Kina under forandring

Modul 1

Fokus: Hvad ved vi om Kina og hvad betyder størrelse i international politik?

Det kan være en gode ide at starte forløbet med at høre, hvad eleverne ved om Kina og hvorfor de mener, det kan være relevant at undersøge Kina i international politik. Det kan evt. gøres ved at lade eleverne arbejde i par, hvor de skal forsøge at finde svar på følgende spørgsmål:

• Forsøg at skrive 5 samfundsrelevante ting ned I ved om Kina
• Hvorfor er det relevant at vide noget om Kina i international politik?

Efter pararbejdet er det en god ide at lave en fælles vidensopsamling i klassen. Anvend evt. Padlet og lad eleverne indskrive deres svar på en fælles side. Lav en fælles opsamling med særligt fokus på, hvad eleverne har svaret på spørgsmål 2.

Når denne sekvens er færdig, kan der laves et gruppearbejde over Øvelse 4.1 og Øvelse 4.2 (disse kan enten være lavet som lektier inden timen – i dette tilfælde fremlægger eleverne på skift deres resultater – eller eleverne kan arbejde med øvelserne i grupper i timen).

• Øvelse 4.1 Hvilke økonomier er de største i verden?
• Øvelse 4.2 Hvor hurtigt vokser Kinas økonomi i forhold til andre store økonomier?

Det diskuteres som afslutning på sekvensen i fællesskab i klassen, hvorfor økonomisk størrelse betyder noget i international politik.

Som afslutning på timen ser klassen i fællesskab programmet ”Clement kalder Jorden: Kold krig med Kina?” (varighed 38 min., se så meget I kan nå). Eleverne skal undervejs notere i et skema, hvilke tendenser der ifølge programmet peger i retning af en mere ustabil, usikker verden / hvilke tendenser der ifølge programmet peger i retning af en mere stabil, sikker verden.

Lektier:

”Øvelse 4.1” og ”Øvelse 4.2” på bogens hjemmeside (se Øvelsesopgaver) som forberedelse til timen. Disse øvelser kan alternativt laves som individuelt arbejde eller gruppearbejde i selve timen.

Øvrigt materiale:

”Clement kalder Jorden: Kold krig med Kina?"

Modul 2

Fokus: IP-teorierne og Kinas opstigning

Som start på timen kan det være en god ide at lade eleverne kort repetere IP-teorierne Realisme og Liberalisme, samt centrale IP-begreber i par. Eleverne må ikke bruge noter, men skal se, hvor meget de kan huske fra lektielæsningen (og evt. tidligere undervisning).

Dernæst kan der i grupper arbejdes med nogle af nedenstående spørgsmål

1. Hvad er grundindholdet i Realismen?
2. Hvad betyder anarki i international politik?
3. Hvad er et selvhjælpssystem?
4. Hvad er et nulsumsspil?
5. Hvad er nulsums-tesen?
6. Hvad er sikkerhedsdilemmaet?
7. Hvad vil det sige at have en cirkulær historieopfattelse?
8. Hvilke scenarier forudsiger Realismen ift. Kinas opstigning?
9. Hvad er grundindholdet i Liberalismen?
10. Hvad er et kollektivt sikkerhedssystem?
11. Hvad er et plussumsspil?
12. Hvad vil det sige at have en lineær historieopfattelse?
13. Hvilken rolle spiller internationale institutioner for forholdet mellem stater?
14. Hvad betyder interdependens?
15. Hvad menes med den demokratiske fredstese?
16. Hvilke scenarier forudsiger Liberalismen ift. Kinas opstigning?

Herefter ser klassen i fællesskab videoforedraget med John Mearsheimer ”Vil et styrket Kina true verdensfreden?” (varighed 35 min., se så meget I kan nå, men vær sikker på at have ca. 20 minutter til overs til de sidste to øvelser). Eleverne skal undervejs notere Mearsheimers vigtigste argumenter.

Efterfølgende skal eleverne i par og vha. Liberalismen finde gode modargumenter mod Mearsheimers forudsigelser. Timen afsluttes med en fælles sekvens, hvor Mearsheimers argumenter og elevernes modargumenter opstilles i et fælles skema på tavlen.

Lektier:

”Kina Under Forandring” af Ras Tind Solvig Jansen Læs kap. 4, s. 161-170.

Øvrigt materiale:

“Vil et styrket Kina true verdensfreden?”

Modul 3

Fokus: Kinas hårde magt

Start timen med en øvelse, hvor eleverne i par skal forsøge at besvare:

• Hvad giver magt i international politik?

