Kapitel 18: Forestillinger om Afrika
Arbejdsspørgsmål
Redegørelsesspørgsmål
- Hvilke faktorer er med til at danne vores forestillinger om Afrika?
- Hvilke faktorer kan være med til at ændre vores forestillinger?
- Lav en oversigt og tidslinje over, hvordan vores syn på Afrika og afrikanerne har ændret sig over tid samt hovedgrundene til dette.
Undersøgelsesspørgsmål
- Se den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie foredrag om ”det farlige ved den ensidige historie” (the danger of a single story) via Ted Talks på youtube. Find eksempler på den ensidige historie og diskuter, hvad man kan gøre for at undgå disse.
- Analyser teksten i kapitlet fra Karen Blixens ”Den afrikanske farm” for ord og betydninger, der kan være udtryk for et racistisk menneskesyn.
- Diskuter hvorvidt Karen Blixen var racistisk. Få inspiration fra artiklen - Litteraturforsker: »Selvfølgelig var Blixen racist«.
- Se filmen ”Guldkysten” og beskriv det syn på afrikanere, der vises i filmen.
- Find nyheder om Afrika i en dansk avis over en periode på et par uger. Diskuter hvilket billede nyhederne giver af Afrika og afrikanerne.
- Ved Danmarks-indsamlingen i TV/DR1 fredag d. 8. februar 2013 blev der indsamlet 77 mio. kroner. Da beløbet blev annonceret, udbrød den kvindelige vært glædesstrålende: "Vi har reddet Afrika". Diskuter dette udsagn ved at bruge information fra kapitel 17 og 18.
Links
- Prøv at besøge Zahra Qorane Omar’s Facebook side. Hun er fra Somalia og forsøger at give et andet billede af sit land end det man ser i massmedierne.