Kapitel 6: Danmark og slavehandelen
Arbejdsspørgsmål
Undersøgelsesspørgsmål
- 1. Flere nutidige økonomer og historikere har beregnet, at selskaberne, der investerede i slavehandelen, sjældent fik overskud (se f.eks. Kåre Lauring: Og slaverne dansede og holdt sig lystige, side 330-333). Alligevel fortsatte handelen med slaver. Undersøg årsagerne hertil?
- 2. Selv om selskaberne ikke fik overskud, kunne andre jo godt have fået noget ud af det. Undersøg hvordan slavehandelen kom andre i Danmark til gode? Du kan inddrage forskellige konsekvenser for eksempel mht. beskæftigelse, handel, forbrugspriser, adgang til forskellige varer; og konsekvenser for institutioner og grupper som banker, rederier, skibsbesætninger, arbejdere, forbrugere, osv.
- 3. Undersøg skildringen af dansk slavehandel, dansk slaveri og dens vigtige personer i dansk film. Se for eksempel film som ’Guldkysten’ (2015) og ’Peter Von Scholten’ (1987). Find også på nettet anmeldelser eller omtaler af filmene. Undersøg temaer som:
- Hvordan bliver årsagerne til slaveriet beskrevet?
- Hvordan bliver danskerne beskrevet i forhold til andre nationaliteter?
- Hvordan bliver afrikanerne/slaverne portrætteret? Hvad siger de fx i løbet af filmen?
- Hvem viser initiativ til at søge at forandre forholdene?
Diskussionsspørgsmål
- 1. Skal Danmark sige undskyld for sin deltagelse i slavehandelen og slaveriet? Til hvem og hvorfor?
- 2. Diskutér for og imod. Arbejd fx i grupper og hav forskellige roller (fx dansk regering, regering/indbygger i Afrika, politiker/indbygger i Vestindien). Find evt. inspiration i følgende links:
- Danmark bør sige undskyld for slaveri | Kristeligt Dagblad (27/8-12)
- Danmark skal undskylde for slavehandel | Berlingske (10/11-13)
- En dansk undskyldning til De Vestindiske Øer? | Den Korte Avis (6/9-01)
- Danmark kan ikke undskylde for slavehandel | Videnskab.dk (11/12-13)
- Undskyldning for slaveri? | Historieblog (17/12-13)