Forlaget Columbus

Vejen til folkedrab

FORLØB: Vejen til folkedrab

Undervisningsforløbet er tilrettelagt med udgangspunkt i bogen »Vejen til folkedrab« og berammet til 13-16 moduler á 90 minutter.

Forløbsbeskrivelse:
Undervisningsforløbet »Vejen til folkedrab« tager afsæt i Gregory Stantons teori om folkedrabets ti stadier, og eleverne undersøger Holocaust som historisk case. Teorien om de ti stadier bryder den historiske udvikling op i faser, hvilket giver eleverne kendskab til de mekanismer og dynamikker, der kendetegner såvel Holocaust som andre af historiens folkedrab. Undervejs i forløbet arbejder eleverne med FNs Folkedrabskonvention og gør nedslag i emner som propaganda, antijødisk lovgivning, Krystalnatten, ghettoer, Einsatzgrupper, Wannseekonferencen og udryddelseslejrene. Sidst i forløbet arbejder eleverne med Holocaust-benægtelse og konspirationsteorier og skærper derigennem deres forståelse af sammenhængen mellem det historieskabte og historieskabende. I forløbet anvendes en række historiefaglige metoder, herunder kildeanalyse, årsagsforklaringer, historiesyn samt historiske problemstillinger. Som afslutning på forløbet sætter elevernes deres viden i perspektiv til andre af historiens folkedrab og styrker derigennem deres viden om folkedrab i et bredere perspektiv og i relation til deres egen tid.
Gennem forløbet opnår eleverne faglig fordybelse, viden og kundskaber om følgende kernestofområder:

  • Holocaust og andre folkedrab
  • Hovedlinjer i Europas historie
  • Forskellige styreformer og samfundsorganiseringer
  • Demokrati og menneskerettigheder i globalt perspektiv
  • Politiske ideologier, herunder ideologiernes kamp i det 20. århundrede
  • Historiebrug og -formidling
  • Historiefaglige teorier og metoder

Undervisningsmaterialer:

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)