Dansk og historie

A. Bogens tekster i længere uddrag

1. Knutsdrapa (større uddrag end bogens)

Knutsdrapa indgår i Knytlingesagaen, som betyder fortællingen om Knud og hans slægt. Knutsdrapa er skrevet af Ottar Svarte var en islandsk skjald, som bl.a. var tilknyttet Svend Tveskægs og Knud den Stores hird¹ som hofdigter. Sagaen er en beretning om de danske konger fra Gorm den Gamles tid til 1200-tallet. Den er skrevet på Island i 1200-tallet². 

Unge søkriger! Skibene
skød du frem på vandet,
ingen drog ud i verden
yngre end du, på krigstogt;
pansrede fartøjer, fyrste!
Førte du, fuld af vovemod;
vred kom du til kysten,
Knud! Med røde skjolde.
Flugttræge jyder fulgte dig
flokken af udbudte³ skåninger,
rundhåndede pryder af vandets
ren⁴ med sejlklædte takker!
Over dig bovnede⁵ sejlet,
Anfører! -mange stævne
vendte du vestpå i havet,
velkendt dér gjorde du dig.
Hærskjold førte du, fyrste!
Frem, holdt ud og blev mægtig;
ikke tror jeg ting-fyrsten⁶
tykkes om megen stillesidden;

(…)

Konge! Du fremmede krigen
kræfter viste vikinger,
grumt på grønne Lindisø⁷
gjorde de hvad de vilde;
sorgen lod du smage,
sveers⁸ undertrykker!

(…)

Stridsanstifter! Den sorte
sovende ravn vækked’ du.

(…)

Gavers gavmilde giver!
Grumt rødned’ du brynjer
så ved Nordvig; - livet
lader du, før du mattes⁹.

(…)

sejrgrådig Daners konge
søger mod borgens¹⁰ karle,
britiske mænds brynjer
brager af blodige slagsværd.
Særken hvori vi fordum
fødtes og blev båret
venter i dag mangen
mandig spydkamp-kriger;
-  lad os nære Odins
ørn med blod af angler -,
skjalden kryber rask i
skjorten af hamrede ringe.

2. Angelsaksisk krønike (større uddrag end bogens)

787 [789, red.]¹¹. Her ægtede kong Breohtric Offas datter Eadburg, og i hans tid kom for første gang 4 skibe med normanner fra Horðaland¹². Så red fogeden derhen, og han ville drive dem til kongsgården, fordi han ikke vidste, hvem det var, men de slog ham ihjel. Det var de første skibe med danske mænd, som angreb England.

793. Her kom frygtelige jærtegn¹³ over Northumberland¹⁴ og fik befolkningen til at ryste af skræk. Der viste sig vældige lyn, og man så ilddrager flyve i luften. Disse tegn fulgtes hurtigt af stor hungersnød. Kort efter, den 8. januar samme år, hændte den ulykke, at hedninger hærgede Guds kirke på øen Lindisfarne, hvor de anrettede ødelæggelser ved plyndren og myrden…

851. Her kæmpede ealdorman¹⁵ Ceorl sammen med mænd fra Devonshire¹⁶ mod hedningerne ved Wicgeannbeorg, hvor han anrettede stort blodbad og vandt sejr. Hedninger slog sig ned på Thanet¹⁷ for vinteren. I det samme år kom 350 skibe til Themsmundingen. De stormede Canterbury og slog Kong Brihtwulf af Mercien med hans hær på flugt. Så drog de sydpå over Themsen til Surrey. Kong Ethellwulf og hans søn Ethelbald i spidsen for den vestsaksiske hær kæmpede med dem ved Ockley¹⁸, og anrettede der det største blodbad på en hedensk hær, som vi nogensinde har hørt tale om; sejren blev deres. Og i det samme år kæmpede kong Ethelstan og ealdorman Ealthere til søs og slog en stor flåde ved Sandwich¹⁹; de tog 9 skibe og drev de andre på flugt. 865. Her lå den hedenske Hær på Thanet og sluttede fred med Kentboerne, og Kentboerne lovede dem penge for freden. Men efter at løftet om fred var afgivet, listede hæren om natten ind i landet og hærgede hele det østlige af Kent.

(…)

870. Her drog fjenderne gennem Mercien ind i Østangel og opslog deres vinterkvarter i Thetford, og i dette år kæmpede Kong Edmund med dem. Danskerne vandt sejr og dræbte kongen; de erobrede hele landet og ødelagde alle de klostre, som de kom til. Samtidig kom de til Peterborough²⁰, hvor de brød ind med brand, dræbte abbeden og munkene og alt, hvad de fandt der. De var skyld i, at hvad der før var mægtigt, nu blev til intet. …….

(…)

880. Her drog fjenderne fra Cirencester²¹ til Østangel, erobrede landet og delte det. Samme år drog den fjendtlige Hær, som holdt Fulham besat, til Gent i Frankrig og lå et år der. 886. Her drog de Fjender igen mod Vest, som før var draget mod Øst; de sejlede op ad Seine og opslog vinterkvarter i byen Paris. Samme år besatte Kong Alfred London, og hele det England, der var frit for danskernes åg, underkastede sig ham. Byen overgav han i ealdorman Ethelreds Varetægt.

(…)

911 [910, red.]. Her brød vikingehæren i Northumberland freden og lod hånt om enhver fred, som kongen og hans witan²² tilbød dem; de hærgede rundt i Mercien. Kongen havde samlet et hundrede skibe og var dengang i Kent. Skibene sejlede sydfra mod øst over havet for at møde ham. Vikingerne troede, at størstedelen af hans forstærkninger var på skibene, og at de uden modstand kunde sejle, hvorhen de ville. Da kongen erfarede, at de var draget ud på 787 [789, red.]²³. Her ægtede kong Breohtric Offas datter Eadburg, og i hans tid kom for første gang 4 skibe med normanner fra Horðaland²⁴. Så red fogeden derhen, og han ville drive dem til kongsgården, fordi han ikke vidste, hvem det var, men de slog ham ihjel. Det var de første skibe med danske mænd, som angreb England. (…)

944. Her fik Kong Edvard²⁵ hele Northumberland i sin magt, og han fordrev to konger, Olaf Sigtrygssøn og Regnald Godfredssøn.

(…)

Kilde: Danmarkshistorien.dk