Mere om tyggegummi, plastik og skadelige kemikalier
Alle tyggegummiproducenter i EU skal som minimum leve op til de EU-lovgivninger, der gør sig gældende inden for deres arbejdsområde. Herudover kan de vælge at producere mere bæredygtige og mindre sundhedsskadelige produkter end EU-lovgivningen foreskriver. Der er altså dels en række lovgivninger, som de skal overholde og desuden findes der et antal mærkningsordninger (f.eks. økologi-mærket), som de yderligere kan efterleve, for at ramme en særlig kundegruppe.
De fleste tyggegummibrands der er på markedet i dag, sælger tyggegummi med en gummibase der indeholder plastik. En gummibase er den klæbrige kerne i et tyggegummi, og den udgør typisk 20-30 procent af et stykke tyggegummi. Plastikken i tyggegummi er opbygget af såkaldte polymerer, som er fremstillet syntetisk i et laboratorie. Dette kan f.eks. være plasttypen polyethylen, der også bliver brugt i produktionen af plastikposer og plastikflasker. Plastik nedbrydes meget langsomt i naturen. Er det store stykker nedbrydes det efterhånden til mikroplastik. I tyggegummi vil den tilsatte form af plastik allerede være i så lille størrelsesorden, at det defineres som mikroplastik. Denne form kender man endnu ikke den endelige skæbne for, da plastik kun har eksisteret siden 1950’erne. I nogle sammenhænge kan det måske tage op til flere hundrede år inden plastikken er nedbrudt, hvilket bl.a. skyldes plastens opbygning, som er svær for bakterier at nedbryde [Læs mere her].
Da tyggegummi blev opfundet, blev det lavet af gummi fra træer, især chicle fra sapodilla træet, og denne type gummi er som udgangspunkt ikke en belastning for miljøet. Nu er nogle virksomheder begyndt at producere tyggegummi af træsaft igen, så som den danske virksomhed True Gum. Deres gummibase er netop en base af træsaft fra chicle træerne og kommer fra Centralamerika.
Kemiske tilsætningsstoffer
Der kan være flere forskellige kemiske stoffer i tyggegummi, f.eks. farvestoffer, smagsstoffer og sødestoffer. Disse stoffer kan tilsættes tyggegummi så længe producenterne overholder EU’s fødevarelovgivning og andre rammevilkår på området.
De kemiske stoffer BHT og BHA er ofte tilsat tyggegummi for at få produktet til at holde længere. BHA og BHT har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg. Stofferne er mistænkt for at være hormonforstyrrende hos mennesker, og BHA er kommet på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer. Læs mere om hormonforstyrrende stoffer i casen ”Mode og junk – hormonforstyrrende stoffer i hverdagen”.
At tygge tyggegummi med BHA og BHT er ikke problematisk i sig selv. Men forskere er bekymrede over den såkaldte cocktaileffekt af de mange problematiske stoffer, som vi kan blive udsat for hver dag. Derfor er det godt at mindske vores udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og andre skadelige stoffer, dér hvor vi kan. Eksempelvis ved at bruge tyggegummi og andre produkter uden tilsat BHA og BHT (der bl.a. også tilsættes i nogle produkter til kropspleje).
Hvad er cocktaileffekten?
Tilsammen kan de mange kemiske stoffer i hverdagen udgøre en risiko for vores sundhed. Det kaldes cocktaileffekten - eller kombinationseffekten – og det dækker over den samlede effekt, som de forskellige problematiske stoffer du hver dag udsættes for, kan have på din sundhed og velvære. Cocktaileffekten kan også gælde for andre stoffer med miljø- og sundhedseffekter. I cocktaileffekten ligger også den risiko der er for, at to eller flere stoffer, som enkeltvis ikke udviser problematiske effekter, i samspil er skadelige for mennesker og miljø. Dette er et problem, der ikke er taget højde for i EU’s kemikalielovgivning, REACH, da kemikalierne er vurderet og reguleret ud fra hvert enkelt stof, og altså ikke er undersøgt i kombination.
Sødestoffer – et eksempel
Sødestoffer bruges som erstatning for sukker, blandt andet for at reducere kalorieindholdet i fødevarer. Anvendelse af sødestoffer i fødevarer er også reguleret under EU’s fødevarelovgivning. Kun sødestoffer der er risikovurderede og godkendte må bruges, og kun i visse fødevarer i bestemte mængder. Disse står opført på EU’s liste over tilladte tilsætningsstoffer.
Du kan se på fødevarens emballage, om der er tilsat sødestof, og i givet fald hvilket. Alle sødestoffer, der er anvendt i en fødevare, skal nemlig mærkes i varens ingrediensliste med tilsætningsstofkategori (f.eks. sødestof) og E-nummer eller navn (f.eks. E 951 også kaldet aspartam). Derudover skal der stå ”tilsat sødestof” eller "tilsat sødestof og sukker”.
Der findes dog ikke EU-krav om, at det skal påføres, hvorvidt sødestoffet er kunstigt fremstillet - så som aspartam, acesulfam-K og sucralose. Det samme gælder gummiet i tyggegummi, da EU ikke har krav om, at der skal stå om det er en gummibase baseret på træsaft eller syntetisk gummibase, bestående af syntetiske polymerer. I dette tilfælde hjælper EU-reglerne altså ikke forbrugerne ift. at kunne fravælge syntetisk fremstillede tilsætningsmidler.
Et kemisk tilsætningsstof kan være:
- Uproblematisk. Her er der ikke videnskabelig viden om, at stoffet har risiko for at være skadelig for mennesker eller miljø.
- Problematisk. Her er der videnskabelig viden om, at stoffet har stor risiko for at være skadeligt (så som BHA og BHT).
- Skadeligt. Det vil sige, at der er videnskabeligt bevis for, at stoffet har skadelig effekt på mennesker eller miljø. Eksempelvis er nogle kunstige sødemidler videnskabeligt bevist at virke afførende og er mistænkt for (dvs. har risiko for) at være kræftfremkaldende (f.eks. er Aspartam/E 951). For nogle kunstige farvestoffer foreligger der videnskabelige beviser for, at de kan give allergiske reaktioner og/eller skabe hyperaktivitet hos børn.
Opgaver:
- Find undersøgelser og artikler, der omhandler nedbrydningen af tyggegummi, eller andre produkter der indeholder eller består af plastik, i naturen.
- Nævn andre problematikker der er forbundet med at smide tyggegummi i naturen.
- BHA og BHT mistænkes for at være hormonforstyrrende. Hvordan kan hormonforstyrrelser give sig til udtryk hos mennesker?
- Kan du finde mindst fem tyggegummimærker der er fri for BHA (E 320) og BHT (E 321)? Se f.eks. Forbrugerrådets test af tyggegummi.
- Hvad vurderer forskere, danske myndigheder og EU, om risici for sundheden ved indtagelsen af aspartam? Diskuter om der er nogen, som bør undgå aspartam for deres sundheds skyld?
- Hvilke EU-rammevilkår påvirker brugen af tilsætningsstoffer i fødevarer?
- Find selv på tre tiltag, som EU kunne igangsætte for at skabe sundere og mere bæredygtige fødevarer. Diskuter alle forslag samlet i klassen.
