Global politik

INTRODUKTION: EN VERDEN I OPBRUD

Er verden blevet mere kaotisk?: Figur 1.1, s.12

1. Gennemgå alle markeringerne på figurens tidsakse og forklar med få ord indholdet i de enkelte begivenheder. Brug evt. oplysninger fra Wikipedia og supplér med brug af bogens indholdsfortegnelse (for 2014 se 'Ukraine-konflikten') og indeks.
2. Overvej ud fra det du har kunnet læse dig til, i hvor høj grad de anførte begivenheder har været uventede og er kommet bag på beslutningstagere.
3. Er det rimeligt at konkludere at verden i det 21.århundrede kan siges at være blevet stadig mere kaotisk? Diskutér herunder kurvens forløb og om den tegner et retvisende billede af udviklingen.
4. Forklar ved hjælp af figurteksten begreberne i den nederste figur. Overvej om det er muligt at kæde de to figurer sammen, således at skiftet i polaritet kan være med til at forklare kurvens forløb i den øverste figur.

Den vestlige verdens svækkelse: Fig.1.2, s.14

1. Hvilke konklusioner kan udledes af den udvikling der fremgår af figuren?
2. Illustrér udviklingen ved hjælp af et søjlediagram, evt. ved at parre landene to og to.
3. Tallene er baseret på en ekstrapolation af de væksttendenser der var gældende i 2016. Nuancér forudsigelserne og sammenligningen af USA's og Kinas økonomiske styrke ved at inddrage boksen s.132, 1.sp. om økonomi. Supplér evt. ved at læse afsnittet om Kina s.142-45.
4. Brug brødteksten til at give et overordnet historisk billede af i hvilken udstrækning Vesten har domineret verden – økonomisk og politisk. Inddrag fig. 2.6, s.50.
5. Diskutér om Vestens svækkelse bør anskues positivt eller negativt.

Grænser mellem stater: Fig.1.3, s.15

1. Hvordan oplever du selv at grænsernes betydning har ændret sig? Giv eksempler fra dagligdagen og nyhedsstrømmen.
2. Forklar forskellen mellem de blå og de røde pile i figuren. Redegør for årsagerne til at de røde forbindelser har fået stadig større betydning.
3. Hvilke fordele og hvilke ulemper er der forbundet med at statsgrænserne er blevet mere gennemhullede? Prøv at opdele mellem fordele/ulemper for individet, stater og den internationale politik − og inddrag billedet s.16.
4. Læs artiklerne "Jerntæppet faldt, men nu bygger vi grænsehegn som aldrig før", Politiken 4.2.2018 og "Inger Støjberg forudser flere grænsehegn i Europa med pigtråd mod migranter", Jyllands Posten, 3.2.2019. Artiklerne kan findes på Infomedia. Diskutér om flere grænsehegn og grænsemure er en god løsning på verdens flygtninge- og migrantproblemer.

Historien og fremskridtstroen: Fig.1.4, s.17

1. Læs teksten frem til s.18, 2.spalte, sidste afsnit og vend derefter tilbage til figur 1.4. Gengiv med egne ord hvilke forhold der i de første 4 perioder var med til at bestemme graden af fremskridtstro. Uddyb evt. ved hjælp af din grundbog i historie.
2. Overvej om det er muligt og relevant at karakterisere en hel periode på den angivne måde. Diskutér herunder hvad man bør lægge i begrebet 'fremskridt'.

