Til læreren: Brug af bogen
Vi har valgt at kalde bogen Religion på kryds og tværs, fordi den tilbyder en række forskelligartede vinkler på anvendelsen af materialet. Den kan således anvendes til 1) gennemgang af et klassisk ”4. emne” 2) arbejdet med videnskabsteori og de fire kompetenceområder 3) arbejdet med en af de større skriftlige opgaver i faget.
Religion på kryds og tværs tager udgangspunkt i religionsfagets videnskabsteori samt 2017-reformens fire kompetencedimensioner: det globale, digital dannelse, innovation og karrierelæring.
Derudover præsenterer bogen fire religionsfaglige temaer, der vist ikke før er behandlet i fagets lærebøger: Religion og køn, religion og rusmidler, satanisme samt ånder.
Bogen vil ud over på STX kunne bruges på HF-enkeltfag, da læreplanen også her giver mulighed for et 4.emne. På HF er der desuden projekt-praktik-forløb, og her er der krav om at eleverne bruger fagenes værktøjskasse til selv at opstille projekter. Det tværfaglige sigte kan endelig bruges på HF- Kultur og samfundsfag, da det er et krav at religion udarbejder fællesfaglige forløb sammen med historie og samfundsfag.
Med gymnasiereformen 2017 (Som noget nyt) kan eleverne på STX skrive SRP med inddragelse af religion C. I SRP skal eleverne inddrage flere elementer, som ikke er beskrevet og ikke trænes i de eksisterende lærebøger. Det samme gælder for elever på HF, hvor de kan vælge at skrive SSO med religion C og et andet fag. Her kan kursisterne desuden vælge at skrive en karriererettet SSO.
Bogen
Religion på kryds og tværs består af afrundede emner med brødtekst, kildetekster, videnskabsteori og øvelser, som er planlagt til at forløbe over cirka 9 klokketimer, fx som 6 moduler à 90 minutter. På den mådes tilgodeses lærernes arbejde, så forberedelsestiden kan bruges mest hensigtsmæssigt.
Bogen er opdelt i to dele, hvor første del er teoretisk funderet og præsenterer de fire kompetencer. Anden del udgør fire religionsfaglige emner, der hver især kan udgøre et 4. emne i henhold til læreplanen.
Bogens første del rummer i kapitel 1 en introduktion til religionsfagets videnskabsteori, herunder nogle praktiske anvisninger på anvendelse af den videnskabelige basismodel i faget religion.
Desuden er der introduktioner til anvendelse i religion af de fire kompetenceområder, der lægges vægt på i 2017-reformen:
Kapitel 2: Digitale kompetencer. Her er der fokus på såvel indtrykspraksis som udtrykspraksis. Altså evnen til at være kildekritisk og til at udtrykke sig kvalificeret på nettet. Der tages udgangspunkt i Jesper Tække og Michael Paulsens model med forskellige aspekter af digital dannelse.
Kapitel 3: Globale kompetencer. Her præsenteres begrebet ”globale kompetencer”, der i religionsfaget kan bestemmes som worldview literacy, på dansk verdenssynsforståelse, det vil sige evnen til at forholde sig reflekterende til både vores egen og andres verdensanskuelse. Der inddrages et kompetencehjul, der kan bidrage til skærpelse af elevernes globale kompetencer.
Kapitel 4: Innovation. Her fokuseres på begrebets anvendelse i forbindelse med religionsfaget. Der introduceres to modeller, der vil kunne hjælpe eleverne med at strukturere en innovativ proces. Afsnittet anviser konkrete værktøjer, der kan hjælpe de kreative processer i gang, og eleverne trænes i at løse forskellige problemstillinger på en ny måde.
Kapitel 5: Karrierelæring. Her bliver begrebet karrierelæring præsenteret og der introduceres et par modeller der kan bruges når man arbejder med karrierelæring med sine elever. Kapitlet er især anvendeligt til træning af personlige kompetencer og kan med fordel bruges i forbindelse med projekt-praktik-forløb på HF.
Bogens anden del (kapitel 6 til 9) præsenterer fire emner, der alle befinder sig på kanten af hvad vi normalt beskæftiger os med i religionsfaget. De fire emner er motiverende, nutidsrelevante og anvendelige i forhold til flerfagligt samarbejde. Emnerne er:
Kapitel 6: Religion og køn. Køn er stadig et emne, som mange religioner har en markant holdning til. I kapitlet laves nedslag i hinduisme, islam og kristendom, hvor det traditionelle og moderne syn på kønsroller på forskellige måder er blevet en kampplads.
Kapitel 7: Religion og rusmidler. Til alle tider har religioner søgt at etablere nærkontakt til den anden side ved hjælp af hallucinationsskabende rusmidler, de såkaldte enteogener. I dette kapitel gives fire eksempler fra fortid og nutid på sådanne enteogener og deres virkning i en religiøs sammenhæng. De fire enteogener er soma, ganja, ayahuasca og LSD.
Kapitel 8: Satanisme. Kapitlet undersøger, hvordan satanisme fungerer som religiøs strømning og hvordan den benyttes i forbindelse med moderne selvudviklingsprojekter. I kapitlet introduceres nye begreber til analytisk brug, og der gennemgås forskellige eksempler på satanisme og brugen heraf i en moderne kontekst.
Kapitel 9: Ånder. Her præsenteres begrebet ånder og åndetro i nutidig kontekst. Der arbejdes især fænomenologisk og komparativt med begrebet, og der gives forskellige eksempler på åndetro i en global og lokal kontekst.
Alle kapitler er udstyret med øvelser der træner de fire kompetencer.
Hjemmesiden
Her på hjemmesiden kan brugeren finde en række hjælpemidler til arbejdet med bogen, dens emner og problemstillinger:
Undervisningsforløb: Her præsenteres forslag til forløb inden for hvert af emnerne køn, rusmidler, satanisme og ånder.
Øvelser fra bogen: Her ses en række af øvelserne fra bogen.
Modeller: Her kan hentes en række af modellerne fra bogens kompetenceafsnit.
Kompetenceøvelser: Her ses en lang række øvelser, hvor kompetencerne (digital dannelse, globale kompetencer, innovation og karrierelæring) trænes på de fire emneområder.
Problemstillinger: Her ses en række forslag til religionsfaglige og flerfaglige opgaveformuleringer, problemformuleringer og problemstillinger til henholdsvis SRP, SSO, religionsfagligt projekt med mere.
