Forlaget Columbus

USA's udfordringer

4.3 USA's Udenrigspolitik og 4.4 Hvilke forhold øver indflydelse på amerikansk udenrigspolitik

Tjek-på-lektien-spørgsmål

  • Hvilke fire centrale områder inden for amerikansk sikkerheds- og udenrigspolitik lægges der vægt på i denne bogs analyse af USA's sikkerheds- og udenrigspolitik?
  • Forklar ”The four P’s”, USA’s udenrigspolitiske mål (brug figur 4.5).
  • Hvad er forskellen på hård (hard power) og blød (soft power) magt (repetition).
  • Hvad betyder determinant?
  • Hvad betyder kapabilitet?
  • Hvad betyder instrument?
  • Forklar figur 4.6
  • Hvad er forskellen på en uafhængig og afhængig variabel?
  • Hvad er forskellen på de interne forhold og eksterne forhold i figur 4.7?
  • Hvad handler kategorien ”Verden uden for USA” om?
  • Hvad handler kategorien ”National identitet og amerikanske værdier” om?
  • Hvad handler kategorien ”Strukturerne i det amerikanske politiske system” om?
  • Hvad handler kategorien ”Amerikanske bureaukratiske institutioners indflydelse” om?
  • Hvad handler kategorien ”Personlighedens betydning” om?
  • Forklar hvorfor det er vanskeligt at sondre (adskille) mellem sikkerhedspolitik og udenrigspolitik i USA (tekstboks 4.2 i bogen skal anvendes).
  • Hvad menes der med, at den amerikanske exceptionalisme bruges som en slags Janushoved?

Øvelsesopgaver

  • Komparativ analyse af udenrigspolitiske mål og muligheder mellem Danmark og USA. I skal foretage en komparativ analyse af forskelle og ligheder mellem dansk og amerikansk udenrigspolitik.  Brug dette skema til at systematisere jeres sammenligning.
4.3 USA's Udenrigspolitik og 4.4 Hvilke forhold øver indflydelse på amerikansk udenrigspolitik

USA

Danmark

Determinanter

Kapabiliteter

Instrumenter

Udenrigspolitiske mål

swipe
  • Hvis I endnu ikke har beskæftiget jer med dansk udenrigspolitik kan/skal I bruge lidt tid på først at læse enten kapitel 11 i IP-bogen af Jesper Hjarsbæk Rasmussen og Jakob Sinding Skött, Forlaget Columbus 2018, eller kapitel 8 i Hans Branners: Global politik, Forlaget Columbus, 2019, 4. udg. Her tydeliggøres mål og muligheder i dansk udenrigspolitik.
  • Præsenter jeres komparative analyse enten for hele klassen eller for et udvalg af klassen og diskuter, hvad der kan forklare de forskelle og ligheder i dansk og amerikansk udenrigspolitik, som I er kommet frem til i jeres analyse.
  • Diskuter, om vi vil kunne overføre denne analysemodel (figur 4.7) direkte til f.eks. en analyse af dansk udenrigspolitik. I skal her forholde jer til, om det vil være de samme kategorier af interne faktorer, som vi ville kigge på? I skal her begrunde ja’er og nej’er, det vil sige, at I skal opstille modellen og vælge fire kategorier, som I mener, man skal være opmærksomme på, når man analyserer dansk udenrigspolitik.
  • Når I analyserer dansk udenrigspolitik ved brug af denne model, skal I være opmærksomme på, at Danmarks udenrigspolitiske muligheder i verden er markant anderledes end USA's. Det betyder, at Danmark er nødt til at agere anderledes (gøre tingene på en anden måde) i forhold til de eksterne forhold (verden uden for Danmark). I den forbindelse skal I forklare/besvare:
    • Hvorfor skal Danmark agere anderledes i verden end USA?
    • Hvilke muligheder har Danmark for at påvirke verden men ligeså vigtigt, hvordan påvirker verden Danmark?


Screencast-o-matic

Redegør, undersøg, sammenlign og digitaliser
I forlængelse af ovenstående arbejde kan det være en god ide at arbejde med programmet Screencast-o-matic, som kan hentes på www.screencast-o-matic.com (det er et gratisprogram). Programmet giver mulighed for, at I kan optage jeres gennemgang af modellen og præsentere den i klassen/for læreren/ eller gemme den som noter.  

Man klikker ind på Screencast-o-matics hjemmeside, og klikker derefter på ikonet ’Start recording’. Der kommer nu en ramme op – det er kameraet! 

Hent dernæst på figur 4.7 (kompleksiteten i USA's udenrigspolitik) frem (i finder figuren på bogens hjemmeside USA's Udfordringer 3.udg.). I tilpasser nu kamerarammen omkring figuren ved at trække i rammens hjørner. Når det er gjort, skal I kort forberede jer på at redegøre for det, som I mener har indflydelse på amerikansk udenrigspolitik – herefter klikker I på den røde knap i kamerarammen og optagelsen går i gang. I kan og skal bruge musen, når I gennemgår figuren, men husk på, at musen skal bevæges meget langsomt – det vil I erfare, når optagelsen er slut.

Når I er færdige, klikker I på knappen ’Done’. Herefter klikker I på ’publish as video file’, og gemmer den på jeres computer eller USB stik. I har nu lavet en digital modelpræsentation af forhold der spiller ind på amerikansk udenrigspolitik. Efterfølgende kan I gøre det samme i forhold til, hvad der spiller ind på dansk udenrigspolitik.

Diskuter betegnelsen ”The dynamics of Choice”. Betegnelsen bruges ofte som udtryk for den rolle som en amerikansk præsident spiller i sikkerheds- og udenrigspolitikken. Diskuter hvorfor denne betegnelse er præcis.

Undersøg en række af de sikkerheds- og udenrigspolitiske begivenheder, som har fundet sted i præsident Trumps 1. embedsperioder. Det kan f.eks. dreje sig om bombeangreb i Syrien, fredsforhandlinger og aftale med Taliban i Afghanistan, Drone-angrebet mod den Iranske general Qassem Suleimani, likvideringen af Abu Bakr-Al Bakdadi, USA's udtræden af klimaaftalen fra Paris. Fredsforhandlinger med Nordkorea, Handelskrigen med Kina og de stigende spændinger i det Sydkinesiske Hav osv. Forsøg at placere Præsidentens rolle og betydning i håndteringen af disse sikkerheds- og udenrigspolitiske begivenheder.

 


Undersøg: Se følgende film på www.youtube.com og undersøg og diskuter hvilken fortælling om USA, der bliver præsenteret af henholdsvis republikanernes præsidentkandidat Donald Trump og demokraternes præsidentkandidat Joe Biden.

 

  • Se Trumps kampagnevideo ”The Best is Yet to Come - 2020 Campaign Video”
  • Se Joe Biden her i kampagnevideon ”America is an idea - 2020 Campaign Video”

Analyser materialet og sammenlign og diskuter de to kandidaters fortællinger om USA. Er der ligheder / forskelle (hvilke), og er der en bestemt diskurs (italesættelse), som kandidater forsøger at styrke, og er der elementer af den amerikanskeexceptionalisme. Brug nedenstående skema til jeres sammenligning og diskussion.

4.3 USA's Udenrigspolitik og 4.4 Hvilke forhold øver indflydelse på amerikansk udenrigspolitik

Donald Trumps fortælling

Joe Bidens fortælling

Ligheder i de to fortællinger

Forskelle i de to fortællinger

Hvilke(n) diskurs(er) er til stede

Amerikansk exceptionalisme

swipe

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)