Forlaget Columbus

Religion på kryds og tværs

Kompetenceøvelser

Bogens titel peger på, at bogens materiale kan anvendes på både kryds og tværs.

I det følgende gives eksempler på, hvorledes bogens fem kompetenceområder (videnskabsteori, digital dannelse, globale kompetencer, innovation, karrierelæring) kan inddrages i forbindelse med de fire emneområder (køn, rusmidler, satanisme, ånder).

Kompetenceøvelser

Religion og køn

Religion og rusmidler

Satanisme

Ånder

Videnskab og religion

1. Brug den videnskabelige basismodel fra kapitlet om videnskabsteori. 2. Stil fx spørgsmålet: Hvordan argumenteres der i debatten om kvinders ret til abort. 3. Hvordan vil du undersøge dit spørgsmål, fx via debattråde på de sociale medier. 4. Hvorfor vælge lige præcis de debattråde, metoder og teorier? 5. Hvad er styrkerne og svaghederne ved din undersøgelse.

1. Brug den videnskabelige basismodel fra kapitlet om videnskabsteori 2.Hvordan kan brugen af enteogener (side 86-87) studeres ud fra henholdsvis en humanistisk, en samfundsvidenskabelig og en naturvidenskabelig synsvinkel? 3.Hvilke fejlkilder skal man være opmærksom på ved studiet af enteogener (side 20-21)?

1. Brug den videnskabelige basismodel fra kapitlet om videnskabsteori 2. Hvilket spørgsmål kunne være interessant at undersøge i forbindelse med Heavy eller Black-Metal- miljøet ? 3. Brug god tid på at formulere et godt spørgsmål der kan fungere som problemformulering 4 Præsentér jeres forslag for en en anden gruppe og overvej fordele og ulemper i formuleringen.

1. Brug den videnskabelige basismodel fra kapitlet om videnskabsteori. 2. Hvilket spørgsmål kan du stille omkring danskernes tro på ånder? 3. Hvordan kan du undersøge dit spørgsmål? 4. Hvorfor vil du vælge lige præcis de metoder og teorier? Hvad kan gå galt

Digital dannelse

1. Find en debattråd med “prolife, Christianity” og “prochoice, Christianity” og “abortion, Christianity”. 2. Hvor finder man flest argumenter, hvor religion spiller en rolle? 3. Er der én af debattrådene, der skiller sig ud ved at have flere religiøse argumenter end andre.

1. Ayahuasca er et enteogen, som ofte anvendes på særlige centre, på engelsk retreats. Undersøg hvordan kommunikationen om ayahuasca-retreats udfolder sig på internettet (side 114-15) 2. Gå fx ind på www.healingrejser.dk/ayahuasca, www.templeofthewayoflight.org eller twitter for – ud fra forskellige vinkler - at undersøge præsentationen af ayahuasca-retreats. Brug SME-modellen side 24f.

1. Læs først denne artkel :https://www.information.dk/kultur/2012/09/faderhuset-lady-gaga-tids-satanist?lst_tag eller andet materiale om anklagerne af Lady Gaga som satanist. 2. Læs dernæst om deltagerpraksis i afsnittet om digital dannelse og optage en podcast hvor I inviterer forskellige gæster, eksperter, præster, Kristina Djarling mm i studiet. Overvej nøje kommunikationen i forbindelse med de forskellige roller.

1. Find en engelsksproget og en dansk hjemmeside omkring efterforskning af ånder. Du kan bruge forskellige søgeord som: spøgelsesjægere, hjemsøgt, overnaturligt, ghosthunters, ghost adventures, paranormal. 2. Undersøg hvilke redskaber der bruges i efterforskningen af ånder. Sammenlign med de nævnte redskaber.

Globale kompetencer

1.Se verden fra indiske familiers synspunkt, hvorfor vælger både rige og fattige familier at få abort, hvis fosteret er en pige? 2. Brug figuren: “Globale kompetencer” fra kapitlet om globale kompetencer og overvej, hvilke kompetencer man skal have for at kunne sætte sig ind i de indiske familiers tankegang.

1. Ganja anvendes som enteogen i Rastafari-religionen (side 100f). Læs om de fire kompetencemål i afsnittet Globale kompetencer (side 32) 2. Brug jeres interkulturelle dannelse og jeres globale horisont til at argumentere for eller imod, at rastafarier gerne må ryge ganja.

