Identitetsdannelser før og nu
Lektion 1-2: Det traditionelle samfund (s. 13-17).
Spørgsmål til bogen:
- Beskriv det traditionelle samfund i Danmark.
- Hvad er et feudalt system?
- Beskriv de forskellige stænder i et stændersamfund.
- Hvad karakteriserede familielivet i det traditionelle samfund i Danmark?
Forslag til øvelser:
- Læs teksten 'Børneopdragelse i adelsfamilien' nedenfor.
- Sammenlign børnenes hverdag i bondefamilien med børnene i adelsfamilien.
- På www.danmarkshistorien.dk kan du læse om, hvordan livet var på Herregården Bidstrup i slutningen af 1700-tallet.
- Undersøg livet for adelsdrengen Gerdth.
Supplerende materiale:
Børneopdragelse i adelsfamilien
I takt med at kongemagten udviklede sig til statsmagt med en ambition om at styre landet centralt gennem administration og lovgivning, begyndte adelen at få fokus på en boglig uddannelse for at kunne beklæde de høje embedsstillinger. Frem til 1660 var det kun adelen, der havde ret til embedsstillinger ved hoffet, men ved Enevældens indførelse kunne borgerstandens sønner også komme i betragtning. Herefter var det et spørgsmål om, hvilke forældre der havde råd til at betale en høj uddannelse for deres sønner.
Der var ikke nødvendigvis en tæt tilknytning mellem børnene og forældrene på herregården. Der boede mange mennesker her, og børnene blev ofte passet af barnepiger, tjenestefolk og ammer. Når børnene blev et par år, startede de på deres børnelærdom. Det var en opdragelse i den kristne tro. Her skulle børnene lære en række salmer og bønner udenad. Når barnet var 7 år, blev det ofte sendt hjemmefra til en anden adelig husstand. Det var en udbredt opfattelse, at barnet havde godt af at komme væk fra hjemmet, da det ellers ikke ville modnes.
Drengene startede deres uddannelse i den nye husstand. Her skulle de lære at kæmpe med spyd, sværd, lanse og at ride. Efter reformationen i 1536 kom der mere fokus på, at drengene også skulle lære at læse og skrive latin. Enten blev de undervist af en huslærer eller - fra 1565 - på kostskole på Herlufsholm, og senere på Sorø Akademi (1584).
En skoledag på Herlufsholm
| Kl. 05.00 | Morgengudstjeneste med salmesang |
| Kl. 06.00-16.00 | Undervisning: latinsk grammatik, retorik, dialektik, fransk, fægtning, ridning, historie, matematik og naturvidenskab |
| Kl. 16.00 | Gudstjeneste |
| Kl. 18.00-19.00 | Lektielæsning på værelserne |
| Kl. 20.00 | Aftengudstjeneste |
Efter endt uddannelse på kostskole eller på en af landets katedralskoler startede drengene på Københavns Universitet. Efter studiet i København skulle de, hvis forældrene havde råd, på en dannelsesrejse rundt på Europas universiteter. Den kendte danske naturvidenskabsmand Tycho Brahe startede for eksempel på Københavns Universitet som 12-årig i årene 1559-62, derefter Leipzig 1562-65, Wittenberg 1565, Rostock 1566-68, Basel 1568-69.
Pigerne kom i huset hos en slægtning, når de var 7-8 år. De fik lært at læse, skrive og regne så meget, at de kunne føre en husholdning. Derudover var det vigtigt for dem at kunne føre sig frem på ordentlig vis med elegance og ydmyghed. Piger skulle ligeledes lære at spille musik og danse.
I løbet af 1700-tallet kom der mere fokus på det følelsesbetonede liv i familien. Der blev bl.a. lagt mere vægt på forholdet mellem moder og barn. Der begyndte at dukke skrifter op om opdragelsesmetoder, der byggede på kærlighed og omsorg frem for klø. Det mest kendte eksempel er Jean-Jacques Rousseaus bog “Émile eller om opdragelsen”. I denne bog argumenterer Rousseau for, at barndommen har en værdi i sig selv, og ikke blot er et forstadie til voksenlivet.
I borgerskabet og hos adelen fik man fokus på, at moderkærlighed og omsorg kunne medvirke til, at barnet udviklede individuelle evner og handlekraft. Barnet ville få følelsen af at være noget ganske særligt. Dette var et godt udgangspunkt for de sønner, der skulle stå på egne ben og udvikle familiens virksomhed eller klare sig ved hoffet.
