Massemedier og politisk kommunikation - 2. udgave
Tekst 1
Gavebytte mellem politikere og journalister
Relationen mellem journalister og politikere var studieobjekt for et tre måneder langt antropologisk feltarbejde på Christiansborg, hvor antropologen Rasmus Steen Kjær deltog i hverdagen hos nogle af de journalister, der havde kontor der.
Han fandt, at relationen mellem journalist og politiker kan forstås som et gavebytte, der har en dobbelt funktion. Det er med til at bringe de to parter tættere på hinanden, og samtidig er det udtryk for en magtkamp mellem de to.
Den franske antropolog Marcel Mauss udgav tilbage i 1924-34 et studie om gavebytte blandt folkeslag på Stillehavsøerne. Studiet bygger på ideen om, at når en person giver en gave til en anden, er der en forventning om, at modtageren vil give en gave tilbage. Dermed opstår der et afhængighedsforhold mellem de to. Modtageren kan i nogle tilfælde give en gave tilbage, der nulstiller forholdet (for eksempel hvis det er penge, man giver tilbage med samme beløb). Hvis det derimod drejer sig om tjenester, er det svært at vide, hvornår relationen står i nul. Marcel Mauss' pointe er, at det ofte ikke er ønskeligt, at udvekslingen gøres lige, idet den kontinuerlige udveksling af gaver og tjenester medfører, at der konstrueres et socialt bånd mellem de to. Det betyder, at man har gensidige forventninger til hinanden, og at udvekslingen har en socialt integrerende funktion.
Når en politiker giver en vigtig information til en journalist, står journalisten i gæld til politikeren. Journalisten giver politikeren en ydelse retur i form af medieomtale, eller eventuelt andre informationer. Jo flere gange, og jo oftere der udveksles, jo tættere bliver det sociale bånd mellem de to.
Den franske sociolog Pierre Bourdieu arbejdede mange år senere videre med Mauss' teori. Han understregede magt-aspektet i et gavebytte. Den som giver en gave, har som udgangspunkt magt over modtagen, der står i gæld til giveren. Det kan være politikeren, der giver journalisten en vigtig information under den forudsætning, at det vil føre til en prominent omtale, der kan gøre politikeren synlig eller bidrage til en magtkamp mod en anden politiker. Hvis journalisten ikke lever op til denne forpligtigelse, kan politikeren beslutte at bryde fortroligheden til den omtalte journalist.
Det vil sige, at man både kan anskue udvekslingen af tjenester som konstruktionen af en social relation og parallelt hermed som et magtforhold, hvor den ene part forsøger at få en ydelse fra den anden part, eller kontrollere en information eller handling fra den anden part.