Eleverne laver en liste med elementer, de mener giver magt i IP.

Dernæst samles op i fællesskab med fælles liste på tavlen og eleverne skal forsøge at argumentere, hvorfor de valgte elementer er plausible. Eleverne skriver noter.

Eleverne arbejder individuelt med en kort afklaring af begreberne kapabiliteter og determinanter.

• Genlæs side 172 og gennemgå figur 4.3.
• Hvad er kapabiliteter og determinanter, og hvordan afgør de staters magt?
• Hvad er hård magt?

Dernæst arbejder eleverne i grupper med spørgsmål om økonomisk magt.

• Hvorfor er økonomisk magt betydningsfuld i international politik?
• Find forskellige årsager til at økonomisk magt har betydning i international politik.
• Hvad fortæller figur 4.4 og figur 4.5 os om Kinas økonomiske magt?
• Anvend lektien og find forskellige eksempler på, hvordan Kina anvender sin økonomiske magt til at opnå indflydelse på sine omgivelser.

Efter en kort fælles opsummering på den ovenstående øvelse, arbejdes videre i grupper med spørgsmål om militær magt.

• Hvorfor er militær magt betydningsfuld i international politik?
• Hvad fortæller figur 4.8 og figur 4.9 os om Kinas militære magt?
• Hvorfor har Kina en interesse i at underspille tallene for sine militære udgifter? (anvendbegreberne nulsums-tese og sikkerhedsdilemmaet, jf. figur 4.1)
• Hvad indebærer den omfattende reform og modernisering af Kinas militær?

I timens anden halvdel introduceres en undersøgelsesopgave (Se øvrigt materiale). Det aftales hvornår opgaven afleveres. I opgaven skal eleverne i par forholde sig til figurer og tabeller, der viser forskellige sider af Kinas hårde og bløde magt. Eleverne har allerede arbejdet med dele af materialet i modul 1 og kan vælge at bruge de beregninger, de har lavet som del af besvarelsen. Eleverne gennemgår og skriver for hver figur og tabel små konklusioner, der siger noget om Kinas magt (NB: blød magt er først på som lektie til modul 4, men eleverne kan stadig kommentere på tabel 2).

Som afslutning på timen opsummeres følgende begreber i klassen i fællesskab:

• Kapabiliteter
• Determinanter
• Hård magt
• Økonomisk magt
• Potentiel magt
• Militær magt

Lektier:

”Kina Under Forandring” af Ras Tind Solvig Jansen.Læs kap. 4, s. 170-179.

Øvrigt materiale:

”Undersøgelsesopgave – Kinas magt i verden” på bogens hjemmeside (se skriftlige opgaver)

Modul 4

Fokus: Kinas bløde magt

I første sekvens kan eleverne arbejde individuelt med at besvare spørgsmål til dagens lektie:

• Hvad er blød magt?
• Hvorfor er blød magt ifølge Joseph Nye så værdifuld? Gennemgå figur 4.10.

Herefter kan man i fællesskab gennemgå ’blød magt’ begrebet og diskutére: Hvilke forhold tror I begrænser Kinas bløde magt?

Eleverne kan herefter med fordel arbejde i grupper med at se på Kinas public diplomacy-strategi for at styrke landets bløde magt

• Hvad er public diplomacy?
• Hvilke tre kanaler anvender Kina især til at skabe blød magt?
• Hvordan anvendes uddannelse
• Hvordan anvendes medier
• Hvordan anvendes direkte investeringer?

I næste sekvens kan eleverne i par se nærmere på de begrænsninger Kina – ifølge ophavsmanden til begrebet, Joseph Nye – står overfor i forsøget på at styrke sin bløde magt.

• Fra hvilke kilder strømmer blød magt ifølge Joseph Nye?
• Hvilke problemer er der ifølge Nye med Kinas tilgang til blød magt? Gennemgå figur 4.11.
• Hvordan klarer Kina sig på blød magt, når vi ser på internationale målinger? Gennemgå tabel 4.2.

I sidste del af timen kan der arbejdes individuelt videre med undersøgelsesopgaven som blev introduceret i modul 3 (Se øvrigt materiale).

Lektier:

”Kina Under Forandring” af Ras Tind Solvig Jansen Læs kap. 4, s. 179-186.

Øvrigt materiale:

”Undersøgelsesopgave – Kinas magt i verden” på bogens hjemmeside (se skriftlige opgaver)

Modul 5

Fokus: Kinas udenrigspolitik under Xi Jinping

I dette modul arbejder eleverne med at forstå udgangspunktet for Kinas udenrigspolitik og de forandringer som udenrigspolitikken kendetegnes ved under Xi Jinping.

