CIVILRELIGION SOM "RELIGION"
Lektion 2: Civilreligion – hvad er det? Civilreligiøse ritualer (s. 256-257)
Spørgsmål til bogen:
- Definér begrebet ’civilreligion’.
- Hvilken rolle spiller præsidenten i civilreligionen i USA?
- Er religion og politik adskilt i USA, ifølge forfatningen?
- Er religion og politik adskilt i civilreligionen?
- Sammenlign civilreligion og partikulær religion. I hvilken religionsform ytres guddommelige skikkelser som Jesus ikke? Og hvorfor ikke?
- Hvilke civilreligiøse træk kender vi fra Danmark?
Forslag til øvelser:
- Find på nettet én af Dronning Margrethes nytårstaler – enten som tekst eller video. Find nogle civilreligiøse træk i talen.
- Sammenlign Dronningens nytårstale med statsministerens fra samme år. Ser I også civilreligiøse træk i statsministerens tale?
- Læs den amerikanske nationalhymne, The Star Spangled Banner – evt. i samarbejde med engelsk. Find civilreligiøse træk i teksten.
Supplerende materiale:
Taler af amerikanske præsidenter
Den 20. januar 2015 holdt præsident Barack Obama sin årlige ”State of the Union adress” for den amerikanske Kongres: http://www.whitehouse.gov/sotu. Præsidenten er forpligtet til dette gennem den amerikanske forfatning. Formålet med talen er, at præsidenten skal informere Kongressen om ”Nationens tilstand”. Undersøg hvordan præsident Barack Obama anvender civilreligiøs retorik til at fange sine lyttere. På http://www.let.rug.nl/usa/presidents/ kan du finde taler af tidligere amerikanske præsidenter. Undersøg, hvordan de tidligere præsidenter har anvendt civilreligion i deres taler.