Forlaget Columbus

Vejen til folkedrab

OPGAVE 1: FOTOGRAFIER FRA HOLOCAUST

I denne opgave skal du forholde dig til billedmateriale fra Holocaust og til fotos som historisk kildemateriale.

Baggrund

Holocaust er historiens mest veldokumenterede folkedrab, og fotografier udgør sammen med dokumenter og vidnesbyrd en væsentlig del af kildematerialet. Under Holocaust tog gerningsmænd, ofre og helt almindelige mennesker billeder af forbrydelser, som de var vidner til. Fotografier er en særlig kildetype, fordi de kan fastfryse en situation og dermed give nutiden et kig ind i fortidens begivenheder og hændelser. Men billeder er også meget forskellige, og de kan være taget med mange forskellige formål. Nogle fotos er taget i private sammenhænge, andre i officielle. Nogle fotografier gengiver tilfældige øjeblikke, mens andre er taget til propagandaformål. Nogle fotos viser autentiske situationer, og andre er iscenesat. Når historikerne bruger billeder til at fortælle noget om fortiden, må de under­søge fotografiets kildeværdi ved hjælp af en billedanalyse. En billedanalyse ser både på fotografiets ophavssituation, motiv og beretning.

Opgave

  1. Besøg United States Holocaust Memorial Museums webside og find flere oplysninger om fotografiet af de nøgne kvinder og børn, som indleder kapitel 1. Søg på “Women of Mizocz” på websidens søgefunktion.
  2. Hvilke oplysninger kan du finde om fotografiet og om den situation, der bliver afbildet? Se også de øvrige fotos i serien.
  3. Brug skemaet nedenfor til at lave en billedanalyse af introfotoet til kapitel 1.

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)