Modulet kan startes med, at klassen i fællesskab laver en ”quiz og byt” øvelse, hvor centrale IP-begreber repeteres (Se Øvelsesopgaver på bogens hjemmeside).

Dernæst kan der arbejdes i par med dagens lektie. Først arbejdes med hvordan det internationale system ser ud fra Kinas perspektiv:

• Hvordan ser verden ud fra et kinesisk perspektiv?
• Hvad betyder den liberale verdensorden? Gennemgå figur 4.12

Klassen samler op på disse spørgsmål i fællesskab.

Der kan nu arbejdes i grupper med Kinas udenrigspolitiske mål og adfærd.

• Hvilke tre overordnede udenrigspolitiske mål har stater typisk? Gennemgå hvert af disse mål og se figur 4.14.
• Hvordan har Kinas fokus på udenrigspolitiske mål forandret sig over de seneste 40 år? Gennemgå figur 4.15 og figur 4.16.
• Hvordan har Kinas udenrigspolitiske adfærd forandret sig? Gennemgå begreberne: indflydelsesevne, stress-modtagelighed, tilpasningspolitik, balancepolitik og dominanspolitik. Gennemgå figur 4.17.

Endelig kan eleverne arbejde individuelt på, hvad der kendetegner udenrigspolitikken under Xi Jinping.

• Hvad er status på Kinas magt og Kinas internationale engagement under den nuværende leder Xi Jinping?
• Hvilke nye elementer ligger der i Xi Jinpings udenrigspolitiske strategi?
• Hvad skal udenrigspolitikken anvendes til?
• Hvad indebærer det, at Kinas udenrigspolitik er blevet mere ”aktivitisk og aggressiv”? Gennemgå figur 4.18.
• Hvad indebærer Xi Jinpings ”Kinesiske Drøm”?
• Hvordan påvirker denne Kinas udenrigspolitik?

Modulet kan afsluttes med, at eleverne i par, med udgangspunkt i artiklen fra Information, diskuterer hvorfor og hvordan Kina vil forandre verdensordenen.

Lektier:

”Kina Under Forandring” af Ras Tind Solvig Jansen Læs kap. 4, s. 186-192.

Øvrigt materiale:

”Kina er utilfreds med verdensordenen og vil skabe en ny i sit eget billede” af Lasse Karner, Information, d. 27. juli 2020.

Modul 6

Fokus: Kinas udenrigspolitik under Xi Jinping

Modulet kan starte med at eleverne i par – ud fra dagens lektie i Kina under forandring – forholder sig kritisk til den artikel de diskuterede i forrige modul, særligt den lidt bombastiske titel om at Kina vil skabe en ny verdensorden.

Hvad peger i retning af at Kina ikke vil skabe en ny verdensorden, men snarere vil føre en mere begrænset, aktivistisk udenrigspolitik? Inddrag figur 4.13 og jeres viden om Xi Jinpings ”Kinesiske Drøm”.

Klassen samler i fællesskab op på denne øvelse.

Dernæst kan eleverne i grupper arbejde med forskellige temaer der kendetegner Kinas udenrigspolitik i dag.

• Gruppe A: Arbejder med temaet Belt and Road (Den Nye Silkevej)
• Gruppe B: Arbejder med temaet Taiwan
• Gruppe C: Arbejder med temaet Det Sydkinesiske Hav

Grupperne skal forsøge at besvare et overordnet spørgsmål ved at bruge materialet og IP-teori og begreber:

• A: Hvad kendetegner Kinas Belt and Road-initiativ (Den Nye Silkevej)?
• B: Hvad kendetegner Kinas relation til Taiwan og hvad kendetegner USA's rolle i denne konflikt?
• C: Hvad kendetegner de territorielle konflikter i Det Sydkinesiske Hav?

Timen kan afsluttes med at grupperne på skift præsenterer deres arbejde og konklusioner for de andre grupper.

Lektier:

”Kina Under Forandring” af Ras Tind Solvig Jansen Læs kap. 4, s. 193-200 øverst.

