Tjek på lektien - kapitel 4
Overblik
1. Hvad var årsagerne til at Danmark valgte samarbejdspolitikken, da landet blev besat 9. april 1940?
2. Var der enighed om blandt politikere og befolkning om denne politiske linje?
3. Beskriv udviklingen i modstanden mod besættelsesmagten (lav evt. en tidslinje).
4. Redegør for begreberne aktiv og passiv modstand.
5. Hvad er konsensusmyten? Hvordan opstår den, og hvilken betydning får den i eftertiden?
Aktualisering og erindringspolitik
1. Hvorfor spiller besættelsestiden så vigtig en rolle i det nationale erindringsfællesskab?
2. Hvad er aktualisering? Brug evt. modellen over historiebevidsthed på s. 109 i din besvarelse.
3. Hvad er kernepunkterne i den erindringspolitiske stid om genopbygningen af Frihedsmuseet? Kan du se en sammenhæng mellem de forskellige aktørers baggrund (f.eks. job, politiske ståsted, alder, køn o.l.) og deres holdninger til det nye Frihedsmuseum?
Den store og den lille historie
1. Se modellen over hvilke kilder/medier, der er med til at danne vores historiebevidsthed i bogen. Hvilke kilder/medier tror du har den stærkeste påvirkning af vores historiebevidsthed.
2. Redegør for resultaterne af Harald Weltzer undersøgelse af unge tyskeres historiebevidsthed om 2. verdenskrig. Tror du der er ligheder mellem unge tyskere og danskeres historiebevidsthed om krigen og deres viden og deres families historier om krigen?
Historien som fiktion
1. Hvordan og hvorfor kan en tv-serien som Matador komme til at fungere som en fælles national referenceramme om besættelsestiden?
2. Tænk på hvilke billeder, som du selv har i dit hovede om besættelsestiden og 2. verdenskrig? hvor tror du disse billeder kommer fra?
3. Hvorfor er fiktionsfilm så effektivt et medie til at skabe fælles fortolkninger af fortiden? Er dette et problem?