Senmoderne identitet
Lektion 1: Senmoderne identitet, normer og socialisation (s. 30-32)
Spørgsmål til bogen:
- Hvad kendetegner senmoderne individers identitetsdannelse ifølge Giddens?
- Hvad er en norm? Giv konkrete eksempler på normer fra din klasse, din familie eller lignende.
- Hvad er socialisering?
- Nævn nogle forskelle på socialiseringen i dag og for 100 år siden.
- Hvad menes der med, at vores samfund er 'aftraditionaliseret'?
Forslag til øvelser:
Øvelse 1: Alfred.
Genlæs Alfreds case på s. 30 og 31 og beskriv, hvad der gør Alfred til et senmoderne menneske, og hvad der havde været anderledes, hvis Alfred var vokset op for 100 år siden.
Øvelse 2: Hvordan har socialisationen ændret sig, og hvilke fordele og ulemper har dette?
Lav følgende opgave med sidemanden:
- Hvad er der sket med familielivet fra 1901 til 2013? Inddrag tabel 1.6 og notér konkrete tal, som I mener, er vigtige.
- Forklar, hvordan socialisationen har ændret sig fra det moderne samfund til det senmoderne samfund. Inddrag begreberne "primær og sekundær socialisation" samt "dobbeltsocialisation".
- Diskuter, hvilke fordele og ulemper der er ved at vokse op i hhv. det moderne og det senmoderne samfund.
Øvelse 3: Klassen.
Se et afsnit af børneprogrammet 'Klassen', f.eks. afsnit 6 fra første sæson (varer ca. 12 minutter). Udsendelsen er produceret for DR1 og blev sendt første gang i 2005. Programmet findes på www.dr.dk/tv/se/boern/ramasjang/klassen/klassen-6-7 Enkelte afsnit kan også findes på Center for undervisningsmidler.
Arbejd i grupper med følgende spørgsmål:
- Hvad karakteriserer elevernes adfærd i skolen?
- Hvad karakteriserer elevernes indbyrdes relationer?
- Hvilke normer forsøger læreren at lære eleverne i 1b?
- Hvad karakteriserer forholdet mellem læreren og eleverne?
- Hvad havde været anderledes i en skole i starten af 1900-tallet?