USA's udfordringer

4.3 USA's Udenrigspolitik og 4.4 Hvilke forhold øver indflydelse på amerikansk udenrigspolitik

Tjek-på-lektien-spørgsmål

• Hvilke fire centrale områder inden for amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik lægges der vægt på i denne bogs analyse af USA's sikkerheds- og udenrigspolitik?
• Forklar ”The four P’s”, USA’s udenrigspolitiske mål (brug figur 4.5).
• Hvad er forskellen på hård (hard power) og blød (soft power) magt (repetition).
• Hvad betyder determinant?
• Hvad betyder kapabilitet?
• Hvad betyder instrument?
• Forklar figur 4.6
• Hvad er forskellen på en uafhængig og afhængig variabel?
• Hvad er forskellen på de interne forhold og eksterne forhold i figur 4.7?
• Hvad handler kategorien ”Verden uden for USA” om?
• Hvad handler kategorien ”National identitet og amerikanske værdier” om?
• Hvad handler kategorien ”Strukturerne i det amerikanske politiske system” om?
• Hvad handler kategorien ”Amerikanske bureaukratiske institutioners indflydelse” om?
• Hvad handler kategorien ”Personlighedens betydning” om?
• Forklar hvorfor det er vanskeligt at sondre (adskille) mellem sikkerhedspolitik og udenrigspolitik i USA (tekstboks 4.2 i bogen skal anvendes).
• Hvad menes der med, at den amerikanske exceptionalisme bruges som en slags Janushoved?

Øvelsesopgaver

• Komparativ analyse af udenrigspolitiske mål og muligheder mellem Danmark og USA. I skal foretage en komparativ analyse af forskelle og ligheder mellem dansk og amerikansk udenrigspolitik.  Brug dette skema til at systematisere jeres sammenligning.

• Hvis I endnu ikke har beskæftiget jer med dansk udenrigspolitik kan/skal I bruge lidt tid på først at læse enten kapitel 11 i IP-bogen af Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött, Forlaget Columbus 2018, eller kapitel 8 i Hans Branners: Global politik, Forlaget Columbus, 2019, 4. udg. Her tydeliggøres mål og muligheder i dansk udenrigspolitik.
• Præsenter jeres komparative analyse enten for hele klassen eller for et udvalg af klassen og diskuter, hvad der kan forklare de forskelle og ligheder i dansk og amerikansk udenrigspolitik, som I er kommet frem til i jeres analyse.
• Diskuter, om vi vil kunne overføre denne analysemodel (figur 4.7) direkte til f.eks. en analyse af dansk udenrigspolitik. I skal her forholde jer til, om det vil være de samme kategorier af interne faktorer, som vi ville kigge på? I skal her begrunde ja’er og nej’er, det vil sige, at I skal opstille modellen og vælge fire kategorier, som I mener, man skal være opmærksomme på, når man analyserer dansk udenrigspolitik.
• Når I analyserer dansk udenrigspolitik ved brug af denne model, skal I være opmærksomme på, at Danmarks udenrigspolitiske muligheder i verden er markant anderledes end USA's. Det betyder, at Danmark er nødt til at agere anderledes (gøre tingene på en anden måde) i forhold til de eksterne forhold (verden uden for Danmark). I den forbindelse skal I forklare/besvare:
  
  • Hvorfor skal Danmark agere anderledes i verden end USA?
  • Hvilke muligheder har Danmark for at påvirke verden men ligeså vigtigt, hvordan påvirker verden Danmark?

Screencast-o-matic

Redegør, undersøg, sammenlign og digitaliser
I forlængelse af ovenstående arbejde kan det være en god ide at arbejde med programmet Screencast-o-matic, som kan hentes på www.screencast-o-matic.com (det er et gratisprogram). Programmet giver mulighed for, at I kan optage jeres gennemgang af modellen og præsentere den i klassen/for læreren/ eller gemme den som noter.  

Man klikker ind på Screencast-o-matics hjemmeside, og klikker derefter på ikonet ’Start recording’. Der kommer nu en ramme op – det er kameraet! 

Hent dernæst på figur 4.7 (kompleksiteten i USA's udenrigspolitik) frem (i finder figuren på bogens hjemmeside USA's Udfordringer 3.udg.). I tilpasser nu kamerarammen omkring figuren ved at trække i rammens hjørner. Når det er gjort, skal I kort forberede jer på at redegøre for det, som I mener har indflydelse på amerikansk udenrigspolitik – herefter klikker I på den røde knap i kamerarammen og optagelsen går i gang. I kan og skal bruge musen, når I gennemgår figuren, men husk på, at musen skal bevæges meget langsomt – det vil I erfare, når optagelsen er slut.

Når I er færdige, klikker I på knappen ’Done’. Herefter klikker I på ’publish as video file’, og gemmer den på jeres computer eller USB stik. I har nu lavet en digital modelpræsentation af forhold der spiller ind på amerikansk udenrigspolitik. Efterfølgende kan I gøre det samme i forhold til, hvad der spiller ind på dansk udenrigspolitik.

Diskuter betegnelsen ”The dynamics of Choice”. Betegnelsen bruges ofte som udtryk for den rolle som en amerikansk præsident spiller i sikkerheds- og udenrigspolitikken. Diskuter hvorfor denne betegnelse er præcis.

Undersøg en række af de sikkerheds- og udenrigspolitiske begivenheder, som har fundet sted i præsident Trumps 1. embedsperioder. Det kan f.eks. dreje sig om bombeangreb i Syrien, fredsforhandlinger og aftale med Taliban i Afghanistan, Drone-angrebet mod den Iranske general Qassem Suleimani, likvideringen af Abu Bakr-Al Bakdadi, USA's udtræden af klimaaftalen fra Paris. Fredsforhandlinger med Nordkorea, Handelskrigen med Kina og de stigende spændinger i det Sydkinesiske Hav osv. Forsøg at placere Præsidentens rolle og betydning i håndteringen af disse sikkerheds- og udenrigspolitiske begivenheder.

Undersøg: Se følgende film på www.youtube.com og undersøg og diskuter hvilken fortælling om USA, der bliver præsenteret af henholdsvis republikanernes præsidentkandidat Donald Trump og demokraternes præsidentkandidat Joe Biden.

• Se Trumps kampagnevideo ”The Best is Yet to Come - 2020 Campaign Video”
• Se Joe Biden her i kampagnevideon ”America is an idea - 2020 Campaign Video”

Analyser materialet og sammenlign og diskuter de to kandidaters fortællinger om USA. Er der ligheder / forskelle (hvilke), og er der en bestemt diskurs (italesættelse), som kandidater forsøger at styrke, og er der elementer af den amerikanskeexceptionalisme. Brug nedenstående skema til jeres sammenligning og diskussion.