Mærkning af produkter
I EU er der en række produktkrav, der skal overholdes, for at en given vare kan føres på markedet. Den givne mærkning kan være med til at bevise, at et produkt er blevet vurderet af producenten til at opfylde EU's krav om sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse.
Krav til mærkning er forskellig fra varegruppe til varegruppe. F.eks. skal bl.a. legetøj og elektriske apparater have det såkaldte CE-mærke. Større elektriske produkter skal påføres energimærkning, og vil du sælge tekstilvarer i EU, skal de også overholde EU's mærkningskrav. Generelt skal de have et mærke, der klart identificerer sammensætningen af alle anvendte tekstilfibre, og som angiver ikke-tekstildele af animalsk oprindelse.
Det har altså stor betydning, hvilke varer man ønsker at sælge i EU, men ens for dem alle er, at der er en række krav og regler, som det er vigtigt at overholde. Derfor er det også et område, der kræver mange ressourcer for enhver virksomhed at sikre, at al lovgivning der findes for den specifikke vare, er overholdt.
For fødevarer, som f.eks. tyggegummi, skal bl.a. Mærkningsforordningen og Anprisningsforordningen overholdes. Mærkningen af fødevarer skal sikre, at forbrugerne får de nødvendige oplysninger om produktet, både hvad angår indhold, næring, holdbarhed og oprindelse. En anprisning er en fremhævelse af de fortræffeligheder, et produkt besidder, og gennem hvilke det adskiller sig fra andre produkter. Denne mærkning er frivillig, men anvendes den, er det vigtigt, at de regler der er på området overholdes. Anprisninger kan opdeles i to typer; ernæringsanprisning og sundhedsanprisning. De benyttes især for fødevarer, og det skal altid kunne dokumenteres, at produktet rent faktisk besidder de egenskaber, som anprisningen beskriver. ’Kilde til’, ’rig på’ og ’lavt indhold af’ er typiske ernæringsanprisninger. ’Jern bidrager til at mindske træthed og udmattelse’ eller ’Protein bidrager til øget muskelmasse’ hører under kategorien sundhedsanprisninger.
Fødevarer må ikke sælges med varebetegnelser, billeder, anprisninger, reklamer eller andet, der ikke stemmer overens med fødevarens indhold. Dette kaldes vildledende markedsføring. Det er virksomhedens ansvar, at reglerne overholdes, og det er virksomheden, der skal dokumentere, at de fremsatte oplysninger og påstande er korrekte. Sælger man f.eks. ’smørbagte’ kager, skal der være anvendt smør i opskriften.
Mærkningsforordningen - lidt fakta:
- Formel titel: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne.
- Forordningen bygger på princippet, at ingredienserne på ingredienslisten skal angives i rækkefølge efter faldende vægt på fremstillingstidspunktet. Princippet kan kun fraviges på visse områder, hvilket også beskrives i forordningen.
- I forordningen står, hvordan ingrediensmærkningen skal være, f.eks. beskrives mærkningen på færdigpakkede fødevarer, så som tyggegummi (i forordningens artikler 18 til 21, bilag III og VII).
- Forordningens fulde tekst kan læses her
Anprisningsforordningen – lidt fakta:
- Formel titel: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer
- Anprisningsforordningen supplerer de generelle bestemmelser i mærkningsforordningen.
- Der er en oversigt over regler og vejledninger for ernærings- og sundhedsanprisninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside her. Blandt regler vedr. godkendelse af ansøgning om sundhedsanprisning.
- Forordningens fulde tekst kan læses her
Opgaver:
- Diskuter hvilke fordele og ulemper producenten har ved EU's mærkningsregler. Og hvilke forbrugerne har.
- Giv to eksempler på hhv. ernæringsanprisninger, sundhedsanprisninger og falsk markedsføring.
- Diskuter hvorvidt True Gum tyggegummi lever op til EU's regler.
- Find eksempler på, hvordan EU-regler har påvirket tidligere danske regler ift. anprisninger.
- Læs om berigede fødevarer. Diskuter de udfordringer og problematikker, som sammenstødet mellem danske regler og EU-regler har medført.
