Forlaget Columbus

Global politik

Figurer og tabeller

1.1 Forholdet mellem Historie og International Politik
1.2 Tre syn på verden 1
1.2 Tre syn på verden 2
1.2 Tre syn på verden 3
1.3 Sammenhængen mellem bogens nøglebegreber
2.2 Tre modeller for verdensordenen
2.3 Fysisk magt og konflikters udfald - mellemkommende variable
2.4 Magtens mange former
2.5 Fra hård til blød magt
2.6 Stormagters andel af verdens BNP siden år 1000
2.7 Økonomiske vækstprojektioner - USA, Kina og Indien
2.8 Fire lag i det statslige magthierarki
2.9 USA som centrum for verdensordenen
2.10 Staternes rolle som eneaktører undergraves
2.11 Magtstrukturens tre scener
2.13 Realisme og idealisme: Kan anarkiet overvindes?
3.1 Antallet af væbnede konflikter i verden 1946-2014 fordelt på konflikttyper
3.2 Former for vold
3.3 Fredsudviklingen 2008-2013
3.4 Voldelige konflikter 2014
3.5 Fredsudviklingen i fremtiden - optimisme eller pessimisme?
3.6 Hovedtrusler mod sikkerheden i Europa i de sidste 100 år
3.8 Skrøbelige stater som årsag til sikkerhedstrusler
3.10 Dommedagsklokken - antal minutter til midnat 1947-2015
3.11 EU og samfundsmæssige sikkerhedstrusler
3.12 EU-landenes afhængighed af russisk gasimport - en trussel mod sikkerheden?
3.13 Kollektiv sikkerhed og magtbalance
3.14 Europæiske medlemslande af NATO siden 1949
3.15 EU's tre sikkerhedsfunktioner
3.16 Regionale sikkerhedsorganisationer i Europa
4.1 Antal internetbrugere i verden fordelt på udviklingslande og udviklede lande, 2005-2014
4.2 Hvordan påvirker globaliseringen den internationale politik?
4.3 Globaliseringsprocessen i International Politik
4.4 Globaliseringsindeks - hele verden
4.5 Finanskrisen som eksempel på økonomisk globalisering
4.6 Globaliseringens dimensioner og deres sammenhæng
4.7 Forskellige opfattelser af globaliseringen
4.8 Opfyldelsen af FN’s millennium-mål, 2014
4.9 Global fattigdomsreduktion 1981-2011
4.10 Udviklingen i indkomstfordelingen i Kina 2002-2007
4.11 Udviklingen i den globale velstandsfordeling 2010-20
4.12 Forklaringer på global ulighed
4.13 Udviklingsbegrebet - to modsatte opfattelser
5.1 Tre syn på USA's fremtidige magtposition i verden
5.2 Amerikanske partier og de udenrigspolitiske traditioner
5.3 Holdninger til det økonomiske styrkeforhold mellem USA og Kina
5.4 Magtfordelingen i verden: Tre historiske skift
5.5 Kina BNP og eksport i faste priser 1990-2012. Indekstal, 1990=100
5.6 Produktionssektorers andel af BNP i Kina 1983 og 2013
5.7 Bestemmende faktorer bag Kinas udenrispolitik
5.8 Kina og dets naboer
5.9 Kinas militære udgifter 1989-2012
5.10 Størrelsen af russiske mindretal i tidligere sovjetrepublikker
5.11 USA's rolle i det asiatiske stormagtsspil
5.12 Brydes polaritetsmønsteret?
5.13 Hovedsynspunkt i non-polaritetstankegangen
6.1 Ukraine-konfliktens udvikling 2013-2015
6.2 Opdelingen af Ukraine i etniske zoner
6.3 Vestens og Ruslands modsatte syn på Ukraine-konflikten
6.4 Israel og dets naboer
6.5 Magtbalancen mellem shia- og sunni-stater i Mellemøsten
6.6 Konflikteskalation
6.7 Årsager til det demokratiske underskud i Mellemøsten
6.8 De seks oprindelige EU-lande - indfører det overstatslige samarbejde
6.9 Den Kantiske trekant
