Global politik

Velkommen til hjemmesiden for 4. udgave af Global politik.

Siden udgivelsen af 3. udgave i 2015 er den internationale politik i flere henseender drejet i nye og − i vid udstrækning − overraskende retninger. Det gælder navnlig hvad angår USA's rolle i verden efter Donald Trumps indsættelse som præsident i 2017. En kontinuitet i amerikansk udenrigspolitik siden 2.Verdenskrig er hermed blevet brudt, og det er et stort spørgsmål om valget i 2020 vil føre til afgørende ændringer heri. De nye vilkår og USA's fortsatte status som verdens ledende magt har sat spørgsmåltegn ved mange konstanter i den internationale politik: de fleste europæiske staters, herunder Danmarks, fasttømrede alliance med USA; et forholdsvist forudsigeligt og forhandlingspræget forhold mellem verdens to giganter, USA og Kina, bygget på en erkendelse af gensidig afhængighed; en udvikling mod øget 'global governance' i form af villighed og evne til at indgå store internationale aftaler om især klima, atomoprustning og international handel. Hertil kommer at den vælgerbevægelse der har udløst magtskiftet i USA også har sine paralleller i Europa i form af en stærk stigning i opbakningen til højrenationale partier og bevægelser. Og dermed øget modstand mod at indgå i et forpligtende samarbejde om løsning af fælles problemer.

Det er på denne baggrund at 4. udgave af Global politik indledes med et nyt og stærkt udvidet kapitel 1, hvor overordnede udviklingstendenser i den internationale politik præsenteres, og hvor der rettes fokus på den kamp om indholdet i en ny verdensorden der synes godt i gang. I en skrabet gennemgang vil det stadig være muligt at koncentrere undervisningen om del 1, dvs. kapitlerne 2-4 + 8 (knap 120 af bogens sider). I en udvidet gennemgang vil dele af kapitlerne i del 2 kunne trækkes ind. Men jeg har her på hjemmesiden med spørgsmålene til kap.1 lagt op til at centrale begreber og sammenhænge fra bogen kan inddrages undervejs ved arbejdet med kapitlet. Hermed vil kapitel 1 forhåbentlig kunne fungere som en appetitlig og inspirerende indgang til beskæftigelsen med de aktuelle internationale problemstillinger – uden at overflødiggøre den videre læsning. 

Udover kapitel 1 er alle kapitler på forskellig måde fornyet og opdateret, hvilket betyder at det vil være vanskeligt at anvende den nye udgave sammen med den gamle. Dog er der afsnit der stort set går igen. Det gælder navnlig gennemgangen af hovedteorierne og af dansk udenrigspolitik. Det fremgår af forordet i hvilke kapitler der især er sket fornyelser.

Opgaverne til kapitel 1 er lagt ind på hjemmesiden kort efter bogens udgivelse d. 11.11.2019. Opgaver til de øvrige kapitler vil løbende blive lagt ind så snart de er færdige. Jeg har ligesom tidligere bestræbt mig på at undgå rene repetitions- og tjek-spørgsmål. De overlades trygt til læreren! Nogle af spørgsmålene vil nok primært være henvendt til de dygtigere elever, men det overlades også til  underviseren at udvælge de opgaver som den enkelte − ud fra ambitionsniveauet i undervisningen −  finder egnet. Der er ikke lavet nogen systematisk opdeling svarende til de opgavetyper der opereres med i fagets skriftlige dimension. Men det vil sikkert være en let sag her på hjemmesiden at finde opgaver og materiale der kan bruges i forbindelse med træning af opgavetyperne. Ved udarbejdelse af opgaver til de senere kapitler vil der blive lagt op til arbejde med metodespørgsmål der især er relevante inden for International Politik. En tekst der generelt diskuterer nogle grundlæggende metodespørgsmål i faget er tilgængelig samtidig med opgaverne til kapitel 1. 

Til slut en enkelt bemærkning til teoristoffet. For ikke at gøre denne del sværere tilgængelig end højst nødvendigt har jeg valgt fortsat at koncentrere gennemgangen om to hovedteorier, realisme og idealisme; og med en mulighed for at uddybe forståelsen fra præsentationen i kapitel 2 med en mere historisk præget gennemgang i kapitel 6. Konstruktivisme må nøjes med omtale i et par bokse. Denne todeling af indgangen til at arbejde med teori vil også afspejle sig i hjemmesidens opgaver med et teoretisk sigte. Efter moden overvejelse er betegnelsen 'idealisme' endvidere blevet fastholdt, hvorved terminologien afviger fra den gængse på universiteterne. Men den forvirring det måtte give anledning til hos en lille minoritet af kommende studerende, skønnes ikke at kunne måle sig med den forvirring brugen af 'liberalisme' vil medføre i den daglige undervisning. 'Idealisme' er desuden en korrekt betegnelse når hovedmodsætningen i studiet af IP anskues i et historisk perspektiv.  
    
Held og lykke med den nye udgave,
Hans Branner (hans.branner@gmail.com)