Øvrigt materiale:

Til gruppearbejdet:

• Gruppe A “Forstå Kinas nye projekt Silkevejen” (del af serien “Hvad vil Kina med verden?”) af Lasse Karner, Information, d. 27. juli 2020. https://www.information.dk/udland/2020/07/forstaa-kinas-nye-projekt-silkevejen-giver-overblik?lst_srs
• Gruppe B ”Kina har gjort det for risikabelt for USA at opretholde forholdet til Taiwan” af professor Charles Glaser, RÆSON, d. 22. juli 2021 https://www.raeson.dk/2021/professor-charles-glaser-kina-har-gjort-det-for-risikabelt-for-usa-at-opretholde-forholdet-til-taiwan/
• Gruppe C ”Danmark bør bevæbne fregatter og kampfly sådan, at de ikke bidrager unødigt til at øge spændingerne med Rusland og Kina” af Peter Viggo Jakobsen i RÆSON, d. 27. marts. 2021. https://www.raeson.dk/2021/peter-viggo-jakobsen-i-raeson-soendag-danmark-boer-bevaebne-fregatter-og-kampfly-saadan-at-de-ikke-bidrager-unoedigt-til-at-oege-spaendingerne-med-rusland-og-kina/

Modul 7

Fokus: Begrænsende faktorer for Kinas udvikling og udenrigspolitik

Første del af modulet kan startes med en fælles afklaring i klassen af hvad der kendetegner Kinas magtposition i verden i dag og hvad der kendetegner landets udenrigspolitik.

Med den viden i har nu, hvordan vil I så kendetegne:

• Kinas magtposition?
• Kinas udenrigspolitik?

Dernæst kan der tages fat på modulets overordnede spørgsmål der relaterer sig til forhold der begrænser Kinas udvikling og udenrigspolitiske adfærd.

Først kan der i par arbejdes med, hvordan USA forsøger at begrænse Kinas magt og handlemuligheder i international politik.

• Hvad kendetegner Kinas økonomiske og politiske konkurrence med USA?
• Hvad kendetegner landenes relationer?
• Hvilke elementer i landenes relationer er positive? (Forsøg at anvende relevant IP-teori og begreber)
• Hvilke elementer i landenes relationer er negative? (Forsøg at anvende relevant IP-teori og begreber)
• Hvad kendetegner USA's militære engagement i Østasien (se også figur 4.21)?

Der kan med fordel samles op på dette arbejde i fællesskab og underviseren kan vise figur 4.21, hvorefter klassen kan diskutere, hvordan denne situation mon opfattes fra et kinesisk perspektiv.

I anden halvdel af modulet kan der arbejdes med de underliggende økonomiske begrænsninger Kina møder i forhold til at føre udenrigspolitik. Her arbejdes med elevernes forståelse af koblingen mellem økonomisk magt og magt i international politik / evne til at føre udenrigspolitik. Her kan anvendes uddrag fra kap. 3 i Kina under forandring. Det kan vælges at arbejde med alle eller nogle udvalgte temaer.

Eleverne kan arbejde i grupper med følgende temaer:

På hvilke måder er Kinas økonomi udfordret på kort sigt? Gennemgå de forskellige udfordringer.

• Hvad består boligboble-problematikken i?
• Hvad består forureningsproblemet i?
• På hvilken måde er handelskrigen med USA et problem for Kinas økonomi?

På hvilke måder er Kinas økonomi udfordret på lang sigt? Gennemgå de forskellige udfordringer.

• Hvorfor er hastigt stigende gæld et problem i økonomisk forstand?
• Hvorfor er omstilling til forbrugsøkonomi en udfordring i økonomisk forstand?
• Hvorfor er en aldrende befolkning et problem i økonomisk forstand?

Modulet afsluttes med en fælles opsamling på centrale økonomiske problematikker der påvirker Kinas fortsatte udvikling.

Lektier:

”Kina Under Forandring” af Ras Tind Solvig Jansen: Læs kap. 4, s. 200-204. ”Kina Under Forandring” af Ras Tind Solvig Jansen: Læs kap. 3, s. 145-160.

Modul 8

Fokus: Hvordan forholder USA sig til Kinas styrkede position?

I dette modul sættes fokus på relationen mellem det internationale systems to stormagter, USA og Kina.

Modulet kan startes med at se på noget data, der viser noget om styrkeforholdet mellem de to stater.

Eleverne arbejder individuelt med at læse tabeller og figurer og skal forsøge at drage nogle konklusioner på følgende spørgsmål:

• Hvilken af de to stater, USA og Kina, står stærkest i det eksisterende internationale system?
• Anvend tabel 3.3, figur 3.22, figur 4.4, figur 4.5, figur 4.8 og figur 4.9.

Der samles op på dette arbejde i fællesskab.

Hernæst kan arbejdes i par med dagens første lektie fra ThinkChina af Bertel Heurlin.

Eleverne skal ud fra artiklen forsøge at finde de bedste argumenter for hvorfor Kina ikke vil erstatte USA som verdens supermagt.

• Find de bedste argumenter for hvorfor Kina ikke vil erstatte USA som verdens supermagt.

