Kilder om Det Napoleonske Imperium
Nedenfor følger en række kilder, der kan belyse Napolèons felttog i Egypten og fortælle noget om både fransk imperialisme og kulturmødet med en fremmed lokalbefolkning. Den første kilde på fransk, de to resterende på dansk.
Napolèon Bonaparte: Tale til hæren 22. juni 1798
Under sit felttog til Egypten forberedte Napoleon 22. juni 1798 sine soldater på mødet med lokalbefolkningen i Alexandria og drog paralleller til romersk historie og hærføreren, som byen er opkaldt efter.
Soldats! Vous allez entreprendre une conquête dont les effets sur la civilisation et le commerce du monde sont incalculables. Vous porterez à l’Angleterre le coup le plus sûr et le plus sensible, en attendant que vous puissiez lui donner le coup de mort. Les beys mameluks, qui favorisent exclusivement le commerce anglais, qui ont couvert d’avanies nos négociants et tyrannisent les malheureux habitants du Nil, quelques jours après notre arrivée n’existeront plus.
Les peuples avec lesquels nous allons vivre sont mahométans; leur premier article de foi est celui ci: «Il n’y a pas d’autre de Dieu que Dieu et Mahomet est son prophète.»
Ne les contredisez pas; agissez avec eux comme nous avons agi avec les Juifs, avec les Italiens; ayez des égards pour leurs muftis et leurs imams, comme vous en avez eu pour les rabbins et les évêques. Les légions romaines protégeaient toutes les religions. Vous trouverez ici des usages différents de ceux de l’Europe: il faut vous y habituer.
La 1ère ville que nous allons rencontrer a été bâtie par Alexandre. Nous trouverons à chaque pas des souvenirs dignes d’exciter l’émulation des Français.
Napolèon Bonaparte: Tale til egypterne 2. juli 1798
Napolèons felttog i Egypten i 1798 var rettet mod Englands geostrategiske interesser, men blev forklaret med udbredelsen af de revolutionære frihedsideer fra oplysningstiden. I en tale til egypterne præsenterede Napolèon en retfærdiggørelse af kampen mod de regerende såkaldte mamelukker som en blanding af individuelle menneskerettigheder og respekt for den lokale religion (oversat af Anders Hassing).
I Guds, den medfølende og barmhjertiges navn. Der er ingen andre guder en Gud. Han har ingen søn og ingen hjælpere.
(...)
Egyptere: Vore fjender vil fortælle jer, at jeg er kommet for at tilintetgøre jeres religion. Tro dem ikke. Fortæl dem, at jeg er kommet for at give jer jeres rettigheder tilbage, straffe jeres udbyttere og fremme den sande tilbedelse af Muhammed. Sig til dem, at jeg mere end mamelukkerne værdsætter Gud, Hans Profet og Koranen. Sig til dem, at alle mænd er lige for Gud; at visdom, talent og dyd alene er det, der gør dem forskellige. Og hvilke dyder er det, der berettiger mamelukkerne til at kræve alle livets fordele til sig selv? Hvis Egypten er deres gård, så lad dem vise det ejerbrev, som Gud har givet dem. Ser vi et fornemt gods? Så tilhører det mamelukkerne. Ser vi en smuk slave, en fin hest eller et godt hus? Alt tilhører mamelukkerne. Men Gud er retfærdig og nådig, og han har erklæret, at mamelukkernes imperium skal gå under. Trefoldigt lykkelige er de, der slutter sig til os; de skal belønnes med formue og rang. Lykkelige er de neutrale; de vil have tid til at lære os at kende og vil med tiden slutte sig til os. Men ve, trefoldigt ve de der slutter sig til mamelukkerne og kæmper imod os! For dem er der intet håb; de vil gå til grunde.
Abd al-Rahman al-Jabarti: Franskmændene er materialister
Den egyptiske skriftkloge Abd al-Rahman al-Jabarti (1753–1825) læste Napolèons tale. Han så også den opvisning i moderne videnskab, som franskmændene prøvede at imponere egypterne med: En Montgolfier-varmluftsballon, som løftede sig fra jorden til publikums store overraskelse og franskmændenes tilfredshed. Den blæste dog hurtigt ud af kurs, og showet endte som en fiasko. al-Jabarti afviste franskmændenes opvisning og universelle værdier i et brev til det egyptiske folk (oversat fra engelsk af Anders Hassing).
Her er en forklaring på de usammenhængende ord og vulgære konstruktioner, som optræder i det elendige brev [Napolèons tale].
Hans erklæring: "I Guds, den barmhjertige og medfølendes navn ... etc." Ved at nævne disse fraser antyder franskmændene at være enige med de tre religioner [jødedommen, kristendommen og islam], men samtidig er de ikke enige med nogen af dem eller med nogen religion overhovedet.
(...)
De følger denne regel: Høj som lav, mand og kvinde er alle lige. Nogle gange bryder de reglen, når det passer deres indskydelser eller måde at tænke på. Deres kvinder dækker sig ikke til og har ingen beskedenhed. Når som helst en franskmand skal tilfredsstille sine naturlige behov, så gør han det hvor end han befinder sig, selv i fuld offentlighed.
(...)
Man indser, at de er materialister, som afviser alle Guds egenskaber. Den lære, de følger, består i at sætte menneskers fornuft og indskydelser over alt andet.
