Kina under forandring

2.1 Kinas politiske system

1. Hvornår blev det nuværende politiske system i Kina etableret?
2. Hvilke to systemer består det overordnede politiske system af?
3. Hvilken rolle har henholdsvis partiet og staten i det politiske system?
4. Hvad hedder generalsekretæren for kommunistpartiet i Kina?
5. Hvad hedder premierministeren i Kina?
6. Hvad er ”jerntrekanten”?
7. Hvordan står Kinas kommunistparti i forhold til militæret, domstolene, parlamentet og regeringen?
8. Hvad er nomenklaturaen?
9. Hvad vil det sige, at Kinas politiske system er et etpartisystem?
10. Hvilken rolle spiller de 8 andre partier i systemet?
11. Hvordan er pladserne i parlamentet fordelt (se figur 2.4)?
12. Hvad betyder det, at Kina kan klassificeres som et autokrati eller et oligarki?
13. Hvorfor kan vi ikke nødvendigvis bruge begreberne autokrati og oligarki om Kinas politiske system i dag?
14. Hvad betyder begreberne bureaukratisk politik, skyggepluralisme og fragmenteret autoritarianisme i en kinesisk sammenhæng?
15. Hvad er forskellen på direkte magt og dagsordensmagt?
16. Hvordan kommer det til udtryk i Kina? (se figur 2.5)
17. Hvor mange medlemmer er der i Politbureauets Stående Udvalg?
18. Hvilken rolle spiller Politbureauets Stående Udvalg i det politiske system?
19. Hvor mange medlemmer har Kinas kommunistiske parti?
20. Hvad hedder partiets hovedkvarter?
21. Hvilken ideologi arbejder kommunistpartiet formelt set for at fremme?
22. Hvornår blev Kinas kommunistparti stiftet?
23. Hvordan hænger socialisme og kommunisme sammen? (gennemgå tekstboks 2.3)
24. Hvordan forholdt Mao Zedong sig til ideologi og politik?
25. Hvad skete der under Det Store Spring Fremad (1958 – 1962)?
26. Hvad betyder det, at Deng Xiaoping var fortaler for politisk pragmatisme?
27. Hvad betyder det, at Kinas kommunistparti – ideologisk set – er blevet et mere pragmatisk parti?
28. Hvad betyder det, at man støder på et ”glasloft”, hvis man ikke er medlem af kommunistpartiet?
29. På hvilken måde udøver kommunistpartiet indirekte magt over de mest ressourcestærke grupper i samfundet? (se figur 2.8)
30. Hvilke grupperinger findes internt i kommunistpartiet og hvilke politiske mærkesager, står de hver især for?
31. Gennemgå figur 2.9.
32. Hvordan foregår overdragelse magt fra én gruppe af ledere til den næste i Kina?
33. Hvad kan siges om Xi Jinpings magt i Kina i dag?
34. Hvordan er Xi Jinping lykkedes med at konsolidere sin magtposition?

2.2 Kina set fra et vestligt, demokratisk perspektiv

1. Hvilke syv kriterier opstiller Robert Dahl for det ideelle demokrati (den polyarkiske styreform)?
2. I hvor høj grad opfylder Kina disse kriterier?
3. Hvilke rettigheder har borgerne i Kina ifølge landets grundlov (se tekstboks 2.6)?
4. Hvilke typer af rettigheder bør vi skelne mellem ifølge T.H. Marshall?
5. Hvad indebærer de forskellige typer af rettigheder (se figur 2.11)?
6. Hvordan står det til i Kina med hensyn til henholdsvis civile, politiske og sociale rettigheder?
7. Hvad kan vi sige om ytringsfriheden i Kina?
8. Hvordan er forholdet mellem parti og medier i Kina?
9. Hvilken magtform er i fokus, når vi taler om mediernes påvirkning af borgernes virkelighedsopfattelse?
10. Giv eksempler på hvordan parti-kontrollerede medier forsøger at påvirke meningsdannelsen hos kinesiske borgere.
11. Hvordan ser medielandskabet ud i Kina, når det drejer sig om sociale medier?
12. I hvor høj grad kan kommunistpartiet styre aktiviteten på sociale medier?
13. Hvad vil det sige, at retssystemet bør være uafhængigt i demokratier (på engelsk anvendes begrebet rule of law)?
14. Hvordan adskiller Kinas retssystem sig fra Danmarks?
15. Hvordan klarer Kina sig på det internationale rule of law-indeks?
16. Hvad vil det sige, at Kina er karakteriseret ved rule by law frem for rule of law (se figur 2.13)?
17. Hvilke midler anvender den kinesiske regering til at undertrykke befolkningsgrupper i henholdsvis Tibet og Xinjiang?
18. Hvad kendetegner udviklingen i Hong Kong?
19. På hvilke områder findes der deltagelsesdemokratiske træk i det kinesiske samfund? Beskriv disse.

2.3 Hvordan styres et land med 1,4 milliarder mennesker?

1. Hvilken rolle spiller militæret og sikkerhedsstyrkerne i at sikre politisk stabilitet?
2. Hvordan anvendes masseovervågning af landets borgere til at styre befolkningens adfærd? Giv 3 eksempler.
3. Forsøg at anvende Foucaults begreber om disciplinering og governmentalitet til at forklare, hvordan disse masseovervågnings-mekanismer kan bidrage til at styre borgernes adfærd.
4. Hvordan kan vi definere legitimitet?
5. Hvordan hænger autoritet og legitimitet sammen?
6. Hvilke former for autoritet og legitimitet findes hos Max Weber (se figur 2.14)?
7. Hvorfor besidder diktaturstater generelt mindre legitimitet end demokratier?
8. Xi Jinping har iværksat en række initiativer der skal opbygge hans karismatiske autoritet – giv eksempler og forklar hvordan disse kan bidrage til Xi’s autoritet og legitimitet.
9. Hvordan anvendes nationalisme til at sikre opbakning til kommunistpartiet?
10. Hvad ligger der i begrebet ”Ydmygelsens århundrede” (se tekstboks 2.7)?
11. Hvad er henholdsvis input-legitimitet og output-legitimitet?
12. Hvordan ser Eastons model ud i en kinesisk sammenhæng (se figur 2.15)?
13. Hvordan forsøger kommunistpartiet at skabe output-legitimitet? Giv eksempler.
14. Gennemgå figur 2.17 og de forskellige kilder til kommunistpartiets legitimitet.

Til hvert af bogens kapitler findes her arbejdsspørgsmål som kan anvendes i undervisningen. Listen med spørgsmål kan anvendes som de står skrevet, men kan med fordel tilpasses alt efter formålet med undervisningen, elevernes niveau, mv.