Valg i Kina 2022
Der er valg i Kina, når Kinas kommunistparti afholder sin 20. nationale partikongres d. 16. oktober 2022, hvor nye ledere ledere til kommunistpartiets toppositioner og -organer skal vælges. Dette valg vil få afgørende betydning for, hvilken retning Kina bevæger sig både i økonomiske, politiske og internationalt politiske spørgsmål fremover.
Valget vil give os svar på:
- Hvem der skal være generalsekretær for kommunistpartiet de næste 5 år? (Skal Xi Jinping fortsætte som Kinas leder?)
- Hvem der skal være medlem af politbureauets stående komité (7 pladser) de næste 5 år?
- Hvem der skal være medlem af politbureauet (25 pladser) de næste 5 år?
- Hvem der skal være medlem af centralkomiteen (205 faste pladser + ca. 170 rotationspladser) de næste 5 år?
Figur 2.1 i bogen Kina under forandring illustrerer, hvordan disse betydningsfulde toporganer er placeret i det politiske system, og du kan læse mere om deres funktioner i bogens afsnit 2.1.4: Et blik ind i Kinas kommunistparti.
I Kina under forandring, kapitel 2 kan du i det hele taget læse meget mere om, hvordan Kinas politiske system er opbygget, hvordan magten er fordelt, hvordan kommunistpartiet fungerer, og hvilke økonomiske og politiske debatter der kendetegner Kina i dag.