C. Øvrigt materiale
1. Danmark i forvandling, DHO-forløb Forløbets fokus er Danmarks industrialisering i perioden ca.1870-1900, men periodens forudsætninger og følger inddrages også. Forløbet er parallelt og/eller tværfagligt for dansk og historie, strækker sig over ca.10 timer i hvert fag og er tænkt som optakt til DHO-skrivning med udgangspunkt i læreplanens formulering om DHO:
…vægt på fordybelse i et historisk emne samt elevernes udtryksfærdigheder og relevante metoder i fagene. I forløbet skal indgå et grundlæggende overblik over centrale historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer i Danmark.
Kernestof, som dækkes Dansk:
- Tekster fra 1800-tallet (naturalisme).
- Kanonforfattere: H.C.Andersen, Henrik Pontoppidan
Historie:
- Hovedlinjer i Danmarks, Europas og verdens historie fra antikken til i dag
- Forandringer i levevilkår, teknologi og produktion gennem tiderne
- Historiebrug og -formidling
- Historiefaglige teorier og metoder
Forløbsoversigt
Lektionsoverskrift | Materiale og indhold | Metode og arbejdsform |
Danmark i forvandling – hvad forvandles? | Dansk: ”Dansk og historie”, kapitel 7, s.137-139 + Uddrag af Pontoppidan: Lykke-Per (”Dansk og historie”, hjemmesiden) samt tilsvarende uddrag fra Bille Augusts film (2018). Historie: Krøyers billede fra Burmeister & Wain (”Dansk og historie” s.127) plus Overblik over perioden (”Dansk og historie” s.128) | Dansk lektion 1+2: Sammenligning af bog og film i grupper. En gruppe vælges til at fremlægge og relatere til lektionsoverskriften. Historie lektion 1 +2: Billedbeskrivelse og vurdering af maleriets kildeværdi i sidemandsgrupper. Klassen relaterer samlet til billedet og tekst/filmuddrag i relation til Overblik over perioden. |
Industrialiseringens forløb og de sociale forhold | Historie: ”Dansk og historie” s.134-137+141 Dansk: Folket træder frem (”Dansk og historie”s.142-43 + Erik Henningsen: Sat ud (samme side) + Henrik Pontoppidan: Muldskud, uddrag s.150-151 eller fuld version på hjemmesiden) | Historie lektion 3+4: Individuel sammenfatning af stoffet og klassediskussion ud fra Opgave om kontrafaktisk historie (”Dansk og historie” s.136 samt billede og billedtekst s. 135.) Dansk lektion 3+4: Sidemandsgrupper analyserer og fortolker ”Sat ud” og ”Muldskud” og relaterer til teksten s.142. Grupperne forbereder også indlæg til klassediskussion ud fra Opgave: ”Dansk og historie”s.143 øverst |
Revolution i Danmark? De politiske forhold og kvindekampen | Dansk: ”Dansk og historie”s.139-140 Historie: ”Dansk og historie”s.129-132ned + 144-146 + tekst s.151-152. | Dansk lektion 5+6: Fire grupper forbereder på baggrund af stoffet om sædelighedsfejden + supplerende selvvalgt stof et rollespil (se Opgave, ”Dansk og historie”s.140) Historie lektion 5+6: tre grupper danner som hhv Venstre, Højre og Socialdemokratiet et debatforum der diskuterer og vurderer Louis Pios artikel med fokus på, om den er revolutionær og farlig. |
Brud og/eller kontinuitet? Overblik over historiske og litteraturhistoriske udviklingslinjer | ”Dansk og historie” Kap 2, 3, 4, 5, 6, 8, 9: de enkelte kapitlers a) indledende billeder b) indledende ”Oversigter" c) afsluttende ”Sammenfatninger af perioden” | Dansk lektion 7 + 8 og historie lektion 7+ 8: 7 grupper karakteriserer de 7 perioder før og efter 1870-1900 med fokus på brud og kontinuitet i dansk historie og litteraturhistorie. Derefter matrixgrupper og afsluttende klassediskussion, hvor opgaven om periodisering s. 25 (Figur 1.1.) inddrages. |
Metoder i dansk og historie | Muldskud (lektion 3 og 4) samt Pio (lektion 5+6) NB! Behandlet tidligere i forløbet | Lektion 9 i begge fag. Pararbejde. Hvilke redskaber vil du bruge/har du brugt til at analysere de to tekster? Inddrag stoffet side 14-18ned i DHO-bogen og gør rede for forskelle og ligheder i analyse af dansk- og historiefaglige tekster |
Historiebrug | Holger Danske-motivet ca. 1800-1970. ”Dansk og historie” s. 12-14+122+125 + 148+178 | Lektion 10 i begge fag. Dansk (klasseundervisning): analyse af tekst 6.1. med fokus på danskfaglige metoder og fortolkning af Holger Danske-figuren. Historie: Med baggrund i side 12-14 karakteriserer tre grupper brugen af Holger Danske-figuren i de tre perioder. Fælles opsamling og diskussion af brug af historien med perspektivering til andre eksempler, fx Dannebrog (side 15) |
6-timers obl. skrivekursus (Dansk lektion 9-11 og historie lektion 9-11) som udgangspunkt for elevens valg af DHO-opgave | Eksempler på emner: Børns vilkår – børnearbejde: | Materiale, historie og dansk: https://www.emu.dk/modul/de-små-arbejdere-1-–-om-børnearbejde-i-danmark-1873-1918-børn-på-fabrikker-0 + f.eks. Martin Andersen Nexø: Flyvende Sommer |
København: storby og fattigdom: | https://www.emu.dk/modul/danmarks-industrialisering-peder-madsens-gang + af Herman Bang: Stuk (se også billede i ”Dansk og Historie” s. 138) | |
Se flere opgaveemner i ”Dansk og historie”s.149 nederst |
2. Tekst- og materialesamlinger
- Historisk afdeling, Århus Universitet: Danmarkshistorien.dk4
- Nationalmuseet
- Øresundsregionens historie
- Dansk Historisk Fællesforening. Brug søgefunktion eller led under fanebladet ”Temaer”
- Litteraturportalen6
3. Attentatforsøget mod Estrup
Diskussion:
Diskutér hvorfor der i det danske samfund tilsyneladende ikke var og er opbakning til anvendelse af politisk vold som middel til at nå politiske mål.
4. Historiebrug
- Stumfilm om Holger Danske og Burmand, 1909
- Stumfilm om Den lille Hornblæser, 1909
- En helt fra 64, 1910
5. Danmark på Film6. Løbesedler om afstemningen om De vestindiske øer, 1916
7. Figur: Samfundsstruktur - afvikling af standssamfundet og begyndende klassesamfund