Fremskridtstroen i dag: Tekst og figurer s.19-21

1. Find landeresultaterne for undersøgelsen omtalt s.19, 1.spalte om økonomiske forventninger til fremtiden: www.pewresearch.org/global/2018/09/18/expectations-for-the-future/. Undersøg om det er muligt at finde et mønster i resultaterne. Inddrag generationsforskelle, partitilhørsforhold og landenes udviklingstrin. Brug hertil også den engelske tekst. Hvilke forklaringer kan gives på forskellene?
2. Der skelnes s.19-21 mellem 5 årsager til den faldende fremskridtstro (den 4., politisk uro, er ved en fejl ikke angivet som punkt). Lav en figur med alle 5 markeret i kasser. Tegn pile og medfølgende tekst for at angive sammenhænge mellem de 5 årsager.
3. Forklar med egne ord og med brug af opstillingen i fig.15 hvordan globaliseringen kan siges at have været medvirkende til den faldende fremskridtstro. Uddyb evt. spørgsmålet om globaliseringens betydning for graden af ulighed i verden ved hjælp af s.122-24 i kapitel 4.
4. Demokratierne er på tilbagetog: • Se fig.6.12, s.185 til belysning af udviklingen siden 2008. Uddyb med artiklen "Demokratiets grundlæggende dogmer er under belejring", Berlingske, 16.1.2018. • Udviklingen kan ses i et længere historisk forløb, hvor man taler om tre demokratibølger, se Google billeder / wawes of democracy (brug figuren fra Wikimedia Commons). Prøv at sætte landenavne på de tre bølger. Jf. også fig.6.12, s.185 for perioden efter 1988. • Overvej om det er rimeligt at kæde fremskridtstroen sammen med demokratiudviklingen.
5. Klimatrussel og atomkrigstrussel. For mange mennesker er fremskridtstroen først og fremmest påvirket af de truende klimaforandringer. For en tidligere generation havde atomkrigstruslen en tilsvarende betydning. Sammenlign de to truslers betydning for fremskridtstroen − hvilke forskelle og hvilke lighedspunkter er der? Inddrag kap.7, s.217-20.
6. Dommedagsuret. Følg henvisningen (Wikipedia, eng. udgave: doomsday clock) og find begrundelserne for kurvens bevægelse i de sidste 10 år. Giver uret et godt billede af hvor meget vi skal frygte fremtiden?

Begrebet 'verdensorden': Fig.1.8, s.23

1. At tale om 'orden' når man beskæftiger sig med den internationale politik, kan være misvisende. Se figur 2.1, s.41 og den tilhørende tekst om forskellen mellem det nationale og det internationale samfund.
2. I figur 1.8 forstås 'verdensorden' på to forskellige måder. Forklar.
3. De foregående sider har først og fremmest handlet om orden i snæver forstand. Hvilke forhold er med til at nedbryde denne orden? De næste sider handler mest om orden i bredere forstand. Overvej allerede nu hvordan den hidtidige orden i bred forstand er truet.

Elementer i LMVO – uddybning: Fig.1.9, s.24

1. Lav din egen kopi af figuren med en spalte til venstre (forspalte) så der fremkommer en slags skema. Skriv øverst i forspalten: 'eksempler/forklaringer' − og udfyld med tekst under hvert af de tre ben.
2. Skriv derefter som andet punkt i forspalten: 'trusler mod elementerne', og brug oplysninger fra første del af kapitlet til at udfylde med tekst under de tre ben.

To præsidenter − Trump og Xi: Billede s.25

1. Hvordan kan man i dag karakterisere forholdet mellem de to giganter i verden, USA og Kina? Besvar spørgsmålet ud fra hvad du mener at vide, og hvad der kan udledes af billedet mellem de to præsidenter.
2. Giv en foreløbig besvarelse af de spørgsmål der fremgår af billedteksten. En fyldigere besvarelse kan ske ved inddrage dele af afsnittene om USA og Kina i kapitel 5.

Overlever LMVO? Tekst og figur s.25-28

1. Teksten gennemgår tre styrkepositioner ved LMVO. Giv dit eget kortfattede referat af hvori de består.
2. Uddyb styrkepositionerne ved at inddrage boksteksten s.132-33 og afsnittet om USA og det internationale system s.135-37.
3. Angiv nogle indvendinger mod de tre styrkepositioners fortsatte betydning. Besvar herunder: • Har den militære magt mistet noget af sin betydning? (jf. s.43-46) • Hvordan har synet på USA's anseelse i verden udviklet sig siden præsidentskiftet i 2017? (se www.pewresearch.org, søg under 'US Global Image and anti-Americanism'). • Er internationale institutioner blevet styrket eller svækket i de senere år? Diskutér EU's situation. Om WTO se s.226.
4. Læs omtalen i kapitel 6 og 7 af de institutioner der omtales i boksen s.28. • I hvilken udstrækning er disse institutioner med til at underbygge LMVO? Inddrag evt. figur 7.9 og figurteksten. • Overvej hvorfor det er så svært at reformere institutionerne.
5. Hent artiklen "Den liberale verdensorden er i krise" af Jakob Kromann, Jyllands Postens kronik 3.3.2017 (tegningen s.129 blev bragt som illustration). Diskutér med udgangspunkt i artiklen i hvor høj grad Kinas voksende styrke udgør en trussel mod LMVO. Inddrag synspunkter fra den amerikanske IP forsker John Ikenberry, se videoen "Ikenberry: China & the Liberal Order" (YouTube, 3.09 min.).

