Det indre marked, regler og miljøhensyn
EU’s medlemslande udgør tilsammen det indre marked. Her kan vi sælge og købe varer og ydelser frit, samt rejse, arbejde og bo, hvor vi vil. F.eks. kan du som statsborger i et EU-land frit vælge at bo i Sverige, arbejde i Danmark og rejse til alle EU-lande uden at søge om lov på forhånd. Disse forhold er knap så frie, hvis vi vil handle, rejse, arbejde og bo i lande udenfor EU, f.eks. i USA eller Kina.
På det indre marked konkurrerer de europæiske virksomheder om at producere varer til EU’s omkring 500 millioner indbyggere. Konkurrencen tvinger virksomhederne til at blive mere effektive, så de kan producere billigere varer, mere miljørigtige varer eller finde på nye og bedre produkter end de andre. Konkurrencen antages at skabe vækst og gøre medlemslandene rigere. Som forbruger betyder det, at du får flere produkter at vælge imellem, når du vil købe noget.
Et stort, fælles indre marked, hvor virksomhederne i EU-landene kan handle frit med hinanden, er kernen i hele EU-samarbejdet.
EU laver fælles regler og standarder
For at sikre frihandel og fri konkurrence for virksomhederne på det indre marked fjerner EU handelsbarrierer mellem medlemslandene. Dette gøres primært på to måder:
1. Harmonisering af regler: Når EU vedtager, at medlemslandene skal have ensartede standarder og regler, f.eks. for virksomhedernes varer, så kaldes det en ’harmonisering’. Omkring 50 procent af alle varer, der handles på det indre marked, er omfattet af harmoniserede regler. Det gælder f.eks. fødevarer, tobaksvarer og motorkøretøjer.
2. Gensidig anerkendelse af varer: For varer, hvor EU ikke har vedtaget harmoniserede regler, gælder princippet om ’gensidig anerkendelse’. Det betyder, at et EU-land som udgangspunkt ikke kan forbyde, at varer eller ydelser sælges i det pågældende EU-land, hvis de lovligt kan markedsføres i et andet EU-land. Der er dog undtagelser fra princippet om gensidig anerkendelse. EU-landene kan f.eks. indføre nationale regler for at beskytte miljøet eller menneskers og dyrs liv og sundhed, men der er meget specifikke og stramme regler for dette. Alligevel lykkedes det i 2010 for Danmark, som det første land i verden, at indføre et forbud mod brugen af det hormonforstyrrende kemikalie bisphenol A i sutteflasker til babyer. Dette forbud er efterfølgende blevet ophøjet til at gælde alle EU-lande. Andre lande er yderligere fulgt efter.
