Forlaget Columbus

Vælgeradfærd og statistik

Kapitel 13: Komparativ metode – vælgeradfærd i USA, Tyskland og Danmark

Tjek på lektien

  1. Definér og giv eksempler på følgende begreber:
    • Komparativ metode
    • Beskrivende komparativ metode
    • Forklarende komparativ metode
    • Afhængige variable
    • Uafhængige variable
    • Most similar systems design
    • Most different systems design
  2. Forklar ud fra tabel 13.5, hvordan den komparative most different undersøgelse er tilrettelagt og fagligt begrundet.
  3. Hvad viser figurer og tabeller side 158-161, og hvad kan de bruges til i den komparative undersøgelse?

Øvelsesopgaver

  1. Grupper undersøger vælgernes tilslutning til et nationalkonservativt parti i et selvvalgt andet land ud fra tabel 13.5 (most different designs system). Undersøg fx tilslutningen til Sverigedemokraterne i Sverige, LEGA-partiet og Femstjernebevægelsen i Italien eller Victor Orbans parti Fidesz i Ungarn.
  2. Diskuter om konklusionerne fra den komparative undersøgelse af vælgeradfærd i USA, Tyskland og Danmark kan generaliseres til også at gælde for andre lande?
  3. Sverige og Danmark er ret ens på en række variable, som det fremgår af tabel 13.8. I Danmark vil både Socialdemokratiet, Venstre og Konservative gerne samarbejde med Dansk Folkeparti (DF). Men i Sverige vil hverken Socialdemokratiet eller borgerlige partier samarbejde med Sverigedemokraterne (SD). I hvert fald ikke i forbindelse med det svenske valg i 2018. Undersøg med brug af most similar systems design, hvad der kan være forklaringen på denne forskel mellem Danmark og Sverige. Undersøg DF’s og Sverigedemokraternes politiske udtalelser og de andre partiernes begrundelse for deres forhold til henholdsvis DF og Sverigedemokraterne.
  4. Diskutér, om der er en uafhængig forklarende variabel, som kan indsættes i tabel 13.8?

Artikel: Præsidentvalg, vælgeradfærd og statistik i undervisningen

af Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulent i samfundsfag 2007-2020 og forfatter til Vælgeradfærd og statistik, Columbus 2020 og Kommunalpolitik, Columbus 2005.

Hvordan kan man undervise i præsidentvalget og vælgeradfærd i USA, samtidig med at man træner beregning og tolkning af statistisk usikkerhed, lineær regression, procentandel og indekstal inkl. fremstilling af diagrammer?

HVEM STÅR TIL AT BLIVE USA’S NÆSTE PRÆSIDENT?

Det kan vi se i meningsmålinger, hvis vi inddrager den statistiske usikkerhed og 95%-konfindensinterval for præsidentkandidaterne i de afgørende svingstater.

Man kunne fristes til blot at se på de nationale meningsmålinger for alle amerikanske vælgere, og se hvem der fører. Men det er ikke flertallet af alle amerikanere, der afgør, hvem der bliver præsident. For at blive valgt som præsident, skal man erobre et flertal af de såkaldte valgmænd fra hver af de amerikanske stater. Man får det bedste overblik i figur 1 fra www.realclearpolitics.com (RCP).

Figur 1. Hvem står til at vinde valgmændene i de amerikanske stater ved præsidentvalget i 2024?

I figur 1 ses, hvor mange valgmænd, der vælges fra hver stat, og hvem der står til at vinde dem i skrivende stund (15. august 2024). Harris står til at vinde 208 valgmænd fra de blå stater, mens Trump står til at vinde 219 valgmænd fra de røde stater. De grå stater er svingstater på det målte tidspunkt. Her ligger målingerne så tæt, at det er meget usikkert, hvem der står til at vinde.

Den kandidat, der får flest stemmer i en stat, vinder alle statens valgmænd, og der kræves 270 valgmænd, for at blive præsident.

Så for at afgøre, hvem der står til at blive præsident, skal vi se nærmere på meningsmålingerne i de grå svingstater. De kaldes ”Toss Ups” som udtryk for, at man lige så godt kan slå plat eller krone om, hvem der vinder.

Hvis vi fx tager en undersøgelse fra The New York Times/Siena College på www.fivethirtyeight.com (538) om Pennsylvania med 19 valgmænd, står Harris i august til at vinde med 46% i forhold til Trump med 44%. De sidste procent går til andre kandidater som fx Kennedy jr. Men undersøgelsen fra The New York Times/Siena College har kun 693 respondenter, så vi kan ud fra nedenstående formel beregne den statistiske usikkerhed for både Harris og Trump til +/- 3,7 %.

