2.7 Augustus: Res Gesta, del III, afsnit 16
Det havde i republikkens tid været en kilde til ustabilitet, at soldater var stærkt afhængige af deres hærførere for at opnå økonomisk gevinst og materiel sikkerhed. Det fristede jævnligt ambitiøse generaler til at bruge loyale tropper til at opnå politisk indflydelse. Det gjaldt for eksempel Julius Cæsar - og Augustus selv. Augustus søgte med et vist held at løse problemet med det tiltag, som han beskriver i dette uddrag af Res Gesta (se introduktion i bogen).
Pecuniam pro agrís, quós in consulátú meó quárto et posteá consulibus M. Crasso et Cn. Lentulo augure adsignávi militibus, solví múnicipís. Ea summa sestertium circiter sexsiens milliens fuit, quam pró Italicís praedis numeravi, et circiter bis milliens et sescentiens, quod pro agrís próvincialibus solví.
Id primus et solus omnium, qui dedúxerunt colonias militum in Italiá aut in provincís, ad memoriam aetátis meae feci. Et postea Ti. Nerone et Cn. Pisone consulibus, itemque C. Antistio et D. Laelio cos., et C. Calvisio et L. Pasieno consulibus, et L. Lentulo et M. Messalla consulibus, et L. Cánínio et Q. Fabricio cos. militibus, quós eme riteis stipendís in sua municipia deduxi, praemia numerato persolví, quam in rem sestertium quater milliens libenter impendi.
2.8 Tacitus om romersk imperialisme
Bortset fra Josephus (kilde 2.3), der oprindeligt var jødisk oprører, findes der næsten ikke overlevende eksempler på, at rebeller mod den romerske imperiemagt med deres egne ord beskrev mødet med overmagten. Og Josephus skrev vel at mærke, efter at han havde skiftet side og var blevet knyttet til kejserens hof. Til gengæld findes der markante eksempler på, at romere selv forholdt sig kritisk til imperiets fremfærd og tilstand. Den romerske senator, historiker og knivskarpe kritiker Tacitus (se også kilde 2.4) forestillede sig, hvordan nogle af imperiets modstandere så på imperiemagten. Her to berømte citater om den romerske provins Britannien:
Om briterne, der tillagde sig romersk kultur:
“Humanitas vocabatur, cum pars servitutis esset”
Om romernes fremfærd:
“Solitudinem faciunt, pacem appellant”