Forslag til opgaver der går på tværs af bogen:
Opgave: Grænselandet
- 1. Hvordan udvikler grænselandet sig igennem perioden og hvilken betydning har det for sørøveriets udvikling?
- 2. Læs kilde 1a og besvar følgende:
- 2a. Hvad er det for en bevægelse som grænselandet har været igennem? Stemmer Thorups udlægning overens med jeres egen redegørelse for grænselandets udvikling?
- 2b. Hvilken rolle spiller globaliseringen ifølge Thorup i denne bevægelse?
- 2c. Har han ret i sin vurdering?
Opgave: Push-pull faktorer
- 1. Undersøg, hvad push og pull faktorer er.
- 2. Diskutér undervejs i arbejdet med bogen, hvilke push og/eller pull-faktorer der gør sig gældende for sørøverne i forhold til at vælge et liv som sørøver.
Opgave: Sociale banditter
- Udvælg en elev hver gang I støder på en ny sørøver, som skal skrive en A4-sides biografi om sørøveren ud fra selvvalgte kilder. I biografien skal sørøveren også diskuteres ud fra Hobsbawms teori om sociale banditter. Print siderne og hæng dem løbende op i klassen.
Opgave: Staten og sørøverne
- Udfyld tabellen løbende, efterhånden som I arbejder jer igennem bogen.
Periode | Staten | Sørøveri i perioden | Sørøveriets tilknytning til staten og det etablerede samfund |
---|---|---|---|
Hvor langt er staten i forhold til at konsolidere sig og opnå voldsmonopol? | Hvad findes der af sørøveri i Den Nye Verden i perioden? Hvor kommer de fra? Hvordan opererer de? | ||
Ca. 1500-1550 | |||
Ca. 1550-1600 | |||
Ca. 1600-1650 | |||
Ca. 1650-1700 | |||
Ca. 1700-1730 |