95%-konfindensintervallet for Harris’ tilslutning i Pennsylvania i august går fra 46% +/- 3,7%, dvs. fra 42,3% til 49,7% og for Trump fra 40,3% til 47,7%. De to konfidensintervaller lapper ind over hinanden. Harris kan ud fra denne måling ikke være 95% sikker på at have større tilslutning end Trump i Pennsylvania.

Denne metode kan diskuteres, men vi kan i figur 2 se, at det anerkendte fivethirtyeight bruger den i sin grafik. Figur 2 viser konfidensintervallerne omkring kurverne for gennemsnit af målingerne. De lapper i starten af perioden ind over hinanden, men slipper i målingen den 15. august. Harris kan den 15. august være 95% sikker på at have større tilslutning nationalt end Trump.

Figur 2. Fivethirtyeights gennemsnit for meningsmålingerne nationalt med konfidensintervaller

Lidt mindre usikkerhed end for en enkelt måling får man ved at se på de gennemsnit, som 538 og RCP beregner ud fra de seneste målinger. De når ikke altid frem til samme resultat. Fx fører Trump med 0,2 procentpoint i RCP’s gennemsnit for den afgørende svingstat Pennsylvania den 15. august, men 538 giver Harris en føring på 2,3 procentpoints i Pennsylvania på samme tidspunkt. Det er dog stadig sådan, at de to konfidensintervaller lapper ind over hinanden hos 538, som det ses i figur 3.

Forskellen på RCP og 538 skyldes, at RCP beregner et enkelt gennemsnit af de seneste målinger, mens 538 beregnet et vejet gennemsnit af de seneste målinger, hvor stikprøvernes størrelse og institutternes evne til at ramme tæt på de faktiske resultater indgår i vægtene.

Figur 3. Fivethirtyeights gennemsnit for meningsmålingerne i Pennsylvania med konfidensintervaller

OPGAVER:

  1. Find det aktuelle kort på www.realclearpolitics.com over tilslutningen til Harris og Trump i de amerikanske stater.
  2. Hver gruppe tager en svingstat (Toss Ups) og undersøger de seneste meningsmålinger på 538 og RCP. På 538 kan man se, hvor mange respondenter der er i hver måling.
    Beregn 95%-konfidensintervaller for de to kandidater i en eller flere målinger, undersøg om intervallerne lapper ind over hinanden og konkludér.
    Inddrag gennemsnit af de seneste målinger hos 538 og RCP.
  3. Giv en samlet vurdering af, hvem der står til at vinde præsidentvalget i hver af svingstaterne og samlet set.
  4. Gentag opgaven på valgdagen eller dagen før, forudsig valget og se om det holder.

UDDANNELSE OG PARTIVALG

Læs Vælgeradfærd og statistik side 76-78 og 157-161 om udviklingen i vælgernes partivalg efter uddannelse i Danmark, Tyskland og USA.

Figur 4 fra Pew Research Center viser en opdatering af figuren 13.1 i Vælgeradfærd og statistik for de registrerede vælgere.

Figur 4. Uddannelse og partivalg

OPGAVER:

  1. Hvad kan der af figur 13.1 i Vælgeradfærd og statistik og figur 4 udledes om udviklingen i tilslutningen til Republikanerne og Demokraterne blandt vælgere med forskellige uddannelsesniveauer?
    Du skal anvende viden om vælgeradfærd i din besvarelse.
  2. Søg tal om uddannelse og tilslutning til Trump og Harris ved præsidentvalget 2024.
    Er det lykkedes for Harris og Trump at øge deres tilslutning i de befolkningsgrupper, hvor deres parti havde mindst tilslutning i 2023?

KØN OG PARTIVALG

Læs Vælgeradfærd og statistik side 70-72 og 159-161 om udviklingen i vælgernes partivalg efter køn i Danmark, Tyskland og USA.

Figur 5. Køn og tilslutning til Republikanerne i USA.

OPGAVER:

  1. Hvad kan der af figur 5 fra Pew Research Center udledes om køn og partivalg i USA i 2023?
  2. Hvilken betydning har statistisk usikkerhed ifølge noten for konklusionerne?
  3. Søg tal om køn og tilslutning til Trump og Harris ved præsidentvalget 2024?
    Er det lykkedes for Trump og Harris at øge deres tilslutning blandt de viste befolkningsgrupper.

UDDANNELSE, INDKOMST OG PARTIVALG

    OPGAVER:

    1. Hvad kan der af tabel 1 udledes om sammenhængen mellem
      • a) uddannelsesniveau og tilslutning til Biden/Harris?
      • b) uddannelsesniveau og tilslutning til Trump?
      • c) familieindkomst og tilslutning til Biden/Harris?
      • d) familieindkomst og tilslutning til Trump?
        Besvarelsen skal understøttes af diagrammer med lineær regression, der viser de undersøgte sammenhænge.
        Du skal anvende viden om vælgeradfærd.
    2. Undersøg om der i valgkampen er sket ændringer i vælgernes tilslutning til Trump og Harris i stater med et henholdsvis lavt og højt uddannelsesniveau.