6.10 Historiens op- og nedture - den idealistiske tolkning
6.11 Verdenshistoriens lange cykliske bevægelser
6.12 Forholdet mellem USA og Kina - hvad bestemmer udviklingen?
6.13 FN's opbygning og kompetence
6.15 FN som arena og som aktør
6.16 FN's fredsbevarende operationer 2015
6.17 Normdannelse vedrørende humanitære interventioner efter 1945
7.1 Multinationalisering og multiidentifikation
7.2 Tre syn på globaliseringens betydning for statssystemets fremtid
7.3 Stærke og svage stater/magter
7.4 Verdens stater efter graden af svaghed, 2015
7.5 Den globale opvarmning og dens afledte effekter
7.6 Udviklingen i CO2-udledning fra verdens største udledere, 1960-2013
7.7 Ikke-statslige aktørers indflydelse under klimaforhandlingerne COP 17/18
7.8 Vigtige fora for det verdensøkonomiske samarbejde
7.9 Befolkningstallet i Europa og Afrika 1950-2100. FN prognose
7.10 Forbindelser mellem 8 civilisationer
8.1a Fragmenteret og integreret Europa
8.1b Fragmenteret og integreret Europa
8.2 Fordeling af asylansøgere i EU 2014
8.3 EU og Danmarks handlemuligheder
8.4 Udenrigspolitiske målsætninger inden for tre politikområder
8.5 Staters udenrigspolitiske muligheder
8.6 Model over udenrigspolitiske adfærdsformer
8.7 Model af en sikkerhedspolitisk beslutningsproces
8.8 Dansk krigsdeltagelse efter den Kolde Krig
8.10 Aktivismebegrebet - hovedindhold og midler
8.11 Danske partiers placering mellem hård og blød aktivisme
8.9 Dualismen som udenrigspolitisk tradition i Danmark
8.12 Rige landes statslige udviklingsbistand 2013
  • 1.1 Forholdet mellem Historie og International Politik
  • 1.2 Tre syn på verden 1
  • 1.2 Tre syn på verden 2
  • 1.2 Tre syn på verden 3
  • 1.3 Sammenhængen mellem bogens nøglebegreber
  • 2.2 Tre modeller for verdensordenen
  • 2.3 Fysisk magt og konflikters udfald - mellemkommende variable
  • 2.4 Magtens mange former
  • 2.5 Fra hård til blød magt
  • 2.6 Stormagters andel af verdens BNP siden år 1000
  • 2.7 Økonomiske vækstprojektioner - USA, Kina og Indien
  • 2.8 Fire lag i det statslige magthierarki
  • 2.9 USA som centrum for verdensordenen
  • 2.10 Staternes rolle som eneaktører undergraves
  • 2.11 Magtstrukturens tre scener
  • 2.13 Realisme og idealisme: Kan anarkiet overvindes?
  • 3.1 Antallet af væbnede konflikter i verden 1946-2014 fordelt på konflikttyper
  • 3.2 Former for vold
  • 3.3 Fredsudviklingen 2008-2013
  • 3.4 Voldelige konflikter 2014
  • 3.5 Fredsudviklingen i fremtiden - optimisme eller pessimisme?
  • 3.6 Hovedtrusler mod sikkerheden i Europa i de sidste 100 år
  • 3.8 Skrøbelige stater som årsag til sikkerhedstrusler
  • 3.10 Dommedagsklokken - antal minutter til midnat 1947-2015
  • 3.11 EU og samfundsmæssige sikkerhedstrusler
  • 3.12 EU-landenes afhængighed af russisk gasimport - en trussel mod sikkerheden?
  • 3.13 Kollektiv sikkerhed og magtbalance
  • 3.14 Europæiske medlemslande af NATO siden 1949
  • 3.15 EU's tre sikkerhedsfunktioner
  • 3.16 Regionale sikkerhedsorganisationer i Europa
  • 4.1 Antal internetbrugere i verden fordelt på udviklingslande og udviklede lande, 2005-2014
  • 4.2 Hvordan påvirker globaliseringen den internationale politik?
