Forlaget Columbus

LISTEN! PODCASTS IN ENGLISH

Podcasts er her og der og allevegne. Man kan lytte til stort set alle emner, og den unikke blanding af passion, intimitet og fællesskab, som podcasten rummer, får lyttere i alle aldre til at tune ind. Det er oplagt at gå på opdagelse i podcastuniverset i engelskundervisningen, høre og arbejde med autentiske engelsksprogede tekster – og lade eleverne selv producere podcasts, hvor de formidler deres viden og oplevelser videre.

Kurset anlægger både teoretiske, analytiske og praktiske perspektiver på podcasts:

Første del leverer centrale begreber til analysen af podcastformater og dramaturgi og giver bud på, hvordan du konkret kan tilrettelægge arbejdet med podcasts i engelskundervisningen. Fokus vil være på genren TRUE CRIME, og undervejs eksemplificeres der med podcasts fra New Zealand, Canada, USA og UK.

Anden del fokuserer på podcastens virkemidler med udgangspunkt i temaet TRUE LOVE. Vi går i dybden med lyddesignet i både næranalyse og også en produktionsmæssig tilgang. Du skal lytte til stemmer, musik og lydeffekter i professionelle podcasts, men skal også ud selv at optage. Du får desuden forslag til stilladsering af det praktiske arbejde, så eleverne får masser af faglighed (analytisk, skriftlig og mundtlig) ind i deres egne podcasts.

Kurset bliver afholdt på jeres egen skole og foregår i tidsrummet kl. 10:00-14:30.

Underviserne er forfattere til bl.a. LISTEN! Podcasts in English (Columbus 2023) og PODCAST (Dansklærerforeningens forlag 2020):

  • Martin Houlind, lærebogsforfatter, producer og vært på bl.a. Tegnefilmpodcasten samt mangeårig engelsk- og mediefagslærer på Slagelse Gymnasium. Kontaktoplysninger:
  • Mimi Olsen, dansk- og mediefagslærer på Hvidovre Gymnasium og HF, lærebogsforfatter og fagkonsulent i mediefag samt kommunikation og it. Kontaktoplysninger:

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)