Religiøs identitet i det senmoderne samfund
Lektion 1: Religiøs identitet i det senmoderne samfund (s. 44-46)
Spørgsmål til bogen:
- Lav en brainstorming på klassen om, hvad I mener kan give religiøs identitet. I kan tage udgangspunkt i jeres egne erfaringer med kristendommen.
- Hvem er Peter Berger?
- Hvad betyder ’socialkonstruktivistisk’ i Bergers opfattelse af samfundet?
- Forklar følgende begreber fra Bergers teori om identitet og religion:
- Nomos
- Kosmos
- Kaos
- Anomi - Hvordan spiller nomos og kosmos sammen, ifølge Berger?
- Prøv selv at nævne situationer, der er kendetegnet af kaos og/eller anomi.
- Vurdér om fx konvertering kan være en reaktion på anomi.
- Hvordan var det traditionelle samfund ’fortryllet’?
- Hvordan var det moderne samfund ’affortryllet’?
- Hvordan er det senmoderne samfund ’genfortryllet’?
Forslag til øvelser:
- Lav et interview med et ældre familiemedlem: Spørg vedkommende, hvilke forandringer han/hun kan se fra sin egen barndom/ungdom i forhold til i dag. Hvad betød religionen for vedkommende i barndommen/ungdommen? Hvilke religiøse ritualer har han/hun deltaget i? Hvad betød de for ham/hende?
- Lav et interview med en person (fx en klassekammerat), der tilhører en anden religion end kristendommen: Hvad betyder religionen for vedkommende? Hvad synes han/hun om danskernes forhold til religion? Finder han/hun det let eller svært at få plads til sin religion i Danmark?
- Diskutér i grupper fordele og ulemper ved, at vores samfund – nomos - stadig er indrettet på et religiøst kosmos. Fx at mange forretninger har åbent på helligdage, at skoler og mange virksomheder har lukket. Vurdér om det religiøse i dag er en gyldig grund til at, at samfundet ’lukker ned’ på helligdage.
- Arbejd i grupper og find eksempler på japanske/østlige tendenser inden for film, tegneserier, reklamer og andre ting, som I selv har kendskab til. Hvad synes I er fascinerende ved de japanske/østlige træk?