1. Læs afsnittet om globale kompetencer. Brug figuren: “Globale kompetencer” fra kapitlet om globale kompetencer 2. overvej, hvilke kompetencer man skal have for at at kunne forstå Satanisme som et moderne fænomen

1. De følgende tre afsnit er tre forskellige eksempler på ånder i forskellige religioner. 2.Undersøg de tre eksempler ud fra hvordan ånderne passer til definitionen af ånder. 3.Lav en analyse af eksemplerne ved at undersøge de mytiske/narrative og de rituelle aspekter. 4.Brug figuren: Globale kompetencer fra kapitlet om globale kompetencer. Lav en undersøgelse af nedenstående eksempler ved at beskrive hvilke kompetencer der bruges i din læring om ånder ud fra de tre eksempler. 5.Diskuter om hvorvidt troen på ånder kan forstås som præmoderne, moderne eller postmoderne tænkning. 6. Skriv en kort introduktion til enten en japansk eller en brasiliansk rejsebog, hvori du beskriver troen på ånder.

Innovation

1. Se modellen om den dobbelte diamant i kapitlet om innovation. 2. Lav en problemformulering, definer problemet og kom med en løsningsforslag til at færre pigefostre aborteres i Indien. 3. Formuler det som et brev til unge par.

1. Importen af ayahuasca til Danmark har været forbudt siden Højesterets dom af 26. maj 2018 (side 117f). Tilsvarende har LSD været forbudt siden 1966 (side 122). Forestil jer, at I er varme tilhængere af et af de to stoffer og ønsker dem frigivet til alment eller kontrolleret brug. 2. Iværksæt en innovativ proces, der kortlægger udfordringen og fører frem mod løsningen. Anvend herunder nogle af de divergente og de konvergente værktøjer s. 39f. I kan fx begynde med en omgang cirkelskrivning.

1. Læs om innovation i afsnittet om innovation. 2.Overvej hvilke problemstilling som en organisation som Church of Satan kan møde i den moderne verden. 3. Lav en kampagne hvor I forsvarer Church of Satan.

1. Lav en analyse af nedenstående tekst ved at finde alle de ord og begreber der kan karakteriseres som fagbegreber. 2.Brug derefter Model til kommunikation med ånder og teorien om Portal ad Spiritum Mundi til at forklare hvad der sker i ritualet. 3.Forestil dig at du skal lave en reklame for husrensning. Brug modellen fra innovationskapitlet.

Karrierelæring

1. Forestil dig, at du er læge eller sygeplejerske i USA. Dine patienter, der skal ind og have en abort, generes af kristne abortmodstandere, som står udenfor med propaganda af forskellige art. 2. Hvordan vil du gå i dialog med demonstranterne. 3. Find en case fra virkeligheden. Søg evt. på “planned parenthood”, “clinics”, “demonstrations”.

1. I 2009 fandt en ekspedition et gammelt tæppe i et gravkammer i Mongoliet (se side 98). Forskere med en lang række forskellige kompetencer måtte inddrages for at analysere og tolke tæppets betydning. 2. Hvilke religionsfaglige kompetencer var nødvendige for tolkningen? 3. Inddrag refleksionsmodellen side 49 i arbejdet med at forstå, hvor du vil kunne have gavn af en religionsfaglig indsigt i din fremtidige karriere.

1. Forestil dig at en lærer modtager et barn i 1. klasse. Forældrene fortæller, at de er satanister, og at du skal lade barnet udleve sine drifter, selvfølgelig med respekt for andre. læreren bliver lidt skræmt og ved ikke hvad han skal stille op. 2. Hvordan kan religionsfaget bidrage til at hjælpe læreren? 3. skriv det ned i lille brev , som I sender til læreren.

1. Hvilke professioner kan tænkes at komme i berøring med folks tro på ånder? Tag evt udgangspunkt i de professioner der er nævnt i dette kapitel? 2.Hvordan kan religionsfaget bidrage til at give viden om fænomenet ånder til disse professioner? 3.Udarbejd et innovativt forslag til en selvvalgt profession. Brug kapitlet om innovation som inspiration.

swipe

Jeg handler som

Skole

Forlaget Columbus

Offentlig institution
(for skolens ansatte)

Privat

Forlaget Columbus

Privatkunde
(privat, studerende
og virksomhed)