Film
Antallet af dokumentarer, spillefilm og serier om Anden Verdenskrig kender næsten ingen grænser. Her er et par forslag, der knytter sig til kapitlets tema:
"Gå og se" er en sovjetisk spillefilm om kampene ved Østfronten indspillet i 1985. Den skildrer meget overbevisende - og gruopvækkende - krigens rædsler set fra en børnepartisans synsvinkel. Fås på DVD eller kan findes på Youtube.
Den tyske serie "Vore mødre, vore fædre" skildrer fem venners skæbne under Anden Verdenskrig. Det er på den måde en skildring af krigsgenerationen, som blandt andet også sætter fokus på enkeltpersoners deltagelse i forbrydelserne på Østfronten og spørgsmålet om skyld.