    Tabel 1: Uddannelse, familieindkomst og partivalg i staterne i USA (del 1)

    Note: Tilslutning til Biden/Harris og Trump er fra RCP gennemsnit af de seneste meningsmålinger eller seneste meningsmåling frem til 14. august 2024. Harris er brugt, hvor meningsmålinger med Harris foreligger for staten, og ellers er seneste målinger for Biden brugt. For enkelte stater forelå ikke meningsmålinger, og her er brugt tilslutningen til Biden og Trump ved præsidentvalget i 2020.
    Kilder: www.census.gov, www.realclearpolitics.com og www.fivethirtyeight.com

    Kap. 13

    Stat

    Andel over 24 år med bachelor

    Familieindkomst 2022.Gn.snit i USD

    Biden/Harris

    Trump

    Washington DC

    65,4

    146.477

    85

    5,8

    Massachusetts

    46,6

    120.263

    52

    22

    Colorado

    45,9

    109.592

    44

    37,5

    Vermont

    44,2

    96.345

    66,4

    30,8

    Maryland

    43,8

    117.294

    56

    32,5

    New Jersey

    43,5

    117.988

    46

    39

    Virginia

    42,2

    107.101

    49

    44

    Connecticut

    41,9

    115.183

    59,3

    39,2

    New Hampshire

    41,3

    112.950

    51

    45,3

    New York

    40,0

    99.066

    53

    39

    Rhode Island

    39,6

    105.989

    60

    40

    Washington

    39,5

    109.192

    42

    34

    Minnesota

    39,1

    105.324

    51

    43

    Utah

    37,9

    102.177

    25

    57

    Illinois

    37,7

    96.948

    43

    34

    California

    37,0

    104.823

    59

    34

    Delaware

    36,5

    100.128

    58,7

    39,8

    Oregon

    36,3

    93.348

    51

    35

    Maine

    36,1

    88.063

    32

    38

    North Carolina

    35,9

    83.448

    45,4

    47,8

    Kansas

    35,6

    89.712

    31

    47

    Hawaii

    35,4

    108.285

    42

    34

    Pennsylvania

    35,1

    93.029

    47,6

    47,8

    Georgia

    34,7

    86.642

    47,3

    47,9

    Nebraska

    34,7

    92.676

    31

    47

    Montana

    34,6

    83.580

    40

    55

    Florida

    34,3

    83.410

    42,5

    48,8

    Texas

    33,9

    86.267

    39

    52

    Wisconsin

    33,2

    91.700

    48,9

    47,7

    Arizona

    33,0

    88.679

    47

    47,8

    South Carolina

    32,6

    79.886

    35,7

    51,7

    Idaho

    32,3

    85.193

    26

    55

    Iowa

    32,3

    90.851

    36,5

    48

    Missouri

    32,2

    83.420

    40

    53

    Michigan

    32,1

    85.865

    48,7

    46,3

    Ohio

    32,0

    86.001

    40

    51,5

    North Dakota

    31,8

    97.853

    17

    54

    South Dakota

    31,6

    89.573

    26

    55

    Tenessee

    31,1

    80.910

    22

    55

    Alaska

    30,6

    105.329

    41

    53

    New Mexico

    30,5

    74.341

    48

    41

    swipe

    Tabel 1: Uddannelse, familieindkomst og partivalg i staterne i USA (DEL 2)

    Kap. 13

    Stat

    Andel over 24 år med bachelor

    Familieindkomst 2022 gns. i USD

    Biden/Harris

    Trump

    Indiana

    29,6

    84.508

    34

    45

    Wyoming

    29,6

    86.552

    15

    68

    Alabama

    28,8

    77.668

    36,6

    62,3

    Oklahoma

    28,5

    75.476

    27

    55

    Kentucky

    27,9

    76.119

    26

    55

    Louisiana

    27,1

    72.866

    38

    52

    Nevada

    27,0

    85.593

    44,3

    47,8

    Arkansas

    25,4

    70.708

    24

    57

    Mississippi

    24,8

    66.973

    41,1

    57,6

    West Virginia

    24,8

    70.318

    23

    59

    swipe

    UDDANNELSE OG VALGDELTAGELSE

      OPGAVER:

      1. Hvad kan der af tabel 2 udledes om uddannelse og valgdeltagelse?
        Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal.
        Du skal anvende viden om socialisering.
      2. Hvilke problemer giver forskellene i valgdeltagelsen for demokratiet i USA?

      Tabel 2: Uddannelse og valgdeltagelse. 1000 personer. USA november 2022.

