Vælgeradfærd og statistik

Tjek på lektien

1. Hvad kan lineær regression bruges til?
2. Hvad er forskellen på samvariation og sammenhæng?
3. Figur 12.5 side 147 om Dansk Folkeparti: Hvordan skal man tolke
   • Den overordnede sammenhæng mellem de to variable i figuren.
   • Hældningskoefficienten -0,22 i ligningen for tendenslinjen.
   • Punkternes beliggenhed omkring tendenslinjen.
   • Forklaringsgraden (R²-værdien) på 0,68.Bemærk, at nederste linje side 144 skal startes med et selvstændigt punkt fire:”4. R² kaldes forklaringsgraden…”
4. Angiv nogle årsager til, at forklaringsgraden er lavere ved kommunalvalg end ved folketingsvalg både for RV og DF.
5. Hvad er problemet med en spuriøs sammenhæng (figur 12.7)?
6. Hvad viser figur 12.9? Hvordan underbygger figuren, at man skal tolke R² i sammenhæng med punkternes beliggenhed?
7. Hvad er forskellen på individdata og aggregerede data, og hvilken betydning har det for fortolkningen af R²?
8. Hvad er en økologisk fejlslutning?

Øvelsesopgaver

1. Sammenlign andel med videregående uddannelses betydning for andel stemmer på Dansk Folkeparti til folketingsvalg (figur 12.5) og til kommunalvalg (figur 12.6). Inddrag hældningskoefficienten, forklaringsgraden og punkternes beliggenhed i sammenligningen.
2. Udarbejd for et eller flere partier diagrammer med lineær regression inkl. tendenslinje, hældningskoefficient og R² ud fra filen ”Videregående uddannelse og partiernes stemmer i kommuner FV19 KV17.xlsx” om:
   • Andel med videregående uddannelser og partiets stemmeandel i kommunerne til folketingsvalg. Hvad kan der udledes af figuren? Sammenlign med andre partier.
   • Andel med videregående uddannelser og partiets stemmeandel i kommunerne til kommunalvalg. Hvad kan der udledes af figuren? Sammenlign med andre partier.

Opgave 2 kan organiseres som gruppearbejde, hvor hver gruppe får to partier og skal sammenligne de to partier og fremlægge for klassen.