3.5 Fire forskellige samfund inddelt i to grupperinger af borgere i henholdsvis blå og rød
  • 3.6 Indvandrere og efterkommeres andel af den danske befolkning, 1980-2015
  • 3.8 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere mindre tilknyttet arbejdsmarkedet
  • 3.9 Store forskelle i uddannelsesniveau
  • 3.10 Mere kriminalitet blandt ikke-vestlige efterkommere
  • 3.11 Axel Honneths tre anerkendelsessfærer
  • 4.1 Eastons model
  • 4.2 Danskernes tillid til politikerne er styrtdykket siden 2007
  • 4.3 De danske politiske partiers medlemstal (i tusinder)
  • 4.4 Magtens niveauer
  • 4.5 Model over den dagsordensættende proces
  • 4.8 Magtens centrale aktører
  • 4.9 Magtens tredeling
  • 4.10 Checks and balances i det amerikanske præsidentiale system
  • 4.11 Den normative styringskæde
  • 4.12 Den parlamentariske styringskæde - en mere virkelighedsnær variant?
  • 4.13 Folketingets arbejdsopgaver
  • 4.14 Lovgivningsprocessen i Danmark
  • 4.15 Implementeringsfasen
  • 4.16 Fordelingen af arbejdsopgaver i det offentlige
  • 4.17 Måder til at påvirke demokratiet
  • 4.18 Medierne - den fjerde statsmagt?
  • 4.21 EU's fælles beslutningsprocedure
  • 4.25 Danskernes frygt for udenlandsk arbejdskraft
  • 5.1 System- og livsverden
  • 5.2 Liberalisme
  • 5.3 Konservatisme
  • 5.4 Socialisme
  • 5.5 Socialliberalisme
  • 5.6 Velfærdsstatens funktioner
  • 5.7 Velfærdstrekanten
  • 5.8 De tre modeller i forhold til velfærdstrekanten
  • 5.10 Velfærdstrekanten - livsverden og systemverden
  • 5.11 Velfærdsstatens dyre udfordringer
  • 6.2 Partiorganisation i typisk dansk politik
  • 6.3a Politiske akser - fordelingspolitik
  • 6.3b Politiske akser - værdipolitik
  • 6.3c Politiske akser - magtpolitik
  • 6.4 Medianvælgermodellen
  • 6.5 Hvad indbefatter de forskellige seekings?
  • 6.6 Molins adfærdsmodel
  • 6.8 Flere og flere vælgere skifter parti
  • 6.9 Flere vælgere beslutter sig først under valgkampen
  • 6.10 Den 'traditionelle' højre-venstre-skala
  • 6.11 Vælgernes politiske adfærd
  • 6.12 Ideologier og materialisme-postmaterialisme-dimensionen
  • 6.13 Ændringer i den danske erhvervsstruktur
  • 6.14 Minerva-modellen
  • 6.15 Partiernes placering på Minerva-værdikortet
  • 7.1 Udbud og efterspørgsel
  • 7.1a Ændringer i markedsligevægt
  • 7.1b Ændringer i markedsligevægt
  • 7.2 Det simple økonomiske kredsløb
  • 7.3 Det udvidede økonomiske kredsløb
  • 7.4 Konjunkturforløb
  • 7.5 Den årlige realvækst i BNP fra 1961 til 2014
  • 7.6 BNP fra 1966-2014: Vi bliver rigere og rigere
  • 7.7 Et bud på en beregning af den ægte opsparing i Danmark fra 1990 til 2009 (gennemsnit pr. år af B
  • 7.8 Arbejdsløsheden fra 1950 til 2014, i procent af arbejdsstyrken
  • 7.9 Indkomstulighed i Danmark 2012, enlige og familier med to voksne
  • 7.10 Årlig inflation fra 1900 til 2014 i procent
  • 7.11 Forbrugerprisindekset. 1900=1
  • 7.12 Nettostatus over for udlandet (udlandsgæld eller udlandsformue) og betalingsbalancens løbende p
  • 7.13 Ekspansiv finanspolitik
  • 7.14 Staten sparer op i gode tider og spenderer i dårlige tider
  • 7.15 Opkvalificerings- vs. stramningsstrategi
  • 7.17 Kommunernes mange opgaver
  • 7.18 Skattetrykket i Danmark 1950-2015
  • 7.19 Det danske personskattesystem 2016
  • 7.20 Offentlige udgifter 2015, funktionsfordelt
  • 7.21 Den samlede udenrigshandel med varer og tjenester - 2003-2013
  • 7.22 Den nye globale arbejdsdeling - fra idé til modetøj
  • 7.25 Risiko for ubalance på arbejdsmarkedet
  • 7.26 Parametre for et lands konkurrenceevne

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)