  • 4.3 Globaliseringsprocessen i International Politik
  • 4.4 Globaliseringsindeks - hele verden
  • 4.5 Finanskrisen som eksempel på økonomisk globalisering
  • 4.6 Globaliseringens dimensioner og deres sammenhæng
  • 4.7 Forskellige opfattelser af globaliseringen
  • 4.8 Opfyldelsen af FN’s millennium-mål, 2014
  • 4.9 Global fattigdomsreduktion 1981-2011
  • 4.10 Udviklingen i indkomstfordelingen i Kina 2002-2007
  • 4.11 Udviklingen i den globale velstandsfordeling 2010-20
  • 4.12 Forklaringer på global ulighed
  • 4.13 Udviklingsbegrebet - to modsatte opfattelser
  • 5.1 Tre syn på USA's fremtidige magtposition i verden
  • 5.2 Amerikanske partier og de udenrigspolitiske traditioner
  • 5.3 Holdninger til det økonomiske styrkeforhold mellem USA og Kina
  • 5.4 Magtfordelingen i verden: Tre historiske skift
  • 5.5 Kina BNP og eksport i faste priser 1990-2012. Indekstal, 1990=100
  • 5.6 Produktionssektorers andel af BNP i Kina 1983 og 2013
  • 5.7 Bestemmende faktorer bag Kinas udenrispolitik
  • 5.8 Kina og dets naboer
  • 5.9 Kinas militære udgifter 1989-2012
  • 5.10 Størrelsen af russiske mindretal i tidligere sovjetrepublikker
  • 5.11 USA's rolle i det asiatiske stormagtsspil
  • 5.12 Brydes polaritetsmønsteret?
  • 5.13 Hovedsynspunkt i non-polaritetstankegangen
  • 6.1 Ukraine-konfliktens udvikling 2013-2015
  • 6.2 Opdelingen af Ukraine i etniske zoner
  • 6.3 Vestens og Ruslands modsatte syn på Ukraine-konflikten
  • 6.4 Israel og dets naboer
  • 6.5 Magtbalancen mellem shia- og sunni-stater i Mellemøsten
  • 6.6 Konflikteskalation
  • 6.7 Årsager til det demokratiske underskud i Mellemøsten
  • 6.8 De seks oprindelige EU-lande - indfører det overstatslige samarbejde
  • 6.9 Den Kantiske trekant
  • 6.10 Historiens op- og nedture - den idealistiske tolkning
  • 6.11 Verdenshistoriens lange cykliske bevægelser
  • 6.12 Forholdet mellem USA og Kina - hvad bestemmer udviklingen?
  • 6.13 FN's opbygning og kompetence
  • 6.15 FN som arena og som aktør
  • 6.16 FN's fredsbevarende operationer 2015
  • 6.17 Normdannelse vedrørende humanitære interventioner efter 1945
  • 7.1 Multinationalisering og multiidentifikation
  • 7.2 Tre syn på globaliseringens betydning for statssystemets fremtid
  • 7.3 Stærke og svage stater/magter
  • 7.4 Verdens stater efter graden af svaghed, 2015
  • 7.5 Den globale opvarmning og dens afledte effekter
  • 7.6 Udviklingen i CO2-udledning fra verdens største udledere, 1960-2013
  • 7.7 Ikke-statslige aktørers indflydelse under klimaforhandlingerne COP 17/18
  • 7.8 Vigtige fora for det verdensøkonomiske samarbejde
  • 7.9 Befolkningstallet i Europa og Afrika 1950-2100. FN prognose
  • 7.10 Forbindelser mellem 8 civilisationer
  • 8.1a Fragmenteret og integreret Europa
  • 8.1b Fragmenteret og integreret Europa
  • 8.2 Fordeling af asylansøgere i EU 2014
  • 8.3 EU og Danmarks handlemuligheder
  • 8.4 Udenrigspolitiske målsætninger inden for tre politikområder
  • 8.5 Staters udenrigspolitiske muligheder
  • 8.6 Model over udenrigspolitiske adfærdsformer
  • 8.7 Model af en sikkerhedspolitisk beslutningsproces
  • 8.8 Dansk krigsdeltagelse efter den Kolde Krig
  • 8.10 Aktivismebegrebet - hovedindhold og midler
  • 8.11 Danske partiers placering mellem hård og blød aktivisme
  • 8.9 Dualismen som udenrigspolitisk tradition i Danmark
  • 8.12 Rige landes statslige udviklingsbistand 2013

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)