Forlaget Columbus

KS-bogen

Politik og religion - historisk set

Lektion 4: Trediveårskrigen (s. 130-132)    
Spørgsmål til bogen:

  • Hvad blev den katolske og den lutherske side enige om i 1555?
  • Hvorfor var den situation ikke holdbar?
  • Hvorfor brød Trediveårskrigen ud?
  • Hvad betød Trediveårskrigen for Danmark?
  • I hvilket omfang var Trediveårskrigen et opgør mellem en katolsk og en protestantisk side?
  • Hvad var indholdet i den westfalske fred, og hvad betød den?

Forslag til øvelser:

  • Besvar spørgsmålet til billedet s. 131.
  • Løs opgaven ”Heavy Historie.”
  • Kig på billedet ”Religiøs tolerance efter den westfalske fred” og besvar spørgsmålet.

Supplerende materiale:

Heavy history

Trediveårskrigen blev begyndelsen på en periode på 100 år, hvor Sverige var en militær stormagt, der førte en række erobringskrige. Det er måske underligt at tænke på i dag, hvor vi ser Sverige som et neutralt og relativt fredeligt land, men det viser endnu engang, at alting ændrer sig over tid. Der var mange grunde til den svenske succes i 16-1700-tallet, og den svenske konge ville dengang sige, at Gud var den vigtigste. De svenske soldater fik at vide, at de kun kunne blive ramt af en kugle, hvis Gud mente, de fortjente det, og der blev slået hårdt ned på dem, der bandede eller på anden måde brød troens regler. Det var også nødvendigt at overbevise soldaterne om religionens indflydelse. Datidens skydevåben var langsomme og upræcise, så når man angreb, skulle man turde gå gennem kugleregnen så tæt på fjenden som muligt, før man selv skød.
Inden for heavy metal er krig et af yndlingsemnerne, og i 2012 udgav det svenske band Sabaton albummet Carolus Rex, der netop fortalte om Sveriges tid som stormagt.

Opgave

Find på nettet sangen ”Carolus Rex” (Den findes både i svensk og engelsk version) der handler om den svenske konge Carl d. 12. Hvilke værdier kommer til udtryk i sangen, og hvilken rolle spiller religion? Sammenlign med Luthers idé om fyrstens rolle samt maleriet af Frederik d. 3.

Til en koncert i København i 2012 præsenterede Sabatons forsanger denne sang med ordene ”We’ve had some pretty fucked up kings in Denmark and Sweden, but this guy was probably the most fucked up of them all.” 

I det hele taget er 15-1600-tallet en periode, mange i nutidens samfund ser negativt på. Hvilke værdier og synspunkter i nutidens samfund (især omkring religion og styreform) adskiller os så meget fra dengang?

Kilde: Wikimedia Commons.

 

Religiøs tolerance efter den westfalske fred?
Selv om den Westfalske Fred førte til en vis religiøs tolerance, kunne man stadig være særdeles kritisk over for andre former for tro. På dette tyske billede fra 1700-tallet sidder Luther med Bibelen i den ene vægtskål. Hvem er i den anden, og er billedet fra et protestantisk eller et katolsk synspunkt?

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)