      Kilde: www.census.gov

      Kap. 13

      Total citizen population

      Reported voted

      Less than 9th grade

      4.673

      1.104

      9th to 12th grade, no diploma

      12.095

      3.237

      High school graduate

      67.224

      27.191

      Some college or associate's degree

      65.337

      34.153

      Bachelor's degree

      53.192

      34.190

      Advanced degree

      31.026

      22.041

      swipe

      ERHVERVSGRUPPE OG VALGDELTAGELSE

        OPGAVER:

        1. Hvad kan der af tabel 3 udledes om erhvervsgruppe og valgdeltagelse?
          Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal.
        2. Hvilke årsager kan der være til forskelle i valgdeltagelsen?
        3. Hvilke problemer kan forskellene i valgdeltagelsen give for demokratiet i USA?

        Tabel 3: Erhvervsgruppe og valgdeltagelse. 1000 personer. USA. Nov. 2022

        Kilde: www.census.gov

        Kap. 13

        Total citizen population

        Reported voted

        Total

        233.546

        121.916

        Not in labor force

        86.292

        45.546

        Civilian labor force

        147.254

        76.370

        Government workers

        20.501

        12.831

        Private industry

        113.222

        56.805

        Self-employed

        8.718

        5.007

        Unemployed

        4.813

        1.726

        swipe

        ALDER OG VALGDELTAGELSE

          OPGAVER:

          1. Hvad kan der af tabel 4 udledes om alder og valgdeltagelse?
            Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal.
          2. Hvilke årsager kan der være til forskelle i valgdeltagelsen?
          3. Hvilke problemer kan forskellene i valgdeltagelsen give for demokratiet i USA?

          Tabel 4: Alder og valgdeltagelse. 1000 personer. USA. November 2022

          Kilde: www.census.gov

          Kap. 13

          Total citizen population

          Reported voted

          18 to 24 years

          26.749

          7.372

          25 to 44 years

          76.370

          33.798

          45 to 64 years

          74.944

          43.661

          65 to 74 years

          32.912

          22.369

          75 years and over

          22.571

          14.717

          swipe

          BEFOLKNINGSUDVIKLING I USA

            OPGAVER:

            1. Hvad kan der af tabel 5 udledes om udviklingen i befolkningsgrupperne i USA?
              Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger og et diagram ud fra de beregnede tal.
            2. Hvordan kan udviklingen i befolkningsgrupperne påvirke tilslutningen til Republikanerne og Demokraterne?

            Tabel 5A: Udvikling i befolkningsgrupper i USA (2020-2023)

            Kilde: www.census.gov

            Kap. 13

            Race and Hispanic Origin

            Pop. Estimate (2020)

            Pop. Estimate (2021)

            Pop. Estimate (2022)

            Pop. Estimate (2023)

            ONE RACE:

            White

            251.667.233

            251.476.938

            251.615.841

            252.065.704

            Black or African American

            44.907.535

            45.099.811

            45.397.726

            45.757.433

            American Indian and Alaska Native

            4.302.112

            4.347.306

            4.412.983

            4.486.417

            Asian

            20.218.285

            20.455.285

            20.903.068

            21.386.914

            Native Hawaiian and Other Pacific Islander

            851.821

            864.425

            882.162

            899.815

            TWO OR MORE RACES:

            9.579.947

            9.805.212

            10.059.631

            10.318.612

            TOTAL POPULATION (ONE RACE + TWO OR MORE RACES):

            331.526.933

            332.048.977

            333.271.411

            334.914.895

            swipe

            Tabel 5B: Udvikling i befolkningsgrupper i USA (2020-2023)

            Kap. 13

            Race and Hispanic Origin

            Pop. Estimate (2020)

            Pop. Estimate (2021)

            Pop. Estimate (2022)

            Pop. Estimate (2023)

            NOT HISPANIC:

            269.300.570

            269.049.555

            269.211.440

            269.695.750

            HISPANIC:

            62.226.363

            62.999.422

            64.059.971

            65.219.145

            TOTAL POPULATION (NOT HISPANIC + HISPANIC):

            331.526.933

            332.048.977

            333.271.411

            334.914.895

            swipe

            UNDERVISNINGSMATERIALE:

            • Læs om vælgeradfærd, statistisk usikkerhed, lineær regression, procentandele og indekstal i Bent Fischer-Nielsen og Kenneth Thue Nielsen: Vælgeradfærd og statistik. Columbus 2020.
            • Læs om vælgeradfærd og politik i USA i Peter Brøndum og Annegrethe Rasmussen: USA’s udfordringer. 4 udgave. Columbus 2024.
            • Læs om politik i USA på engelsk i Lotte Genefke, Stine Nue Mikkelsen og Lise Wich: Election Year. Columbus 2024.

            Jeg handler som

            Skole

            Forlaget Columbus

            Offentlig institution
            (for skolens ansatte)

            Privat

            Forlaget Columbus

            Privatkunde
            (privat, studerende
            og virksomhed)