NAVO − fremkomsten af en ny, alternativ verdensorden: s.28-35

1. Læs hele afsnittet om scenarie 2: NAVO. Fremstillingen i afsnittet er todelt: Først en diskussion af en ny verdensorden i snæver forstand, derefter diskussion af en ny verdensorden i bred forstand (jf. s.30, 2.spalte). Forklar hvori denne opdeling består.
2. Gennemgå de tre anførte grunde til at Kinas opstigen bør anskues anderledes end tidligere historiske eksempler på stormagters opstigen eller trusler mod en eksisterende verdensorden.
3. Hvilke indvendinger kan rettes mod de tre grunde i forrige spørgsmål? Inddrag figur 1.12, s.30 og find forskellige tolkninger af BRI på nettet. F.eks. "Kina bygger sig til ny vækst og dominans", Berlingske 26.1.2018. Om Kinas militære ekspansion se "USA's dominans er truet", Jyllands Posten 20.8.2019. Se også kapitel 5, boks s.132-33.
4. Bliver verden mere nationalistisk? • På tegningen s.33 er afbilledet tre nuværende (2020) og én fhv. statsleder. Forklar hvilken rolle tegneren har givet dem i forsøget på at karakterisere i hvilken retning verdensordenen bevæger sig. • På hvilken måde supplerer den udvikling der fremgår af figuren 1.13, s.34, budskabet fra tegningen s.33? • Gå ind på siden www.populismindex.com og find det interaktive Europakort. Lav et skema der viser de populistiske partiers styrke i udvalgte lande og deres politiske rolle. • Diskutér om populistiske partiers og bevægelsers øgede styrke er med til at indvarsle en ny verdensorden. Om populisme som begreb se "Politik-bogen", s.73-76 og "Det politiske Europa", s.142-47.

Neoliberalisme og global governance: Fig.1.11, s.29

1. Læs følgende tekster for at udvide forståelsen af de to begreber: 1) www.samfundsfag.dk/begreber/neoliberalisme (IP), 2) https://visionofearth.org: søg What is global governance?, 2.7.2018.
2. Forklar de lodrette to pile under klammerne. Hvilke forhold kan forklare sammenhængen mellem henholdsvis neoliberalisme og global governance og de konsekvenser der er opregnet i de nederste kasser? Overvej i hvor høj grad sammenhængene er éntydige?
3. Diskutér på tilsvarende måde de sammenhænge der er angivet med den vandrette pil mellem de to nederste kasser.
4. Hvor nødvendigt, og hvor realistisk er det at verden bevæger sig mod mere global governance? Inddrag boksen s.32.

Hvilken verdensorden bør man foretrække?: Figur 1.14, s.35

1. Angiv ud fra skemaet hvilke forhold du mener man bør lægge vægt på ved vurderingen af hvilken verdensorden der bør foretrækkes. Brug især pkt. 1,3 og 4 i forspalten.
2. Overvej hvilken verdensorden der vil være den mest ideelle, og diskutér mulighederne for dens realisering. Inddrag evt. afsnittet om FN: kap.6, s.191-202; brug især de 4 punkter til sidst s.199-202.

Forskellen mellem Historie og International Politik: Fig.1.15, s.37

1. Hvori består det generelle i de tre spørgsmål som figuren opregner under IP?
2. Prøv at formulere et fjerde spørgsmål.
3. Diskutér hvor stor forskellen er mellem de to fag, historie og International Politik, ud fra spørgsmålene i figuren. Burde overlapningen mellem de to ellipser være større?

Sammenhænge mellem bogens hovedbegreber: Fig.1.16, s.38

1. Forklar med egne ord ud fra figurteksten hvordan de tre dobbeltpile i trekantens sider skal forstås.
2. Angiv andre sammenhænge der kan illustrere forbindelsen mellem de tre begreber.