Modulet kan afsluttes med, at eleverne i grupper diskuterer dagens anden lektie fra Information af Jeffrey Sachs.

Eleverne skal ud fra artiklen forsøge at finde de bedste argumenter for hvorfor USA bør søge samarbejde med Kina.

• Find de bedste argumenter for hvorfor USA bør søge samarbejde med Kina.

Modulet kan afsluttes med at klassen i fællesskab laver en oversigt over relationen mellem det internationale systems to stormagter, USA og Kina.

Lektier:

Læs ”Drop pessimismen: USA vinder over Kina” af Bertel Heurlin, ThinkChina Analysis 2021 (03) Læs ”USA bør søge samarbejde i stedet for at indlede en kappestrid med Kina” af Jeffrey D. Sachs, Information, 3. marts 2021.

Øvrigt materiale:

"Kina under forandring” af Ras Tind Solvig Jansen

• Tabel 3.3
• Figur 3.22
• Figur 4.4
• Figur 4.5
• Figur 4.8
• Figur 4.9

Modul 9

Fokus: Hvordan bør en småstat som Danmark forholde sig til en stormagt som Kina?

I første del af modulet kan eleverne i par se på, hvad der kendetegner Danmark som småstat i international politik. Hertil anvendes uddrag fra Global Politik, som eleverne har læst som lektie.

• Hvilke træk kendetegner en småstat?
• På hvilke områder har Danmark mistet noget af sit småstatspræg?
• Hvilke forhold i international politik taler for, at Danmark – trods sin status som småstat – kan opnå indflydelse?
• Hvad vil det sige, at Danmark er en ”aktiv småstat”?

Klassen kan herefter tale sammen i fællesskab om, hvad de ved om Danmarks økonomiske og politiske relationer til Kina, f.eks. (inddrag analysen fra KRAKA undervejs):

• Hvad kendetegner vores handel med Kina?
• Hvad kendetegner hhv. Danmarks og Kinas forhold til menneskerettigheder?
• Hvilke konsekvenser vil det have for dansk økonomi, hvis Kina stoppede sin import af danske varer?

I anden halvdel af modulet lyttes til podcast med professor Jørgen Delman. Eleverne forsøger undervejs at nedfælde de mest centrale pointer angående Danmarks relation til Kina, herunder:

• Hvad kendetegner overordnet set Danmarks relation til Kina?
• Hvilke interesser har Danmark i at bevare en god relation til Kina?
• På hvilke områder må Danmark forholde sig mere kritisk til Kina?

Modulet kan afsluttes med at klassen i fællesskab samler op på podcasten og nedskriver centrale takeaways.

Lektier:

• Læs ”8.1 Danmark som småstat” i Global Politik (ibog) af Hans Branner: https://globalpolitik.ibog.forlagetcolumbus.dk/?id=p172
• Læs ”Nyt lys på betydningen for Danmark af handel med Kina” af Christian Lund Sørensen, KRAKA, d. 4. december 2020:http://kraka.dk/analyse/nyt_lys_paa_betydningen_for_danmark_af_handel _med_kina

Øvrigt materiale:

Hør “Hvordan skal Danmark forholde sig til Kina?” (podcast) med professor Jørgen Delman: https://insightview.eu/macro_article.php?aid=4896

Modul 10

Afrunding af forløb

Fokus: Er det slut med den liberale verdensorden?

Forløbet kan afsluttes med et modul, der både samler op på undervisningen og kigger fremad.

I første del af modulet kan eleverne i grupper forsøge at opsummere, hvad der kan konkluderes om:

1. Kinas magt i verden
2. Kinas udenrigspolitik
3. Kinas relationer til USA og Danmark

Grupperne matches med andre grupper og præsenterer på skift deres konklusioner for hinanden.

Herefter ser klassen i fællesskab programmet ”Clement kalder jorden – vinder vestlige værdier” (ca. 40 min.).

Modulet rundes af med en klassediskussion, hvor fremtiden for den liberale verdensorden diskuteres:

• Hvordan ser fremtiden ud for de vestlige, liberale værdier (demokrati, menneskerettigheder, markedsøkonomi, ytringsfrihed, mv.)?
• Hvad kan/bør Vesten gøre for at fremme vestlige værdier fremover?
• Hvilke konsekvenser tror I, Kinas voksende magt vil få for værdierne i det internationale system? (se igen figur 4.12)

Øvrigt materiale:

”Clement kalder jorden – vinder vestlige værdier?” (17. november 2020). ”Kina under forandring” af Ras Tind Solvig Jansen: Figur 4.12.